Line Maj Møller
Blog
Tests i matematik – hvem, hvad, hvorfor og hvordan?
Sommerferien har ramt os – og optakten til sommerferien har sædvanen tro været brugt på at få taget de årlige standardiserede tests i matematik (mens foråret stod i de nationale tests tegn). Som en god gammel kendingsmelodi dukker de samme spørgsmål op rundt omkring på lærerværelset samtidigt med testbunkerne; ”hvorfor skal vi egentlig tage de her tests” og ”hvordan tager vi testene så korrekt som muligt”?
Jeg synes der opstår enormt mange fine spørgsmål, som med fordel kunne drøftes på et fagteammøde.
”Hvorfor” tester vi egentligt – altså hvad er det egentlige formål med testningen? Er det et værktøj til sammenligning? – til planlægning? – til at skabe overblik? ”
”Hvem” er testen et værktøj for? Er det tiltænkt skolen, lærerne, eleverne selv, forældrene eller måske kommunen?
Og når vi først har besluttet hvad formålet er ”hvordan” bør vi så teste? Tidsbestemt, med eller uden vejledning, og hvad med hjælpemidler?
Interessant er også diskussionen om ”hvad” vi egentligt forventer at testen skal vise? Skal den vise elevens energiniveau på dagen? Skal den være et billede på elevens (måske manglende) tiltro til egne evner? Skal den vise hvordan eleven håndterer realistiske matematiske problemer, som man kan møde dem i sin hverdag eller skal den vise elevens evne til at gange trecifrede tal med trecifrede tal i 6.klasse uden brug af lommeregner (i min optik svarer denne evne til at kunne binde sine snørebånd med tungen – det er smart at kunne, men det er vist de færreste, der gør brug af metoden i hverdagen)?
De nationale tests i matematik er i mine øjne udelukkende et kvantitativt værktøj med det mål for øje at kunne bruges som sammenligningsgrundlag mellem klasser, skoler, kommuner osv.
Som lærer giver de nationale tests mig et overblik over hvordan mine elever ligger inden for de tre hovedområder, men den fortæller mig ikke noget om hvilke specifikke problemer eleven har indenfor eksempelvis området tal og algebra. Er det brøker, procent eller ligninger, der volder eleven problemer? De af mine (enormt logisk tænkende) elever, som desværre kun magter 15-20 min. fuld koncentration, hvorefter korthuset falder sammen, har ganske lidt succes ift. de nationale tests.
Men hvad så med de standardiserede tests – er de ikke også bare et middel til kvantitativ sammenligning på lige fod med de nationale tests?
Jo det kan de helt sikkert være – såfremt man lader en testlærer teste eleverne inden for en begrænset tidsperiode, med de anviste hjælpemidler og UDEN den mindste form for vejledning, opfordring eller opmuntring fra en kendt voksen.
I min optik kunne standardiserede tests taget udelukkende på denne måde, sikkert være (endnu) et værktøj til at sammenligne resultater mellem klasser indbyrdes på en skole, mellem naboskoler, kommuner o. lign. - Hvis det altså er det man gerne vil bruge elevernes tid på……
Jeg er dog personligt mere interesseret i at bruge testen som et kvalitativt arbejdsredskab til planlægning af kommende skoleår – men i høj grad også til at støtte eleven i udviklingen af self-efficacy – troen på egen formåen, som har afgørende betydning for motivation og det at kunne lykkes. Jeg nyder, når mine elever arbejder med de standardiserede tests! Jeg undres og interesserer mig enormt meget for deres spørgsmål undervejs, de steder hvor de kører fast i en opgave, og udbryder ”Men Line, den her opgave kan jo ikke regnes (eleven henviser til lodret opstilling af 1 - 0,5)!” - Næh… men du kan jo forsøge at tænke den i stedet!
Jeg mener ikke, at testen bør være tidsbestemt. Nogle elever er færdige på en enkelt intensiv time, mens andre har brug for 6 gange 15-20 minutter fordelt over et par uger.
Som udgangspunkt mener jeg også, at den del af testen, som tillader brugen af hjælpemidler bør gælde alle de hjælpemidler, som man også må bruge til afgangsprøven i problemløsning og som man har til rådighed i virkelighedens verden.
Med hensyn til ”at modtage hjælp” i en testsituation, så mener jeg ikke at eleven skal føres til truget – men et hint i den rigtigt retning kan være godt givet ud (der kan eventuelt noteres et lille kryds ved de opgaver, hvor eleven har fået et hint).
Jeg mener, at læreren skal fremstå vejledende (overfor eleven, som ikke kan huske hvordan man beregner arealet af en trekant – hey - måske du kan finde svaret i formelsamlingen eller på en matematikfessor video), opmuntrende (overfor eleven, som ikke mener at kunne løse divisionsstykkerne – men hey - hvad hvis det var en regnehistorie, som handlede om at dele penge?) og opfordrende (overfor eleven, som efter det første kvarter hævder at være færdig med den del af testen som var mulig – okay - du løber lige en tur i skolegården og så kigger vi den igennem sammen.)
Tests og testsituationer må i min optik aldrig blive medvirkende faktorer til at cementere en elevs negative og opgivende holdning til faget matematik.
Helt generelt mener jeg, at vores elever også fortjener at blive målt, vejet og vurderet på hvad de rent matematisk formår under realistiske forhold! I min verden kræver matematik tid til eftertænksomhed, til undersøgelse, samt mulighed for sparring – og derfor mener jeg som udgangspunkt, at eleverne skal have disse betingelser til rådighed, når de skal have en C-værdi stemplet i panden gennem et helt skoleår…
One womans opinion…. Og rigtig god sommer til jerJ
