De ordblinde får kun den hjælp, der ikke virker. Gang på gang viser undersøgelser, at elever med dysleksi/ordblindhed klarer sig dårligt ved folkeskolens afgangsprøver og i senere uddannelsesforløb. Skyldes dette faktum, at vi faktisk ikke kan hjælpe denne gruppe elever, eller er vi bare ikke villige til at yde den nødvendige indsats?
Den omsiggribende digitalisering truer lærerprofessionen Folkeskolens pædagogiske ophav; at skabe hele demokratiske mennesker gennem undervisning og opdragelse/dannelse, er for tiden under stærkt pres af digitaliseringen. Desværre er begejstringen for den digitale udvikling så stor, at det ligner begyndelsen til afvikling af skolens grundelementet – nemlig læreren.
Når pædagogikken iklæder sig hvid kittel Mange kan sikkert genkende at sidde til et foredrag, kursus eller konference og lade sig fascinere af fagpersoner, der kan forklare, hvor i hjernen de forskellige menneskelige aktiviteter foregår og dermed også diverse indlæringsvanskeligheder, som er grundlaget for diagnoser. Når denne viden så efterfølgende oversættes til en decideret pædagogisk praksis, er der nærmest tale om en videnskabelig pædagogisk handling, som vi næppe tør betvivle.
Inklusionsbølgen har lagt sig - så hvad nu? Omsider er de sidste 20 års inklusionsbølge ved at ebbe ud og nu står vi tilbage med oprydningsarbejdet og skal navigere i den nye virkelighed. En virkelighed med 3 - 4 udfordrede elever i hver klasse, strandet i ingenmandsland uden mål og med. På en slags tålt ophold, indtil vi venter på, hvad der nu skal ske med dem? Problemet er, at ingen ved det!
Medicinsk behandling af dysleksi på vej. Forskning i indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser har vist, at mellem 25 og 40% af børn med ADHD også viser tegn på dysleksi og blandt elever med dysleksi vurderes et sted mellem 15 og 40 % at have problemer med opmærksomhed og koncentration, som er kernesymptomerne i ADHD.
Ordblindhedens hellige gral Hemmeligheden bag ordblindhed er og forbliver et mysterium - som den hellige gral. Tidens mange forsøg på at finde ”gralen” er gået i mange i retninger indenfor international læseforskning. Men i Danmark har et broderskab fundet ordblindhedens hellige gral - kaldet afkodningsvanskeligheder, beroende på problemer med at udnytte skriftens lydprincip.
Børn skal have lært at læse inden 4. klasse - uanset diagnose Når vi i dag tester og dermed lokaliserer tegn på læsevanskeligheder fra 0. klasse burde der, i princippet, ikke være nogen elever, der i slutningen af 3. klasse stadig ikke kan afkode tilstrækkeligt.
Læsning er den mest effektive specialundervisning - uanset diagnose! Inden for de sidste 10 år har der været forsket intensivt i træning af arbejdshukommelsen som genvej til forbedrede kognitive færdigheder som fx læsning og matematik. Resultaterne har desværre hidtil været negative og konklusionen er efterhånden, at det ikke er muligt. Men - måske har forskningen overset, at læsning og læsetræning kan være en genvej til at forbedre arbejdshukommelsen.
Undervisningens element - den usynlige læring I debatter om læring, dannelse og målstyring har professorer og forskere her på Folkeskolen.dk udtrykt deres indbyrdes uenighed i bedste Facebookstil, hvor tonen til tider er meget sarkastisk og grænsende til det perfide. Tydeligvis overholdes Clements doktrin om, at jo mere uenig du er med folk, jo pænere skal du tale til dem - ikke! Men hvad er egentlig værdien af en sådan debat?
Jeg har endnu ikke mødt et barn, der er noget galt med. Men jeg har mødt mange børn med en særdeles uhensigtsmæssig adfærd, der bl.a. har bevirket, de ikke trives hverken fagligt eller socialt i den klasse, de går i. Uanset om vi vil det eller ej, stiger antallet at denne gruppe børn, hvilket udfordrer skolesystemet.
Til debatmødet om inklusion den 14. marts Antallet af elever med særlige behov er fortsat stigende med tilsvarende krav og forventninger om at imødekomme disse særlige behov. Gabet mellem forventninger og de faktiske ressourcer skolen stiller til rådighed er himmelråbende stort jf. de mange historier under # inklusion. Der skal derfor nytænkes på området!
