Line Maj Møller

Blog

Regnehistorier… hvad er det egentlig for en størrelse?

Hvad er en regnehistorie? Og hvad er forskellen på en ”almindelig” historie og en regnehistorie? Hvornår bliver en historie egentlig til en regnehistorie? Spørgsmålene er mange, og det samme kan svarene være. Blandt elever har jeg hørt svar, der spænder lige fra ”det er historier, der handler om regnvejr”, til ”det er vist noget med tal” eller ”det er de historier, der står i matematikbøgerne”.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Og hvad er en regnehistorie så egentlig? Jeg synes det er et rigtig godt spørgsmål at tage fat på. Både sammen med eleverne, men også sammen med kollegaer.

Ole er 45 år og Lise er 23 år. Hvad er Oles yndlingstal?

Bente har 34 katte. Halvdelen af kattene er brune. Hvilken farve bukser har Bente på?

Line Maj Møller

Jeg har arbejdet i folkeskolen igennem 13 år. Jeg er uddannet matematikvejleder samt cand.pæd. i matematik didaktik.

Jeg er optaget af, hvordan matematikken kan gøres tilgængelig, anvendelig samt meningsfuld for alle, fremfor oplevelsen af blot at være en gammel samling af meningsløse regler og procedurer, som skal læres udenad.

Aktuelt er jeg enormt optaget af hvordan Peter Liljedahls forskning om ”Det Tænkende Klasseværelse” peger ind i et antal praksisser, som netop ser ud til at favne og aktivere flere elever, og ikke mindst skabe et miljø, hvor undersøgelse og problemløsning bliver et naturligt element i udviklingen af forståelse.

Søren kører på cykel i skole. Han kører forbi 35 lygtepæle på vejen og vinker til Ulla, som bor i nummer 23.

Torben vejer 80 kg. Han vil gerne tabe sig 12 kg inden jul. Hvor meget vil Torben gerne veje efter jul?

En fin aktivitet til at gribe snakken an kan være, at eleverne i grupper læser og sorterer et antal mindre tekster i, hvad de mener er regnehistorier og ikke-regnehistorier.

Derefter drøftes på klassen hvilke kriterier, der skal til for at noget er en regnehistorie. Måske laver klassen en definition på en regnehistorie, som efterfølgende bruges til at udvikle egne regnehistorier (eller arbejde med at lave opgavens ikke-regnehistorierne om, så de bliver til regnehistorier).

Vi er generelt ret gode til at arbejde med regnehistorier (eller regnefortællinger) i matematiktimerne, men min påstand er, at hvis vi skal højne den transfer værdi, som helst skal være mellem matematikundervisningen og virkeligheden, så er det nødvendigt også at arbejde mere med forståelsen af hvad en regnehistorie egentlig er – og mindst lige så vigtigt – hvad en regnehistorie ikke er. Håbet er, at eleverne derved i højere grad bevidstgøres om alle de ”virkelige” regnehistorier, som er en del af deres hverdag og virkelighed udenfor undervisningen.

… Og derefter skal vi have fokus på at eleverne lærer at kende og stille gode matematiske spørgsmål, men mere om det en anden gang.