Det tænkende klasseværelse

Det tænkende klasseværelse

Kan man øge graden af aktiv tænkning ved at udfordre nogle af de normer, som traditionelt set kendetegner undervisning i matematik?

Hvad nu hvis der ikke er nogen løsning?

Menigmand vil højst sandsynlig mene, at det som kendetegner løsning af matematikopgaver er søgen efter ét rigtigt svar. Dette kan der uden tvivl ligge mange årsager til grund for. De som er relativt velbevandret indenfor matematikken kan end dog gå med til at der til en matematikopgave kan findes flere løsninger. Men kan det give mening at arbejde med opgaver i matematik, som ikke har nogen løsning? Og i så fald, hvor ofte gør vi det?

Lad os lige debattere det der lighedstegn

De fleste matematiklærere har (forhåbentlig) et ganske godt billede af lighedstegnets betydning, samt hvordan og hvornår det anvendes. Desværre er det ikke helt det samme billede, der gælder hos elever. En del elever har den opfattelse, at lighedstegnet blot er en indikator for, hvor vi finder facit.

Noget om sved10-fasen og god klassenorm…

Og fordi vi skal huske at berette om de der stunder, hvor smilet er lidt bredere, når man går fra undervisningen. Fokus i en matematiktime før ferien på 7.årgang var brøker og problemløsning. Og et af dagens problemer var historien om den iturevne perlekæde.

Bootcamp i matematik

Som bekendt har kært barn mange navne, og det kunne sikkert også have fået navnet fagligt løft, ekstra kursus eller lignende. Men vi kalder det nu engang bootcamp på vores skole. Bootcamp er et særlig tilbud for de af vores elever på 8. og 9. årgang, som ligger på vippen til ikke at klare kravet om et snit på 02 i dansk og matematik.

Regnehistorier… hvad er det egentlig for en størrelse?

Hvad er en regnehistorie? Og hvad er forskellen på en ”almindelig” historie og en regnehistorie? Hvornår bliver en historie egentlig til en regnehistorie? Spørgsmålene er mange, og det samme kan svarene være. Blandt elever har jeg hørt svar, der spænder lige fra ”det er historier, der handler om regnvejr”, til ”det er vist noget med tal” eller ”det er de historier, der står i matematikbøgerne”.

Guirlander og modellering

På en træt mandag morgen (hvor juleferien synes alt for langt væk) kastede min 7.klasse og jeg os ud i en lille julemodelleringsopgave. Jeg havde nemlig et pludselig opstået behov for at vide, hvor mange A4 ark jeg skulle bruge for at lave en guirlande, som gik fra fodgængerfeltet foran skolen og op til byens sukkerfabrik.

CAS værktøjer i matematikundervisningen

I denne måned skydes et projekt omkring IT i matematikundervisningen i gang. Startende med en konference i Odense og efterfølgende med seks netværksmøder i hver af landets forskellige regioner. Jeg har fået lov til at deltage på både konferencen, og som tovholder på de kommende seks netværksmøder i region Sjælland, og jeg ser frem til det.

Nogle gange skal man vende tingene på hovedet…

... for bedre at kunne forstå! Jeg bliver så trist, når jeg oplever dygtige elever på mellemtrinnet og i udskolingen, som forklarer et lighedstegn som ”det tegn, der står til venstre for facit.” Når lighedstegnet reduceres til at være en indikator for, ”hvor jeg finder facit”, så kan det eksempelvis være svært at forstå ligevægtsprincippet, når det gælder ligningsløsning. Men jeg vil også vove den påstand, at det indsnævrer elevernes talforståelse. I stedet for blot at ”jage et facit” er der utrolig meget undring og læring i at tage sit afsæt i et konkret facit, og undersøge hvilke opgaver man kan opstille til det pågældende facit.

Tests i matematik – hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Sommerferien har ramt os – og optakten til sommerferien har sædvanen tro været brugt på at få taget de årlige standardiserede tests i matematik (mens foråret stod i de nationale tests tegn). Som en god gammel kendingsmelodi dukker de samme spørgsmål op rundt omkring på lærerværelset samtidigt med testbunkerne; ”hvorfor skal vi egentlig tage de her tests” og ”hvordan tager vi testene så korrekt som muligt”?

Bevidst strategibrug

Hvornår kan en matematisk opgave eller et matematisk problem løses vha. hovedregning? Hvornår er det nødvendigt at gøre brug af notatregning? Og hvornår bør man inddrage hjælpemidler i opgaveløsningen, og hvorfor gør man ikke altid det? Ovenstående spørgsmål er et glimrende udgangspunkt for en fagdidaktisk diskussion i fagteamet, men det er i min optik ligeså relevant at have diskussionen i klasseværelset

Fælles dynamiske årsplaner

Med udgangspunkt i et ønske fra fagteamet på min skole søgte vi i foråret 2014 om et forløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter, hvor fokus var en proces om målstyret undervisning og årsplaner. Desværre uden held. I dette skoleår startede vi derfor selv en proces, hvor målet for fagteamsamarbejdet var udarbejdelse af fælles, dynamiske årsplaner.

TALent-hold i matematik

Hvordan rykker vi de dygtigste elever, så de bliver endnu dygtigere? Eller endnu vigtigere – hvordan udfordrer vi de dygtigste elever, således at de bevarer interessen og motivationen ift. matematikken?

Hvad kan den der Ipad egentligt?

En hel del skoler er efterhånden hoppet med på Ipad-bølgen, hvilket længe har medført en masse spændende diskussioner omkring nytteværdien af Ipads i undervisningen. Er Ipads i undervisningen små mirakler sendt fra himlen? Eller er de mere et nødvendigt onde, som nu engang er blevet besluttet indkøbt og så er havnet i lærerens hænder? Jeg er ikke specielt IT-kyndig, så der må jeg være jer svar skyldig. I stedet vil jeg i dette indlæg se nærmere på Ipads i undervisningen med matematiklærer-briller på. Fordi, – når vi nu engang er nogle, der står med den Ipad i hænderne, – hvordan kan vi så drage bedst mulig nytte af den, så vi undgår, at den bare bliver en meget (MEGET) dyr erstatning for diverse færdighedstrænings-hæfter?

#1 Når det skal være hurtigt og nemt…

Jeg kan godt lide at starte matematiktimen med en lille hurtig ”opvarmningsaktivitet.” Det fanger elevernes opmærksomhed, giver en god start på timen, og de dage, hvor man (spændt) venter på hvornår smartboardet mon er klart til at præsentere timens plan, kan det være en fin måde at få udnyttet tiden på.

Mål- og pointestyret undervisning i matematik

Der er delte meninger om målstyret undervisning og sandheden er ikke entydig. Alt afhænger af perspektiv og ”øjnene der ser”, og jeg anerkender i høj grad de kritiske røsters bekymringer om ”teaching to the test”, manglende fokus på dannelse mm. Men jeg mener, at man kan anlægge mange positive perspektiver på den målstyrede undervisning. Ja, jeg vil gå så vidt så jeg vil kalde mål- og pointestyret undervisning for en motivationsfaktor i matematik.

.