Steffen Pedersen

Blog

Kan vi tillade os at tolke på trusler

Hvor meget skal vi høre på i vores dagligdag som lærere? Det er en hårfin balance at vægte udsagn i en hverdag, hvor tonen er blevet hårdere!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Marlon Hammes - Flickr

Steffen Pedersen

”Pas på dig selv min ven. Der skulle nødigt ske dig noget”.

”Jeg kommer og skyder jer alle sammen”

”Fuck dig, lad mig komme forbi, eller jeg smadrer dig”

Udsagnene, jeg gennem min lærertid har mødt, er mange. Langt de fleste dage går godt på mit job, men når det spidser til, så kan tonen fra elever blive ubehagelig. Ind imellem kan tonen også opstå ud af ingenting.

Diskussionerne kan mellem os lærere og ledelse efterfølgende ofte variere mellem, om der skal handles eller der ikke skal. Her deler diskussionen sig efter min mening ofte i to. Har vi med en trussel at gøre, så er der de lærere, der mener, at man kan tolke på udsagn, og så er der dem, der står fast på det sagte.

For et par år siden havde en af mine gamle kollegaer en oplevelse med en elev, der fortalte, at han ville komme og skyde alle på skolen. Straks startede diskussionsapparatet op, for hvordan skulle vi handle på sådan et udsagn.

Enkelte lærere mente, at eleven blot var ude på at provokere, men kan vi tillade os at tænke det på et udsagn af en sådan karakter? Og kan man altid blot stå fast på de ord, der er ytret?

Trusler tages ikke alvorligt nok

Jeg hælder mest til den sidste, for når udsagnene når et trusselsniveau, så kan vi ikke længere tillade os at tolke. Det er ganske enkelt for risikabelt at begynde at vurdere meningen bag - også selvom man kender eleven godt. Jeg er med på, at alt skal ses i en kontekst, men man må også stå fast på ordets betydning.

Det sagte er sagt, og hvis vi som lærere begynder at udviske ytringer med vores tolkninger, så begynder vi at nærme os et skråplan. Jeg er med på, at ytringer varierer, men når vi taler trusler, så bør vi tage ordene for gode varer, og elever skal behandles derefter. Så er det muligt, vi bliver mødt med udsagn som ”det var bare for sjov” eller ”jeg mente det ikke”, men så må man tage en samtale med den enkelte om alvoren af trusler.

Efter min mening tages trusler slet ikke alvorligt nok sammenlignet med slutproduktet af selvsamme - volden. Truslen er i for høj grad blevet en gratis omgang, der i fortolkningernes tegn altid kan forklares med forskellige elevers livsvilkår. Jeg mener, det er på tide, vi sætter fokus på det sagte og handler efter det.

Hvordan skal vores unge ellers nogensinde forstå alvoren af ord magt?

Powered by Labrador CMS