Håndværk og design på Frilandsmuseet

Blog

Halmsimer -reb af halm; en aktivitet til jul

Bedst som man troede at vi var på den anden side af pandemien, bliver vi igen påvirket af corona. Pga. af risikoen for smitte, må vi ændre ugens program og være fleksible. Eleverne havde ellers glædet sig til at smede spænder og lave bælter med det frivillige Knivlaug. Det ændrede program bød på halm simer og færdiggørelse af tidligere projekter. Det betyder dog ikke, at vi ikke fik et par hyggelige dage. Da først eleverne mestrede den rigtig teknik, var det både sjovt og hyggeligt. Her op til julemåneden, kunne dette være en teknik der både er faglig relevant, hurtig og mulig at bruge til julepynt. Vi talte også om udtrykket ”at tærske langhalm”, som betyder noget i retningen af at tale for ofte og for lange om samme emne uden at sige noget interessant.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været to fine dage i denne uge.

De sidste fuglehuse blev gjort færdig, og den ene gruppe tækkede den ene tipi helt færdig udenfor.

Nina havde lagt et par neg langhalm i blød i et trug udenfor.

Håndværk og design på Frilandsmuseet

På grund af ombygning skal 5. årgang fra Lundtofte Skole undervises i håndværk og design på Frilandsmuseet i et år. Undervisningen er planlagt af tre lærere fra skolen og to af museets ansatte, som vil præsentere eleverne for håndværk gennem tiden. Det bliver en spændende og udfordrende tid, som vi håber måske kan inspirere andre. Billederne til bloggen er taget af eleverne selv, mens lærerene fra Lundtofte Skole har skrevet teksterne.

I denne uge skulle vi arbejde med at vikle/binde halm simer (ala rebbinding i hånden) af langhalm. Rigtigt sjovt. God teknik og hurtigt lille teknisk færdighed at lære. Der blev lavet reb i forskellige længder. Vi lavede små kranse og hjerter. Ikke alle kom igennem, men supersjovt.

Det kan bruges til fx ring-spil til plænen eller julepynt.

Der blev arbejdet med teknik og hænderne.

Vi diskuterede om man kunne “forme” figuren, således at når den tørrede, var den i form? Det ser ud til at virke.

Langhalm kan være svært at få fat i, men man kan google og købe lige som med tækkerør.

Næste uge handler det om bagning som håndværk.