Line Maj Møller
Blog
Noget om sved10-fasen og god klassenorm…
Og fordi vi skal huske at berette om de der stunder, hvor smilet er lidt bredere, når man går fra undervisningen. Fokus i en matematiktime før ferien på 7.årgang var brøker og problemløsning. Og et af dagens problemer var historien om den iturevne perlekæde.
"En perlekæde blev revet itu under en kærlighedskamp. En tredjedel af perlerne faldt på gulvet, en femtedel blev tilbage på lejet, en sjettedel fandt pigen, og en tiendedel fandt hendes elsker. Seks perler blev tilbage på snoren. Sig hvor mange perler der var i perlekæden."
På 7. årgang øver vi os rigtig meget i at udvise tålmodighed og overblik, når vi møder en opgave eller et problem, som vi ikke umiddelbart lige kan ”se” en løsning på. Vi taler om hvilke strategier, der kan være gode at gribe fat i, når sætningen - ”men det er jo håbløst Line” - bliver dominerende.
Vi har i den forbindelse meget fokus på at afdække, hvad vi egentlig ved om problemet, hvilken matematisk baggrundsviden vi kan trække på, og endelig - hvordan vi kan samle alle disse tanker i skitse- og notatform, som afsæt til en løsning (til samme formål findes et utal af skabeloner til procesnotater, som jeg ikke vil nævne her).
Det var derfor vildt fedt at opleve, hvordan dagens problem blev grebet an på forskellig vis blandt grupperne.
Alle grupper lagde ud med en skitse/notat for at afdække, hvad de egentlig vidste om problemet. Jeg er meget overbevist om, at nogle grupper ”ramte muren” kort tid efter skitsen var færdig, men her er det så ”sved10-fasen” træder i kraft (alle elever skal minimum ”svede” i 10min, før Line (læreren) er til nytte).
I ”sved10-fasen” dukkede de første strategier på baggrund af matematisk baggrundsviden frem. Nogle elever kastede sig ud i at se på fællesnævner, mens andre gik direkte til andre repræsentationsformer - procent og decimaltal. Flere grupper lykkedes rigtig fint med at finde frem til en løsning relativt hurtigt, og - vigtigst af alt - så kunne de ud fra deres skitser/noter give en god forklaring på resultatet.
Endelig var der også de elever, som ikke nåede at løse problemet. Og hvad så med dem?
Har de ikke lært noget af dagens problemløsning?
Finder læring kun sted, når opgaver løses korrekt?
Dagens opgave handlede ikke kun om brøk-forståelse, men også om forståelse for strategibrug. Derfor var det mindst ligeså interessant at høre forklaringer fra de grupper, der ikke nåede helt frem til resultatet. Fælles for de grupper, som ikke nåede frem til en løsning var nemlig, at de vigtigst af alt var kommet fra start. ”Brøkerne skulle plusses, og det kræver fællesnævner.” Nogle af grupperne biksede lidt med at få forlænget, mens en enkelt gruppe havde svært ved transfer-aspektet, ift. hvad brøkresultatet så egentlig fortalte om den iturevne halskæde. Én gruppe havde fundet hjælp på nettet til at forlænge brøkerne.
Jeg er ret begejstret for problemløsning af forskellige art - særligt holder jeg meget af den efterfølgende videndeling, som foregår grupperne i mellem. Og i den fase er det drøn vigtigt at holde fokus på den gode klassenorm:
Det handler ikke altid om at komme i mål hurtigst muligt. Det handler derimod om at være godt på vej, og vide hvor man kan hente hjælp og viden, når man farer vild.
