BLOG
Empty article - Subtitle
Den bedste inklusionspædagog til dato hedder Ipad
Debatten om inklusion har hidtil været præget af for meget indholdstomt retorik. Ord som læringsfællesskaber, konsultativ tilgang, relationskompetencer, anerkendelse, kulturel værdisætning, narrative pædagogik genfindes overalt i inklusionslitteraturen og som lærer har disse ord overhovedet ingen betydning i praksis, da de refererer til teorikomplekser, der ligger fjernt fra undervisningens fagdidaktik.
Den konsultative afmagt
Ideen om, at en inklusionspædagog, en inklusionsvejleder eller psykolog sætter vejen forbi klassen og iagttager ”eleven i vanskeligheder” og derefter konsulterer læreren så problemet forsvinder, er og bliver en illusion.
Tanken om at løse inklusionsopgaven gennem konsultative eksperter, der ser læring som et socialt kulturelt fænomen, hvor justeringer i klasserummet og den gode historie, har nu vist sig at have særdeles svære vilkår i praksis. Den konsultative tilgang kommer til kort fordi den ignorerer, at ”eleven i vanskeligheder” også besidder en individuel kognitiv kapacitet – forstået som evnen til at håndtere og bearbejde abstrakte problemstillinger - og denne er af afgørende betydning for, hvordan eleven klarer sig i dagens boglige folkeskole. Man ser mao ikke barnet, men kun klasses sociale liv.
Inklusionspædagogik er lig med ”trial and error”
De fleste inklusionspædagoger, -vejledere og -konsulenter har været på kursus/uddannelse i statements som fx find barnets ressourcer og potentialer, se barnet i et fællesskab, konteksten er afgørende for barnets læring, anerkend barnet i alle dets nuancer, inkluderende rammesætning er afgørende for barnets udvikling…..
Når disse formidles til læreren medfølger ingen manual og derfor er inklusionspædagogik i dag præget af ”trail and error”.
Et typisk forløb for en udfordret elev i vanskeligheder, (der fx udviser stærkt udad reagerende og uefterrettelig adfærd eller ikke kan fastholde opmærksomheden i mere end 5 min. ad gangen), vil begynde en observation i klassen af inklusionspædagog eller vejleder. Denne vil i første omgang vil fokusere på læreren, hendes klasseledelse, om læreren er tydelig i sine forventninger eller om dagens mål for undervisningen er klart formuleret. Dernæst vil der blive afprøvet en række tiltag: Piktogrammer på bordet foran eleven, gennemgang af klassens rutiner, skiftende sidekammerater, indførelse af støjbarometer eller andre synlige tiltag, der har til formål at afhjælpe eleven i vanskeligheder. Herefter vil inklusionspædagogen eller vejlederen måske foreslå en LP-seance, hvor lærerteamet via systemisk spørgeteknik fra vejlederens side skal reflektere over egen praksis og derefter finde små delmål for den udfordrede elev. Lærerteamet arbejder fælles og målrettet mod aftalte mål og evaluerer efter en aftalt periode. Har tiltagene ikke hjulpet bliver tiltagende gradvist mere individualiseret i form af hørebøffer, tillykke-kort ved aftalte mål, en afskærmet boks og til sidst en IPad.
Først ved brug af Ipad er eleven endelig rolig, fokuseret og interesseret. IPad er således blevet den mest succesrige inklusionsmedhjælper i klassen! Ipad giver nemlig eleven det stof, hjernen efterspørger og som er årsag til, at eleven er urolig og ukoncentreret. Derfor er eleven villig til næsten hvad som helst for at få stoffet og dermed mere inklusionsparat.
