Ordblindhedens hellige gral

Som eneste land fastholder vi i Danmark det noget misvisende begreb ordblindhed (oversat fra ”word-blindness”, der blev introduceret af en engelsk læge ved navn Morgan i 1896) - dog ses en tendens til, også at anvende det lidt mere sigende begreb dysleksi, der betyder vanskeligheder med ord (introduceret af tysk læge Berlin i 1887). Fx hedder det nu ”Ordblinde / Dysleksiforeningen” og termen dysleksi ses efterhånden flere steder på ministeriets hjemmesider samt Nota.

I mere end 100 år har man internationalt forsket i og debatteret dysleksi inden for en række forskellige videnskabsområder: medicin, sprogvidenskab, psykologi og neurologi, hvor alle gennem deres søgen efter at finde sandheden om dysleksi, har bidraget til nye aspekter. Imidlertid har det været svært at nå til enighed om andet, end at dysleksi ytrer sig som fonologiske vanskeligheder, der forårsager problemer med at udnytte skriftens lydprincip.

Inden for fonologien, der omhandler sprogets mindste betydningsdele, findes det fonematiske princip, som i læseprocessen handler om at udnytte skriftens lydprincip, altså de grundlæggende regler for, hvordan bogstaver og bogstavfølger omsættes til sproglyde.

Hvis disse fonologiske vanskeligheder er tilstrækkelige til at årsagsforklare dysleksi, er mysteriet vel opklaret? Ja og nej. For hvad nu hvis andre faktorer også kan forårsage dysleksi, så er de fonologiske vanskeligheder jo ikke alene årsag!

Disse andre faktorer kunne fx være, at barnet havde generelle indlæringsvanskeligheder og derfor også havde svært ved at lære at læse eller havde problemer med hørelse i den tidlige barndom, der forårsagede alvorlige sproglige vanskeligheder og dermed senere læsevanskeligheder.  

Hvis andre faktorer end de fonologiske vanskeligheder indgår i en forståelse af dysleksi/ordblindhed, så skaber det naturligvis nogle afgrænsningsproblemer, når dysleksi /ordblindhed skal bestemmes entydigt, fordi det kræver omfattende undersøgelser. At afgøre om en elev har generelle indlæringsvanskeligheder i en grad, at det påvirker brugen af det fonematiske princip, er ikke ligetil at afgøre og ville kræve skolepsykologisk undersøgelse. Sproglige vanskeligheder, der kan påvirke brugen af det fonematiske princip, kræver en vurdering fra en talepædagog/audiologopæd.  

Hvis flere faktorer således kan forårsage dysleksi/ordblindhed, vil den hellige gral (hemmeligheden bag det fonematiske princip) være truet og det vil besværliggøre grænsen for, hvornår der er tale om dysleksi/ordblindhed.

Selv om The International Dyslexia Association i 2002 offentliggjorde en definition, der i dag udgør den nuværende internationale definition på dysleksi, hvor dysleksi beskrives som specifik indlæringsvanskelighed, der typisk er resultat af en forstyrrelse i den fonologiske komponent (typisk betyder i de fleste tilfælde, men ikke altid), så ryster vi i Danmark ikke på hånden. Vi beslutter (dog ved ingen, hvem der har truffet den beslutning!) at definere ordblindhed som afkodningsvanskeligheder (beroende på problemer med at udnytte skriftens lydprincip), men - at disse afkodningsvanskelighederne ikke må kunne forklares ved svære sproglige vanskeligheder, alvorlige generelle indlæringsvanskeligheder, dårligt syn eller hørelse. Dette skrev C. Elbro tilbage i 2007 og har siden dannet grobund for udvikling af testmaterialer, der udelukkende er centreres omkring fonologiske forhold (at sætte lyde sammen). Dysleksi/ordblindhed blev lig med afkodningsvanskeligheder.

Ved at fastholde denne enkeltfaktor som årsagen til dysleksi/ordblindhed, kunne forskere inden for læsning og sprogvidenskab fastholde deres forskningsbevillinger og tilbyde at udvikle en digital test, der udelukkende tester elevens brug af det fonematiske princip (afkodning) - den nationale ordblindetest.

I vejledningen til denne står, at ordblindetesten giver en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed (netop fordi man har fastholdt den omtalte faktor som eneste årsag). Men - der står også, at testen ikke bør stå alene, men indgå i en helhedsvurdering? Desværre er der ikke nævnt i vejledningen, hvad der ellers skulle indgå i denne helhedsvurdering, men ministeriet har sikkert villet gardere sig i forhold til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, svære sprogligvanskeligheder m.v. Samlet set en glimrende test til at afdække afkodningsvanskeligheder hos elever i slutningen af 3. klasse.

”Mor - jeg har været til den nationale ordblindetest i dag!”

”Nå - hvordan gik det så?”

”Jeg blev gul!”

”Hvad betyder det?”

”At jeg ikke er ordblind.”

”Jamen - du har da svært ved at læse!”

”Tja - så er jeg nok bare dum!”

Testen efterlader desværre en stor del af vores elever i et ingenmandsland, fordi man har sat en digital algoritme til at afgøre, om eleven er gul eller rød (ikke ordblind eller ordblind).

Hvis vi ved, at problemer med anvendelsen af det fonematiske princip er årsagen til dysleksi, hvorfor træner vi så ikke bare lyd og bogstav med børnene allerede i 0. klasse?

Det har vi sandelig også. Siden læsechokket i 1994 har der faktisk været fokus på netop fonologisk opmærksomhedstræning og tidlig indsats og i dag er 0. klasses materialer fyldt med træning i det fonematiske princip. Alligevel viser de store undersøgelser, at antallet af læsesvage elever fortsat ligger over 15% og at elever med dysleksi er relativt konstant.

Skyldes det så, at træning i det fonematiske princip ikke har båret frugt? Tilsyneladende!

Eller også er der noget, vi ikke har opdaget ved det fonematiske princip?

Den hellige gral er og bliver en hemmelighed, for i Danmark har vi valgt ikke at interesse os for, hvilke kognitive processer, der ligger bag udnyttelsen af det fonematiske princip. Nogle af disse processer skyldes arv og miljø - det ved vi dog fra store undersøgelser, men forskningen er endt i en blindgyde, fordi gralen vogtes det sprogvidenskabelige broderskab, der bevilliger hinanden forskningsmidler frem for at åbne dørene og invitere til nye faglige vinkler.

”Mor - hvorfor er jeg ordblind?”

 ”Fordi du har svært ved at udnytte det fonematiske princip!”

 ”Hvorfor har jeg svært ved at udnytte det fonematiske princip?”

 ”Fordi du er ordblind!”

Den videnskabelige blindgyde betyder, at dysleksiforskningen de sidste 20 år har stået stille og pt. overhales indenom af IT-virksomheder, der tilbyder ”læsning med ørene”. Børnene kan nu ligge ned med lukkede øjne og lære at læse!

Heldigvis er vi fortsat en del kættere, der i det skjulte ser på børnene som hele mennesker og lærer dem at læse gennem øjne, ører, håndskrivning og krop samt alsidig og vedholdende træning.

Vi kender alle en overvægtig, men hvornår er man overvægtig?

Vi kender alle til stress, men hvornår er man stresset?

Vi kender alle en ordblind ……