Skolens blinde øje

”Werk Queen!”

Går du til et dragshow, vil du kunne høre dette udtryk råbt, når den optrædende gør et godt stykke arbejde. Ordet bruges også i alle mulige andre sammenhænge som en positiv opmuntring. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at skrige et højt og sassy: ”Werk skolen!”

For et par år siden lavede Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse, der viste, at homoseksuelle og transkønnede lærere stortrives i skolen. Her kan man nemlig trygt være åben om sin seksualitet og kønsidentitet, hvilket bestemt ikke er givet i alle brancher.

Som helt ung lærer var jeg selv meget usikker på, hvor åben jeg skulle være. Det var nok bedst bare at gå stille med dørene. Men jeg tog fejl. Sidenhen har det vist sig, at kollegaer, ledelse, forældre og elever har været virkelig accepterende. Det er jeg vildt taknemmelig for, så i dag har ingen problemer med, at jeg kommer på arbejde med lakerede negle og en vifte, der giver et ordentligt ”smak”, når jeg åbner den.

Nu kunne jeg stoppe indlægget, for man skulle tro, at homo-geden nu var barberet. Skolen er et godt og trygt sted at være som LGBT+-person. Men nej, for selv om vi er nået langt med os voksne, ser det langt værre ud for dem, der er allervigtigst i skolen: eleverne.

Frisind og tolerance har lullet os i søvn

Rapporten ”Stop diskrimination i skolen” viste i februar, hvor skræmmende det står til med trivslen blandt LGBT+-elever. De udsættes ganske enkelt for langt mere mobning i skolen, er langt mere ensomme, langt mere selvskadende og har langt flere selvmordstanker end deres klassekammerater.

Vi har lullet os selv i søvn i skolen, for vi voksne i skolen er jo så frisindede og tolerante, som undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder viser. Måske har det gjort os blinde over for de massive trivselsproblemer, som denne gruppe elever står med. Det SKAL vi simpelthen gøre bedre!

Vi kan starte med at får gjort seksualundervisning obligatorisk på læreruddannelsen. I den forbindelse bør vi tage et opgør med, at seksualundervisningen er et timeløst fag (ja, et fag uden timer), som gør, at undervisningen i køn og seksualitet bliver varetaget alt for tilfældigt rundt om på skolerne.

Derudover er vi nødt til at have denne gruppe elevers trivsel på dagsordenen på lærermøder på samtlige skoler. Der skal tales om, hvordan vi håndterer det, når ”BØSSE!” bliver råbt som skældsord gennem aulaen, eller når den transkønnede elev sidder for meget for sig selv i frikvarteret. Vi skal ganske enkelt have en pædagogisk samtale om, hvordan vi griber arbejdet med køn og seksualitet an.

Først når vi gjort skolen til et fantastisk sted at være for LGBT+-elever, kan vi for alvor se hinanden i øjnene og sige: Werk! Jeg glæder mig til den dag, det sker.