Medicinsk behandling af dysleksi på vej.

Denne komorbiditet (sameksistens af diagnoser) er for AD/HD og dysleksi velbeskrevet i  flere undersøgelser. Det er primært den del af ADHD- diagnosen vi kalder ADD (Attention Deficit Disorder), der relateres til dysleksi. ADD er en opmærksomhedsforstyrrelse, der er karakteriseret ved vedvarende symptomer relateret til uopmærksomhed f.eks. manglende vedholdenhed af aktiviteter, koncentrationsbesvær, glemsomhed og manglende organisering. Symptomer, der er velkendte for mange elever med dysleksi (ordblindhed) og som ofte er medvirkende til den langsomme læseudvikling.

Der er en udbredt og accepteret teori om, at der for dysleksi og AD/HD findes fælles bagvedliggende årsager både på biogenetisk, neurologisk og kognitivt niveau. Når forekomsten af denne komorbiditet er varierende i antal, skyldes det bl.a., at ADD-diagnosen stilles af en psykiater, mens dysleksi er en pædagogiske diagnose, som i dag primært stilles via en algoritme (den nationale ordblindetest). Hvis den ene diagnose er stillet, indgår der næppe overvejelser af mulighed for den anden diagnose, idet de fleste børn og forældre ofte er tilfredse med bare at have fået én diagnose. Så i princippet kunne komorbiditeten sagtens være højere.

De tre elever med dysleksi, jeg har i min tredjeklasse, samt de øvrige elever, jeg som ressourcelærer, støtter i læsning, vil alle kunne beskrives som havende en grad af ADD. Grundlaget for at stille diagnosen ADD (gælder også for ADHD og autisme) er spørgeskemaer udfyldt af de personer, der er relateret til barnet. For ADD´s vedkomne skal seks ud af 9 kriterier være opfyldt. Disse kriterier for ADD er i kort version følgende:

• Svært ved at fæstne opmærksomheden ved detaljer…
• Svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver….
• Synes ikke at høre præcist hvad der bliver sagt….
• Har ofte svært ved at følge instruktioner…
• Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter…
• Undgår eller har modvilje mod opgaver, der kræver vedholdende opmærksomhed…
• Mister ting, der er nødvendige for opgaverne…
• Lader sig let distrahere….
• Er ofte glemsom i dagligdagen…..

Når interventioner i forhold til dysleksi fortsat har så begrænset en succes, som vi ser i dag, kan det skyldes den manglende hensyntagen til problematikken om denne komorbiditet. Det mener i hvert fald forskere, der har forsøgt at måle effekter på læsning og fonologisk bearbejdning i forbindelse med medicinering (Strattara), der påvirker opmærksomhedsmekanismerne.

Hvor Ritalin og Concerta primært dæmper hyperaktiviteten, dvs. H i ADHD, er Strattara en medicin, der i højere grad hjælper med at holde mere noradrenalin tilgængelig i hjernen med henblik på at forbedre fokus og koncentration, dvs. A i AD/HD.

Forsøg med medicinering (Strattara) af elever med dysleksi viste en positiv effekt på læsning og fonologisk opmærksomhed, formodentlig ved at påvirke opmærksomhedsmekanismerne og dermed fokus og koncentration. Behandlingen ses således som et lovende supplement til de gængse interventioner jf.

https://www.liebertpub.com/doi/full/10.1089/cap.2015.0189

Men inden der jubles over, at man måske kan medicinere mod dysleksi, skal en række forhold nævnes:

For det første er flere af disse undersøgelser finansieret af medicinalfirmaerne med det formål at udvide behandlingsklientellet og dermed markedet for salg.

For det andet er ADHD-medicin ikke ufarlig. Lægemiddelstyrelsen har fået en lang række af indberetninger om alvorlige bivirkninger - ca. 800 - herunder 3 dødsfald og et barn med hjertestop, der ganske vist overlevede, men nu har fået pacemaker. Et nationalt studie, der har fulgt børn og unge over længere tid, konkluderer, at symptomer på hjertekarsygdomme er dobbelt så hyppige blandt børn og unge, der er i behandling med ADHD-medicin sammenlignet med børn og unge, der ikke er.

For det tredje skal der stadig systematisk og vedholdende læsetræning til ved elever med dysleksi - ellers virker medicinen ikke.

Nu er hverken AD/HD eller dysleksi en sygdom, så hvorfor overhovedet medicinere?