Når der går kage og molekylærgastronomi i det prosaiske skolekøkken til afgangsprøven i dansk.

Der tegner sig i disse år et tydeligt billede af et skift i holdningen til hvad dansk skriftlighed skal anvendes til. Mantraet hos opgavestillerne til de skriftlige afgangsprøver synes at være at fiktionen er død og sagprosaen, er det saliggørende, når man skal udtrykke sig skriftligt.

Det er med andre ord genrer som klumme, kommentar, essay og debatindlæg, reportage, feature, kronik og anmeldelse, som udgør kernen i skriftligheden til afgangsprøverne. Novellen har godt nok igen i år været en mulighed, men ikke på egne præmisser, da fiktionsskrivningen skulle afsluttes med et genremæssigt benspænd i form af et følgebrev. Umiddelbart en spøjs nærmest molekylærgastronomisk genrekombination, som for eleven må virke forvirrende i forhold til fokus i opgaveudførelsen.

Som det formentlig fremgår af ovenstående, er  antallet af genrer stort, men samtidig så nært beslægtede at eleverne ikke overraskende har svært ved at adskille dem i prøvesituationen.

Metaforisk set skal eleverne kunne sammensætte sproglige lagkager, så det tydeligt fremgår at de har forstået genren der skrives i. En klump brombær med glasur er naturligvis svær at presse ind i genren frugtlagkage, medens mangel på marcipan gør målsætningen med at skabe en Othellolagkage til et besværligt projekt. Derfor er komposition og afvejningen af ingredienser altafgørende, medens smagen i sig selv må leve en mere tilbagetrukket tilværelse i skolekøkkenet.

Begrundelserne for novellens manglende relevans handler ofte om det meningsløse i at beskæftige sig med en genre, som kun giver beskæftigelse til filminstruktører, musikere og forfattere. Det er formentlig rigtigt at man ikke kan sikre fuld beskæftigelse i fremtiden ved at uddanne vores børn til kunstnere, men  argumentationen tager ikke stilling til fiktionens vigtige betydning i andre sammenhænge. 

For det første skaber det skriftlige arbejde med novellen i høj grad en forståelse hos eleverne af en genretype, der dominerer vores samfunds kulturproduktion og vores medieforbrug. Et fravalg af genren til den skriftlige afgangsprøve kan naturligvis ikke alene ødelægge elevernes forståelse af deres medieforbrug, men der ligger et kedeligt symbolsk signal i ikke at have fiktionen med på holdet, når det virkelig gælder. 

For det andet skaber fiktionen større frihedsgrader i tekstproduktionen end sagprosaen, idet man ud fra et eksistentielt perspektiv i højere grad er bundet af forhold udenfor sin egen væren i sagprosa. Fiktionen skaber simpelthen større mulighed for at udtrykke sine egne subjektive oplevelser af den virkelighed, som omgiver en. 

Sidstnævnte er måske specielt vigtigt i en tid hvor det relationelle hele tiden er i spil i forhold til sociale medier og det allestedsværende præstationssamfund. Arbejdet med fiktionen kunne her være et personligt sprogligt frirum, hvor eleverne i mindre grad var låst af en kontekstuel spændetrøje.

Igen i år står censorerne klar med kagegaflerne og skal vurdere årets produktion af lagkager. Vurderingskriterierne er fastlagt, og som elev og lærer, bør man i den grad indse, at man kommer længst med bare at følge opskriften, selvom smagen udebliver og derfor gør alle elevernes kreationer ens og kaloriefattige. 

Velbekomme