BLOG

Empty article - Subtitle

Inklusion er dilemmaernes holdeplads

Vi bliver ofte belært af forskere og inklusionseksperter, at skolen fortsat er ekskluderende i sin pædagogik og tilgang til elever, der på forskellig vis er udfordret. Forskerne har bare glemt den detalje, at anvise hvordan de specialpædagogiske udfordringer skal tackles ude i klasseværelset. Resulteret er en række opsigtsvækkende historier om stærkt udad reagerende elever, ulykkelige forældre, stressede og sygemeldte lærere, et faldende fagligt niveau og elevflugt til privatskolerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 Det kunne være interessant, hvis forskningen aktivt ville tage stilling til den række af dilemmaer, der er hæftet til problematikken inklusion versus eksklusion. Her er et par oplagte:  

  • I Københavns Kommune har 25 % af eleverne valgt en frivillig eksklusion i form af privatskole og på landsplan er tallet ca. 17%. Er det et generelt problem, at så mange lader sig ekskludere og dermed går glip af mangfoldighed og forskellighed?
  • Har børn med særlige behov også har et frit skolevalg/ret til eksklusion, hvis deres særlige undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning?
  • Er det eksklusion at bortvise en elev fra klassen, når vedkommende gang på gang overtræder de aftalte klasseregler, ikke deltager i den fælles undervisning, går rundt i klassen og kontakter de øvrige negativt, forlader lokalet uden, bliver aggressiv hvis vedkomne irettesættes, slår eller truer de øvrige elever?
  • Er det eksklusion at skolen beslutter, at en elev i en længere periode modtager sin undervisning i et særskilt lokale væk fra klassen og læreren, som vedkomne elev har slået og sparket adskillige gange?   
  • Er det eksklusion, når en elev kun magter at sidde bag en foldeskærm i klassen med høretelefoner og Ipad det meste af skoledagen? Alternativet er, at eleven går fra lokalet!
  • Er det eksklusion, at klassens lærere ikke ønsker en udfordret elev med på klassens tur, da vedkomne elev adskillige gange har vist sig utilregnelig og ude af stand til at indgå aftaler?  
  • Er det eksklusion at indstille en elev til udregning med henblik på et andet skoletilbud, da der ellers ikke tilbydes tilstrækkelig med ressourcer til at varetage undervisningen af pågældende elev på forsvarlig vis?
  • Hvornår vil det (jf. lovgivningen) være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole (eksklusion), fx på grund af elevens svære psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder?

Rækken af spørgsmål indeholder alle dilemmaer, som lærer, team og skolen dagligt skal forholde sig til med beslutninger, der ikke altid er forankret i velovervejet "anerkendende støttende og socialt narrative relationskompetencer med læringsfællesskaber" som omdrejningspunkt.

I klasseværelset orker de færreste at forholde sig til begrebet inklusion, da området er fyldt med etiske, politiske og ideologiske dilemmaer og derfor holder parkeret i et hjørne af skolen. Vi har rigeligt at gøre med de såkaldt udfordrede elever i dagligdagen!