Håndværk og design på Frilandsmuseet
Blog
Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?
Første oplevelse med et håndværk eleverne ikke før har mødt
I denne uge skulle vi prøve kræfter med nye håndværk.
Klassen blev delt i 2 hold, og vi skiftede så værksted midt på dagen.
Værksted et var hos Christian, som er murer. Her skulle eleverne arbejde med teglsten og kalkmørtel. Alle fik et par overalls og en murerskjorte på, og efter gennemgange fik man en fugeske og en murerske, samt en spand med mørtel.
Christian forklarede hvordan stenene skulle ligge i forband og også hvordan vi med en rette-pind kunne sikre, at det murerede ikke væltede.
Hver elev murerede i et Tavl, som er det murede mellemrum i bindingsværk.
Eleverne syntes, at det var svært men meget sjovt - i næste uge skal væggene pudses.
I værksted to skulle vi ”skove” hassel. Vi skal bygge ”tipier” eller huler, som man, når de er tækket med halm, kan kravle ind i.
Eleverne blev udstyret med grensakse, ørnenæb, udtyndingsknive og grensave og så skulle der samles grene og rafter til at flette skelettet med.
Vi forestillede os de læhegn og shelters, som mennesker har bygget allerede i stenalderen