Elever i specialklasser skal mere til prøve

Aarhus kommune har fra næste skoleår bevilget et engangsbeløb på 4 millioner kroner, så personalet omkring elever i specialklasser eller på specialskoler fra mellemtrin til udskoling kan blive opkvalificeret i et internt tilbud. Resultatet skulle gerne være, at flere børn og unge i special regi kommer til prøve og erklæres uddannelsesparate.

Initiativet kommer på baggrund af det naturlige gab, der er mellem de almene klasser og specialklasserne. Eksempelvis har 27,4 % af unge i specialtilbud gennemført 4 af de 8 bundne prøvefag i 2016 – alle andre ligger på 97 %. 62,2 % af unge i specialtilbud er 15 mdr. efter endt folkeskole i gang med en ungdomsuddannelse – andre børn og unge ligger her på 91,2 %.

Vi har fået at vide fra Aarhus kommune, at man ønsker at ideudveksle på tværs i kommunen med henblik på at udvikle det faglige samt det sociale spekter, således at eleverne i de udsatte felter rykker sig i en yderligere positiv retning. Dette kunne uden tvivl være et ønske mange kommuner i landet sidder med. Som lærer har jeg de samme ønsker, da uddannelse og senere job fører til bedre livsvilkår.

Hvordan starter vi?

For mig kommer alt dette som et kærkomment tiltag. Jeg mener, specialklasser samt specialskoler  i høj grad trænger til at stikke hovederne sammen med det mål at faglighed, sociale aspekter, struktur, pædagogik, teori mm. vendes og udvikles. Jeg er som lærer glad for, at min kommune tænker langsigtet og faktisk afsætter en hel del penge på, at udsatte børn og unge i kommunen skal have et bedre og mere kvalificeret tilbud.

Jeg opfatter ikke dette som en kritik af det nuværende niveau, men tallene fra Aarhus kommune viser sort på hvidt, at gabet fra normalområdet og til specialeleverne er stort. Derfor dette tiltag.

Spørgsmålet er så, om der fra starten af næste skoleår vil komme oplæg fra de ledende personer i projektet. Vil der blive skitseret, hvordan arbejdet mellem de mange skoler bedst udføres, hvordan vi strukturerer os, hvad vi vægter, osv.? Kommer der en form for ramme, eller forsøger vi os frem i dette nye tiltag?

Skitseres der fra ledelses side i øvrigt, hvad vi gør, hvis udviklingen udebliver i klasserne? Hvad er plan B, hvis den interne udveksling af erfaringer ikke bringer det ønskede resultat?

Er det synd for eleverne?

Min anke vedrørende projektet kan være, hvordan vi sikrer os, at alle kommer med på vognen. I special kredse kan der være en snigende tendens til at pædagogisk personale kan synes, det er lidt synd for de udfordrede unge, at de skal til prøve. Hvordan finder vi frem til samme forståelse, når arbejdet starter op næste skoleår? Hvordan bliver kulturen ændret, så vi konstruktivt tænker på prøver og elevers videre færd, fremfor vi ser afslutningen på deres skoleliv, som noget de skal skånes for.