Håndværk og design på Frilandsmuseet
Blog
Serveringsbræt i eg
Vi har talt meget om hvad der er vigtigst proces eller produkt. I vores planlægning har vi fokuseret på en vekselvirkning. Eleverne ved på forhånd, at der er mange gange uden større produkt med hjem, hastige "fødselsdagsgaver" eller lign.
I denne uge så vi på forskellige save og snakkede om deres skær.
Vi talte om træer og hvordan man skulle have skovbrug og pleje for at få de lige smukke egetræer som man kunne bygge af.
Eleverne fik navnene på det forskellige værktøj de skulle have ved deres stationer og en kort introduktion fra Nina om hvordan de kunne finde den rette vinkel ved hjælp af saven. De øvede i at save på fyrretræsbrædder og måtte senere vælge et stykke fra en egetræsplanke.
Alle lavede et skærebræt eller serveringsbræt til fx ost, brød og pølse.
De skar brættet, høvlede kanterne og sleb efterfølgende brædderne. Først med sandpapir 120, 100 og siden med en 80ér.
Brædderne blev behandlet med rapsolie.
Det var utrolig dejligt, at oplever elevernes entusiasme og gå på mod. Flere havde slet ikke tid til at spise frokost. Det var glade børn der har været afsted igen i denne uge -og det på trods af regn.