Knob der binder det hele sammen

I disse to uger har vi arbejdet videre med vores tipier og startet op på at bearbejde skæftet på en kniv. Alle elever skal have deres egen snittekniv.

I denne uges blogindlæg, vil vi have fokus på arbejdet med tipi-hulerne frem mod tækkearbejdet og så samle refleksioner omkring knivarbejdet til et fredags opslag.

De hold, der arbejdede med tipier, skulle bl.a. arbejde med at binde forskellige spejderknop (opstart og afslutninger), binde lægter på tipierne for stabilisering og væve bunden færdig. Næste undervisningsgang skal tipien tækkes. Der bliver spændende. De var udenfor sammen med Helge og Nina, som eleverne efterhånden kender godt. 

Eleverne startede med at samle rafterne i tømmerstik, så lavede de besnøringer og afsluttede med et dobbelt halvstik.

 I arbejdet med besnøringer og knob fik vi stor hjælp af Ida og Inge, to af vores rigtig søde elever som begge går til spejder.  Ida går i klassen, der har undervisning onsdag og Inge er med om torsdagen.

På mit hold, var Inge først lidt tøvende i rollen som den, der gav viden fra sig. Ikke fordi hun ikke ville hjælpe, men fordi rollerne blev byttet lidt om. Jeg var utrolig glad for hendes hjælp, for helt ærligt kunne jeg kun huske råbåndsknobet, som jeg bruger meget.

Vi fik på holdet en rigtig god snak om, at vi alle er dygtige til noget forskelligt og at det er godt når man deler viden uagtet alder mm.

Summen af fælles viden og erfaringer, er jo faktisk det, der har været brugt hele vejen i menneskets udvikling. Sammen ved vi mere, og sammen kan vi mere. Hvad det gør for lærerrollen, vil vi vende i lærergruppen og så dele med jer i et andet indlæg.

Tipiernes skelet er nu stabiliseret med bund og tværgående rafter. Vi er klar til at tække.