De ikke robuste skærmbørn Hver gang vi i samfundet finder en ny foruroligende problemstilling i relation til børn, beder man skolen om at løse opgaven. Stressede og ikke særlige robuste børn er i virkeligheden affødt af konkurrencestatens hverdagslogik, hvor både forældre og børn presses til individuelt skærmforbrug.
ADHD og genetik Her på Folkeskolen.dk faldt jeg over denne misvisende overskrift: ADHD skyldes op til 80 procents arvelighed, hvilket antyder, at genetik kan forklare 80 % af ADHD tilfældene. Det er ikke tilfældet!
Inklusion - en trojansk hest i skolen Det er lykkedes politikere på såvel kommunalt som landspolitisk niveau at placere en trojansk hest, med det meget positivt ladede navn ”inklusion” lige midt i skolen. Begrebet inklusion har samme status som de gamle humanistiske og demokratiske værdier: Lighed, fælleskab, respekt for den enkeltes integritet og ret til lige muligheder. Tør nogen sige dem imod?
Ordblindhed - den digitale diagnose Den menneskelige faktor har efterhånden udspillet sin rolle i forhold til diagnosen ”ordblindhed” (eller dysleksi som er en mere korrekt betegnelse). Diagnosen er gradvist blevet digitaliseret og dermed er det lykkedes at overflødiggøre den menneskelige og ressourcekrævende faktor. Men hvem har egentlig gavn af denne udvikling?
Giv PPR fri fra skole! I de sidste 15 år har PPR diskuteret med sig selv og sine samarbejdspartnere om hvad PPR’s rolle skal være og hvilke kompetencer, der er nødvendige i forhold til skolernes behov. I stort set alle rapporter og undersøgelser om PPR og specialundervisning ses en lang række kritikpunkter, der burde give anledning politiske handlinger, men ingen tør tilsyneladende sige kritikken højt!
Lad os begrave begrebet inklusion og erstatte det med undervisning I mere end 15 år har vi døjet med begrebet inklusion, der blev indført som det politiske grundlag for at føre ca. 7000 elever fra specialskoler tilbage til almenskolen. Begrebet inklusion har endnu ikke bidraget med noget nyt og anvendeligt i skolen - måske fordi begrebet løbende har ændret substans og efterhånden tabt pusten.
Kan vi stole på skoleforskningen? Desværre nej! To af grundelementerne bag skolereformen er begreberne ”best practice” og evidensbaseret forskning. Førstnævnte stammer fra virksomhedsteori og sidstnævnte fra medicinsk forskning. Skoleforskningens mange pædagogiske anvisninger refererer ofte til disse begreber, men kan vi stole på anvisningerne - desværre nej?
Oprør fra klasseværelset Udviklingen i folkeskolen præges i alt for høj grad af politikere, embedsmænd, forvaltninger, forældre og ca. 600 betalte forskere, der alle gerne vil være spillere i markedsgørelsen af folkeskolen, hvor læreren har fået rollen som uvidende undervisningsassistent. Hvis læreren skal genfinde sin professionalitet og skolen sin autoritet må udgangspunktet være et oprør fra klasseværelset!
Inklusion er dilemmaernes holdeplads Vi bliver ofte belært af forskere og inklusionseksperter, at skolen fortsat er ekskluderende i sin pædagogik og tilgang til elever, der på forskellig vis er udfordret. Forskerne har bare glemt den detalje, at anvise hvordan de specialpædagogiske udfordringer skal tackles ude i klasseværelset. Resulteret er en række opsigtsvækkende historier om stærkt udad reagerende elever, ulykkelige forældre, stressede og sygemeldte lærere, et faldende fagligt niveau og elevflugt til privatskolerne
Den bedste inklusionspædagog til dato hedder Ipad Debatten om inklusion har hidtil været præget af for meget indholdstomt retorik. Ord som læringsfællesskaber, konsultativ tilgang, relationskompetencer, anerkendelse, kulturel værdisætning, narrative pædagogik genfindes overalt i inklusionslitteraturen og som lærer har disse ord overhovedet ingen betydning i praksis, da de refererer til teorikomplekser, der ligger fjernt fra undervisningens fagdidaktik.
Den mest oversete "diagnose" i folkeskolen Skal en diagnose overhovedet give mening for børn, forældre og lærere, bør den indeholde det kvalitetskriterium, at der i beskrivelsen af diagnosen anvises klare og anvendelige pædagogiske tiltag. I den oversete diagnose ”Basic Needs Disorder” er årsagen til gengæld det centrale.
Afskaf diagnosen og se på barnet Diagnoser har ingen værdi i sig selv - hverken for barnet eller den pædagogiske ramme barnet er i. Hvorfor så opretholde dem?
