Line Maj Møller

Blog

Fælles dynamiske årsplaner

Med udgangspunkt i et ønske fra fagteamet på min skole søgte vi i foråret 2014 om et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter, hvor fokus var en proces om målstyret undervisning og årsplaner. Desværre uden held. I dette skoleår startede vi derfor selv en proces, hvor målet for fagteamsamarbejdet var udarbejdelse af fælles, dynamiske årsplaner.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med fælles årsplaner skal forståes, at alle skolens matematiklærere fysisk sidder samlet på fagteammøderne i afdelingsgrupper (indskoling, mellemtrin, udskoling). Det er dog matematiklærerne på den enkelte årgang (typisk tre-fire3-4 lærere), som samarbejder om at udarbejde den enkelte årgangs årsplan. Når vi alligevel har valgt at sidde sammen i afdelingsgrupper er det for at sikre overgangene mellem de enkelte årgange.

Når årsplanerne er dynamiske skal det forstås på den måde at vi arbejder ud fra en makro-plan og en mikroplan. Makroplanen udfyldes først og skaber overblikket over årets mål og emner, mens mikroplanen udfyldes i løbende overt af året efterhånden, som de enkelte emner detailplanlægges.

Vi har udarbejdet en skabelon, som er udgangspunktet for vores årsplaner i matematik. (På billedet ses et eksempel fra 6. årgang)

Line Maj Møller

Jeg har arbejdet i folkeskolen igennem 13 år. Jeg er uddannet matematikvejleder samt cand.pæd. i matematik didaktik.

Jeg er optaget af, hvordan matematikken kan gøres tilgængelig, anvendelig samt meningsfuld for alle, fremfor oplevelsen af blot at være en gammel samling af meningsløse regler og procedurer, som skal læres udenad.

Aktuelt er jeg enormt optaget af hvordan Peter Liljedahls forskning om ”Det Tænkende Klasseværelse” peger ind i et antal praksisser, som netop ser ud til at favne og aktivere flere elever, og ikke mindst skabe et miljø, hvor undersøgelse og problemløsning bliver et naturligt element i udviklingen af forståelse.

Tanken er, at planen udfyldes i læseretningen, altså startende med ”hvad skal eleverne lære” og sluttende med ”hvad skal eleverne lave”.

Jeg oplever, at vi i fag(årgangs)teamene langsomt får udvalgt og udarbejdet en bred vifte af eksemplariske opgaver, som understøtter vores udvalgte mål og pointer, og som kan differentieres over flere klassetrin. På mellemtrinnet kører vi på nuværende tidspunkt helt uden bogsystemer, og denne udvikling er ved at sprede sig til udskolingen.

Hvis træerne voksede ind i himlen og overskuddet havde fulgt de gode intentioner, så håbede vi på ved skoleårets afafslutning at have udviklet en ”rød tråd” i skolens matematikundervisning, som naturligvis ville skulle revideres og tilpasses løbende.

Dette gøres dog ikke i løbet af et enkelt skoleår, og vi er da heller ikke ”i mål”. Men processen er i gang, og jeg er overbevist om, at arbejdet med at skabe rum i fagteamene, og at bruge tiden til en sådan proces er det hele værd.

Indlægget her er andet uddrag af en artikel udgivet i Tidsskriftet matematik.