BLOG
Empty article - Subtitle
Den mest oversete "diagnose" i folkeskolen
Skal en diagnose overhovedet give mening for børn, forældre og lærere, bør den indeholde det kvalitetskriterium, at der i beskrivelsen af diagnosen anvises klare og anvendelige pædagogiske tiltag. I den oversete diagnose ”Basic Needs Disorder” er årsagen til gengæld det centrale.
Børn, der i løbet af de første skoleår ikke udviser en nogenlunde alderssvarende udvikling af grundlæggende faglige færdigheder samt de nødvendige sociale kompetencer, beskrives ofte som urolige, ukoncentrerede, triste og nederlagsprægede.
De henvises til psykiatrien, der giver de beskrevne symptomer navne i form af diagnoser. Vanskelighederne får et navn (oftest ADHD eller ASF), hvormed det legitimeres at tale med forældrene om problemerne (udfordringerne) og samtidig åbnes der mulighed for resurser til specialundervisning.
Årsagen til diagnosens symptomer fortaber sig imidlertid i en tåge af såkaldte udviklingsforstyrrelser, genetik eller anamneseforhold uden at pege på specialpædagogiske tiltag og læreren skal derfor selv opfinde ”den pædagogiske kobling” - fra diagnose til konkret pædagogisk arbejde.
Inspireret af psykologen Maslow´s behovshierarki kan man med rette tillægge langt hovedparten af disse elever ”diagnosen” Basic Needs Disorder (BND) - en forstyrrelse i de basale behov.
For at lære noget er kravet en længere varende fokuseret opmærksomhed og koncentration, som er forudsætningen for at kunne automatisere færdigheder. Viden og kundskaber tilegnes på baggrund af færdigheder. Her er tilstrækkelig søvn samt nærende og lødig kost afgørende for den basale energi/vilje/engagement til at fastholde opmærksomheden i længere tid og dermed automatisere de færdigheder, der er grundlaget for tilegnelsen af viden.
Disse børns hverdagsliv er ofte præget af en elendig kost, hvor jagten på sukkerholdige stimulanser (juice, kakaomælk, sodavand, slik mv.) er dagligdag. Samtidig er de mere eller mindre afhængige af at sidde foran en skærm det meste af dagen og slå virtuelle personer ihjel, især fordi de alligevel ikke orker at deltage i fysiske fritidsaktiviteter. Forældrene er gradvist erstattet af lærere, pædagoger og skærme.
På trods af velfærdssamfundets overflod får disse børn ikke opfyldt de basale behov og har derfor ikke har overskud til de øverste niveauer i Maslows hierarki: præstations- og selvrealiseringsbehovet - svarende til de forventninger skolen stiller.
Når ”diagnosen” BND er den mest oversete i folkeskolen skyldes det primært vores berøringsangst når det gælder det hverdagsliv, alt for mange forældre byder deres børn (også uden at ville det). Må jeg fx ringe et barn hjem, der møder uden at have spist morgenmand, sidder passivt med blanke øjne og uden energi til andet end at opretholde sig selv?
