Stram moderbinding – en ny diagnose?

Foto: Kristine Lewis - Flickr

Min holdning til en af det moderne samfunds voksende problematikker lader sig nok afsløre i min underrubrik. Jeg ser flere og flere mødres forhold til deres teenagepiger udvikle sig så usundt, at det er decideret skadeligt for barnets trivsel, udvikling samt holdbarhed.

Dette er ikke en kritik af mor/datter-forhold generelt, men blot en observation af en udfordring, som jeg oftere og oftere støder på i mit job som lærer.

En ting er at beskrive udfordringen i samspillet mellem de enkelte – noget andet er, hvordan vi kommer til at tale om det i fællesskab. Hvordan griber man som professionel dette an, når man ser det? Dette er et pokkers sårbart emne!

Igennem min tid som lærer er jeg flere gange stødt på denne hybrid i familiesamspillet. Mor og datter er nærmest smeltet sammen til en!

Ingen vil hinanden noget ondt i denne kontekst. Det er vigtigt at få på plads, men vi har med noget at gøre her, som nærmest kan karakteriseres som skadeligt for generel udvikling hos en ung.

Det starter som regel med mistrivsel hos den unge. Det kan udmønte sig i dårligdom som hovedpine, mavepine, kvalme osv. Videre går det med stigende fravær, mistrivsel på flere arenaer og evt. angst og angstanfald til sidst.

Her panikker familien som regel – og det er egentlig forståeligt nok.

Men mødrene vælger ind imellem her en vej, som er stærkt uhensigtsmæssig. Modergenet bliver aktiveret, og nu skal man i den grad være der for sin datter. Det sker ved tæt, tæt, tæt kontakt. Mor kommer faktisk i mange tilfælde så tæt på, at hun påfører sig selv skyklapper, der skygger for det faktum, at en usund symbiose tager form.

Du må som lærer ikke lade stå til

Her skal vi som professionelle forsøge at komme i spil. Det er ikke nogen nem opgave, men måske kan man nærme sig den gennem den unge selv. Hvis man kan få de unge selv til at sætte ord på og måske endda indse, at mor ikke er hjælpsom med sin adfærd, så har man en indgangsvinkel, da de fleste voksne vil lytte deres barns egne observationer og ønsker.

Langt de fleste unge vil, ud fra mine erfaringer, kunne se fornuften i, at man som 16-årig måske skal holde med at sove inde ved mor. De fleste kan også se meningen i, at de bliver fastholdt i ”moder-uroen”, når hun konstant er i gang på tlf. med beskeder om, hvorvidt ”alt er ok” osv.. De fleste kan også ofte se sammenhængen mellem, at deres eget ubehag måske også kan hænge sammen med, at mor heller ikke er helt på toppen.

Som jeg ser det, er den tætte moderbinding i flere tilfælde ret skidt for begge parter. Den naturlige løsrivelse, som gerne skal ske, så man bygger et sundt og robust ”selv”, bliver forhindret, da ”selvet” ikke får frie udfoldelsesmuligheder. Der står en voksen lige bagved med en gigantisk curlingkost og fejer, så sveden springer af panden.

Det med ”stram moderbinding” som diagnose er naturligvis sagt med et glimt øjet. Men hvis det var en diagnose, så kunne vi måske nemmere italesætte det og komme omkring udfordringen.

”Du lider af stram moderbinding – nu skal du høre, hvad vi gør”!

For det er en udfordring i 2019 – og vi er forpligtet til at hjælpe familierne med at nedbryde de usunde handlemønstre!

Mine gode råd til mødre og teenagepiger i krise:

Lad være med at sove sammen. Du må som voksen gerne sidde på sengen og gå til og fra, men at tilbringe hele natten sammen gør på sigt ikke dit barns ”selv” mere robust.

Giv mobilen ro! Giv dit barn et break i skolen. Kommer hun til at savne dig, så skal hun lære, at hun ikke til evig tid kan få kontakt. Dit barn skal lære, at når den ubehagelige følelse melder sig – savnet/angsten/hovedpinen eller lign. – så er det ikke farligt. Det er noget, man fint kan komme igennem uden mors hjælp.

Få kontrol på dine følelser og din kærlighed. Man kan ikke elske sit barn for meget, men man kan elske dem på en måde, så de aldrig bliver modne voksne. Derfor – kig også indad ved dit barns mistrivsel.

Stil fortsat krav – og lad være med at afvige fra dagligdagens normaliteter. Juster let så dagene går, men forsøg at opretholde ”det gamle liv”. Man skal f.eks. stadig i skole.