Steffen Pedersen

Blog

Med fagbegreberne i orden er special-eleverne klædt bedre på til afgangsprøve

Elever med udfordringer kan sagtens lære begreber som sagprosa, teaser, nyhedskriterier og byline – og det hjælper dem til deres afgangsprøve.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores skole er særlig. Der går kun 40 elever, og de er kun hos os i ca. 2 år. De kommer hos os, fordi de har haft store vanskeligheder med at trives og fungere i folkeskolen. Når de træder ind af døren, er målet klart - de skal til prøve i dansk, matematik og engelsk.

Steffen Pedersen

Skolen er Heltidsundervisningen i Aarhus. Jeg har netop færdiggjort et lille hold på 6 elever, der har været til mundtlig prøve i dansk.I alt sendte vi 12 elever til prøve i mundtlig dansk i år. Det skriftlige blev overstået i maj, men det var denne prøve - den mundtlige -  der fyldte mest for mine elever.

På hver sin måde er de udfordret, og det at skulle sidde "skoleret" i 20 minutter og være på, skræmmer dem en del. De fleste synes, at 20 minutter lyder uoverskueligt! Så hvad gør vi i min klasse for både at tale den her prøve over i noget positivt og muligt, og hvordan forbereder man stærkt udfordrede unge til en dansk prøve med mange krav til alt fra faglighed til selvstændighed

Synlige begreber i lokalet

Jeg ville kunne skrive længe om alle de forskellige ting, jeg gør for at inspirere, facilitere og guide frem mod den afsluttende test, men det er mere interessant at gribe om en enkelt ting.

På min væg i klassen hænger de genrer, som vi opgiver til den mundtlige del. De er hængt op på store stykker farvet karton. Hver genre har sin farve. På et år når vi næsten igennem dem alle sammen, og året efter kører vi en tur mere - nu med nye tekster.

På væggen hænger de fleste af de faglige udtryk, som knytter sig til genren. Dvs. at der under ”Sagprosa” står ”omnibus/tabloid, rubrik, underrubrik, faktaboks, byline, de 5 nyhedskriterier, nyhedstrekanten” osv. En masse fagudtryk samt de værktøjer vi bruger til vores arbejde med teksten.

Karton stykkerne er skabt med det formål, at vi hver dag kigger på dem. De er der hele tiden. Jeg kan altid gå hen og pege på dem og minde eleverne om, hvad det er, vi arbejder med under eksempelvis sagprosa genren. På den måde looper jeg rundt i min undervisning, og jeg vender mange gange tilbage til de samme ting.

Undervisning opdelt i kasser

For mig er det vigtigt, at eleverne får delt tingene op i kasser. På den måde kan de bedre navigere i fagbegreberne og skille dem ad. Og fagbegreber er vigtige for mine elever. Dem skal de kunne! Derfor arbejder vi ikke temabaseret hos mig. Jeg mikser ikke genrerne. For eleverne skal være sikre i at kunne adskille tingene.

Det er her, jeg med udfordrede elever kan hente point til dem i en mundtlig situation. Det kan være vanskeligt for mine unge at analysere, reflektere og perspektivere hårdt henover en tekst, men hvis deres fagbegreber er i orden, så kan de levere en stabil og god præstation med den rette vejledning. Så det er her, vi sætter ind!

Eleverne bruger enormt meget kartonstykkerne på væggen i deres synopsis arbejde. Vi kører naturligvis prøveform B, og deres side to i synopsen udfærdiges ud fra disse stykker papir med genrerne på. Det sikrer, at de får en struktureret måde at gå frem. De vigtigste fagbegreber er der, og har jeg en elev, som jeg kan udfordre, så kan der tilføjes.

Mine elever har nu gennem tre år kørt efter denne opskrift. De mundtlige genrer har fra dag et, hvor eleverne træder ind i klasseværelset, været til stede, og de unge mennesker får gennem talrige gentagelser både fagbegreber og analyseværktøjer bygget på, før de sætter sig ved det grønne bord.