Hvis du ikke er afklaret eller er rig, så skal du da have en erhvervsuddannelse, ikk’?

Reformkommissionens udspil er ikke bare et angreb på 10. klasserne. Det er et angreb på folkeskolen!

Mens der er flere gode takter i udspillet i forhold til f.eks. tilførsel af midler til PPR og til mere fokus på praktiske aspekter af undervisningen, så er forslaget om afskaffelse af 10. klasserne et direkte angreb på folkeskolen.

Reformkommissionen foreslår at fjerne muligheden for at tage en 10. klasse, også på efterskolerne, men foreslår samtidig at gøre det billigere at tage 8. og 9. klasse på netop efterskolerne. Det øger, alt andet lige, incitamentet til at vælge efterskolerne frem for folkeskolen på de afgørende, afsluttende årgange. Men selv om det altså, ifølge Efterskoleforeningen, bliver op til 25.000 kroner billigere at tage 8. eller 9. klasse på en efterskole, så forbliver det et tilbud til de økonomisk bedre stillede og mere ressourcestærke familier. Det kræver ikke den udvidede rumkadet-eksamen at se, at det i endnu højere grad vil føre til en folkeskole for dem, der ikke kan, mens andre vælger andre græsgange. Som lærer begræder jeg i øvrigt lige så meget, hvad denne udvikling vil føre til i forhold til udskolingsklassernes fællesskab og sociale sammenhold, når flere vælger folkeskolen fra på 8. og 9. årgang.

I disse tider er det ikke så velset at tale om pusterum for vores unge. Så det vil jeg lade være med, selv om de i dén grad kunne bruge et. Til gengæld vil jeg gerne tale for, at unge får de bedste rammer for deres udvikling og dannelse.

Jeg skrev i din tid et debatindlæg om dygtige og søde Maja, som desværre led af den stygge og uglesete ubeslutsomhed ift. sit valg af ungdomsuddannelse. De tårer, hun modigt græd over at stå dér midt i 9. klasse med alle forudsætninger på plads, bortset fra overblikket over fremtiden, gjorde stort indtryk på mig. Fremover vil Majas muligheder efter 9. klasse bestå af et dyrt, men dejligt “ungdomsår” på en efterskole, hvis hendes familie ellers har råd til at betale de 130.000 kroner, det tilsyneladende kommer til at koste, eller også kan hun fedte afsted ind på erhvervsskolernes to-årige HPX, som, i parentes bemærket, nærmest lyder som et virus…

Logikken bag er åbenbart den følgende: Hvis du ikke er afklaret eller er rig, så skal du da have en erhvervsuddannelse, ikk’?

Det er altså ikke at give vores unge mennesker særligt gode rammer for deres udvikling og dannelse.

Folkeskolens 10. klassetilbud er i øvrigt den bedste vej til erhvervsuddannelserne for vores unge, som tingene står nu. Lærerne i folkeskolens 10. klasser har viden og ekspertise til overflod. Vi skulle hellere bygge videre på den viden og den ekspertise, og så selvfølgelig give folkeskolen de forudsætninger, der skal til for, at vejen frem mod ungdomsuddannelserne giver alle elever gode erfaringer med at bruge deres kloge hænder, så endnu flere vælger erhvervsuddannelserne af lyst og ikke af nød.

Vi behøver jo ikke smide barnet ud med badevandet, vel?