De sårbare unge - del 5

Foto: Aleera - Flickr

I forhold til arbejdet med de sårbare unge har jeg her forsøgt at samle 5 af de vigtigste punkter, som du gerne skulle kunne sætte kryds ved i forhold til dig selv, når du arbejder med en sårbar ung. Vi er i dag nået til sidste punkt.

5. Mål, succes og kattelem

For at kunne arbejde med mål hos mine elever, er vi nødt til at italesætte deres aktuelle niveau fagligt og socialt. Ligesom den klassiske læsetrappe benytter vi hos os trapper på karton, der visualiserer faglig og social udvikling. I dansk skal de til prøve i bl.a. dansk skriftlig fremstilling, og her har vi en trappe hængende med de enkelte kriterier for hver karakter. Ind imellem stiller vi os ved trappen og taler om, hvor den enkelte ligger netop nu. Hvad skal der til for at rykke sig et trin. Hvor ligger man inden for genrebevidsthed og bevidsthed om teksttyper eller retskrivning og tegnsætning.

På samme måde gør vi socialt, hvor samtalerne handler om relationskompetencer, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, empati, konflikthåndtering osv. Her er trappen inddelt i tal, hvor man sammen med læreren giver sig selv et tal fra 0-10.

Samtalerne skal gerne give eleverne et indblik i, hvor de står fagligt og socialt samt, hvad de skal arbejde med.

På den måde sikrer vi os, at der ikke opstår lommer med misforståelser i undervisningen. Misforståelser er her ment som, hvis en elev pludselig halvvejs i skoleåret finder ud, at han ligger til 4 og ikke til 10. Det er betydningsfuldt for sårbare unge, at de mål vi opstiller lykkes, og at de sammen med deres lærer får talt sig ind på den enkeltes ståsted.

Kattelem

Samtidig med at vi skaber tydelige rammer for de unge, så er det vigtigt, at der laves rum til, når processen ikke lykkes. En form for ”kattelem” er vigtig for de unge, så de kan trække sig og samle sig igen. Dette kan være i forhold til særlige aftaler om at tage hjem, gå fra time, sætte sig i et hjørne med høretelefoner eller lignende.

Jeg har ofte diskuteret dette med kollegaer, for der er andre professionelle, der har den holdning, at disse unge skal presses mere. Argumentet er ofte, at ”De skal øve sig i at være i det og ikke give op med det samme”, eller: ”Det her er en skole, man kan ikke bare gå ud og ind som det passer en”.

Disse unge forsøger deres bedste for at passe ind. De vil så gerne kunne være i skole hele tiden og leve op til alle krav. De forsøger ikke at ”snyde” sig til tidligere fri.

Hvis ikke vi lytter og forsøger at sætte rammer op helt særligt for dem, så risikerer vi at hele projektet - den unge - bliver tabt på gulvet!

Afslutningsvis vil jeg gentage mig selv fra min blog fra mandag.

”Elevens måde at opføre sig på kan godt ske at ændre din hverdag og dine rutiner som lærer. Det er dit job at få det til at passe ind i din hverdag. Eleven skal ikke fra start tilpasse sig dig. Det kan komme langsomt over tid, men de unges behov overtrumfer dine præferencer”.

Læs også:

https://www.folkeskolen.dk/613773/de-ikke-robuste-boern

https://www.folkeskolen.dk/614523/de-saarbare-unge

https://www.folkeskolen.dk/614603/de-saarbare-unge---del-2

https://www.folkeskolen.dk/614654/de-saarbare-unge---del-3

https://www.folkeskolen.dk/614740/de-saarbare-unge---del-4