Line Maj Møller

Line Maj Møller

Blog

Bevidst strategibrug

Hvornår kan en matematisk opgave eller et matematisk problem løses vha. hovedregning? Hvornår er det nødvendigt at gøre brug af notatregning? Og hvornår bør man inddrage hjælpemidler i opgaveløsningen, og hvorfor gør man ikke altid det? Ovenstående spørgsmål er et glimrende udgangspunkt for en fagdidaktisk diskussion i fagteamet, men det er i min optik ligeså relevant at have diskussionen i klasseværelset

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ovenstående spørgsmål er et glimrende udgangspunkt for en fagdidaktisk diskussion i fagteamet, men det er i min optik ligeså relevant at have diskussionen i klasseværelset.

Et af kendetegnene for elever i matematikvanskeligheder er ofte en meget rigid og ufleksibel strategibrug. Eleverne har ofte så megen fokus på konkrete ”metoder og opskrifter”, at de har meget svært ved at løse en opgave, som ikke ”passer ind” i leksikonet af standardalgoritmer og anden udenadslære. Endvidere stoler de ofte så blindt på metoden, at de ikke forholder sig kritisk til resultatet.

Elever med særlige forudsætninger for matematik har derimod typisk en bred vifte af mulige strategier, konkrete såvel som mentale, som de let og fleksibelt veksler imellem.

Line Maj Møller

Jeg har arbejdet i folkeskolen igennem 13 år. Jeg er uddannet matematikvejleder samt cand.pæd. i matematik didaktik.

Jeg er optaget af, hvordan matematikken kan gøres tilgængelig, anvendelig samt meningsfuld for alle, fremfor oplevelsen af blot at være en gammel samling af meningsløse regler og procedurer, som skal læres udenad.

Aktuelt er jeg enormt optaget af hvordan Peter Liljedahls forskning om ”Det Tænkende Klasseværelse” peger ind i et antal praksisser, som netop ser ud til at favne og aktivere flere elever, og ikke mindst skabe et miljø, hvor undersøgelse og problemløsning bliver et naturligt element i udviklingen af forståelse.

Vi har i min 6. klasse gennem de seneste måneder haft et ekstra fokus på bevidst strategibrug i matematikundervisningen.

Vi har koncentreret os om tre overordnede strategier; hovedregning, notatregning og brug af hjælpemidler (jeg tænker her primært på lommeregnere og CAS-værktøjer). Til at støtte eleverne i at blive mere bevidste i og omkring deres strategibrug har vi gjort brug af både verbale og visuelle virkemidler i form af tre styrende spørgsmål samt diverse oversigter/ skilte, der illustrerer de tre strategier på forskellig vis.

-       Hvornår giver det mening at gøre brug af henholdsvis hovedregning, notatregning og/ eller hjælpemidler?

-       Er der en særlig rækkefølge, som det giver bedst mening at bruge strategierne i?

-       Hvilken strategi brugte du til løsningen af den givne opgave – og hvorfor?

De to første spørgsmål har været drøftet på klassen i flere omgange, da man jo – heldigvis - løbende bliver klogere og skarpere på, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre ift. et givent problem. Mens det sidste spørgsmål er blevet brugt som en fast del af timens afrunding, samt ved individuel feedback ift. udvalgte opgaver.

Powered by Labrador CMS