Håndværk og design på Frilandsmuseet

Blog

Husflid og daglige gøremål

Værksteder som omhandler livet på gården

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne uge arbejdede eleverne i 4 mindre grupper, som skiftede mellem de fire værksteder.

På et værksted gik eleverne i skoven og sankede træ/grene til at snitte i. Albert fortalte om, hvordan børn arbejdede i og omkring husholdningen, men også at de legede og lavede legetøj selv. Eleverne hjalp med at skære gren-stykker til med rammesaven og med at kløve brænde.

På det andet værksted snittede eleverne smørknive og eller legetøj

Håndværk og design på Frilandsmuseet

På grund af ombygning skal 5. årgang fra Lundtofte Skole undervises i håndværk og design på Frilandsmuseet i et år. Undervisningen er planlagt af tre lærere fra skolen og to af museets ansatte, som vil præsentere eleverne for håndværk gennem tiden. Det bliver en spændende og udfordrende tid, som vi håber måske kan inspirere andre. Billederne til bloggen er taget af eleverne selv, mens lærerene fra Lundtofte Skole har skrevet teksterne.

Det tredje værksted gennemgik rejsen fra får til sjal. Gerda fortalte om de gamle værktøjer, man brugte, når man klippede fårene og de processer ulden kom igennem når det blev kartet, spundet og farvet med planter.

Særligt synes de at det var interessant, at man kunne få klar gul og grønt op af samme farvebad. Det handler om, at der er så meget naturligt blåt i en grå uld, at den bliver grøn i det gule bad.

Eleverne prøvede at karte ulden og at sætte den på en håndten og spinde en lille tråd til at have om armen.

På det fjerde værksted fortalte Helge om hvordan man omkring 1800-tallet ville konservere så meget af den fede fløde fra køerne, som muligt og at man gjorde det ved at kærne fløden.

Eleverne kærnede fløde og smagte med stor fornøjelse på både kærnemælken og smørret i både saltet og usaltet version

I Helges værksted lavede de også kartoffelmel. Kartoffelmel blev brugt i husholdningen til stivelse af gryderetter, men også til at stive skjorter med og gøre dem hvidere.