Ja, jeg fortæller mine elever, hvad jeg stemmer

"Hvad stemmer du egentlig, Anders?"

Det spørgsmål stiller mine elever hver eneste gang, vi går til valg (eller skolevalg). Nu underviser jeg i samfundsfag, så det er måske naturligt nok, at de spørger netop mig. Men jeg oplever også, at de også spørger i de klasser, hvor jeg ikke har samfundsfag. Så jeg er ret sikker på, at lærere landet over i den kommende tid vil stå i samme dilemma som mig: "Skal jeg fortælle mine elever, hvad jeg stemmer, eller er det bedst at lade være?"

"I gætter ALDRIG, hvad jeg stemmer!"

Da jeg begyndte som lærer, var jeg meget forsigtig med at fortælle mine elever, hvad jeg stemmer, men nu er jeg temmelig ligeglad. Det passer mig faktisk ganske fint, at mine elever ved, at jeg ikke blot er lærer, men også et menneske med holdninger til alt muligt. Så ja, jeg fortæller mine elever, hvad jeg stemmer. Men men men, de skal ikke have det for nemt, så jeg laver følgende regler:

1. Jeg fortæller det først efter valget er overstået, for de skal ikke føle, at de skal stemme det samme som mig. Den sidste del er relevant for skolevalgene
2. De skal gætte, hvad jeg stemmer med udgangspunkt i, hvordan de kender mig. Deres gæt skal naturligvis være efterfulgt af en begrundelse
3. Jeg laver det til en kæk konkurrence ved at sige: "I gætter ALDRIG, hvad jeg stemmer!" Det gør dem ekstra sultne for at gætte rigtigt.

Det er faktisk en ganske sjov øvelse at få sine elever til at gætte sit politiske ståsted. Jeg kan afsløre, at mine elever over årene har gættet på alt fra det yderste højre til det yderste venstre, og det er uhyre sjældent, at jeg har elever, der gætter rigtigt i første forsøg. Det tager jeg som et personligt adelsmærke, for når nogle irriterende typer påstår, at lærere indoktrinerer deres elever, kan jeg med et ærligt hjerte melde hus forbi, for mine elever har ingen anelse om min politiske observans.

De unge mangler demokratisk selvtillid

Jeg kunne naturligvis ikke finde på at tvinge nogen til at fortælle deres elever, hvad de stemmer, og jeg er sikker på, at mange læsere af dette blogindlæg ikke kunne drømme om at gøre det. Jer vil jeg gerne udfordre.

Danske skoleelever ligger i den internationale top, når det gælder kendskab til demokrati og politik. Det ved vi, og det er jo godt. Men til trods for den store viden om vores demokratiske system, tøver de unge med at handle på de problemer, de oplever i deres skole- og fritidsliv. De tvivler på, om det kan nytte noget at handle på en sag, og om de rent faktisk kan ændre på noget i ude i den virkelige virkelighed. De mangler simpelthen det, man kalder demokratisk selvtillid.

Når elever kommer og spørger nysgerrigt ind til, hvad jeg stemmer, og jeg fortæller dem, at det vil jeg aldrig fortælle, hvad er det så egentlig, jeg siger til dem? At det der med at have politiske holdninger er noget lidt farligt noget, som man helst ikke skal snakke om. Det er en privat sag.

Vi lærere vil i den demokratiske dannelses navn gerne have, at vores elever engang imellem formulerer deres egne holdninger - og udvikler deres egne holdninger. Men hvem er vi til gang på gang at opfordre dem til at fortælle om deres egne holdninger, når vi aldrig selv tør gøre det? Det ville da være meget mere demokratisk dannende, hvis vi kan tale åbent med eleverne om vores holdninger, for det er en invitation til, at de selv kan fortælle om deres politiske ståsted - eller til at udvikle det.

Giv noget af dig selv: Fortæl dine elever, hvad du stemmer

Vi kan være forbilleder for vores elever, hvis vi fortæller, hvad vi stemmer, og inviterer dem til at fortælle, hvad de ville stemme, hvis de ellers havde stemmeret. Det er nemlig at tage deres holdninger alvorligt, og det giver anledning til, at de kan erfare, at man sagtens kan have forskellig politisk observans og være ganske gode venner af den grund. De kan erfare, at uenighed og diskussion er godt og demokratisk. De kan erfare, at det kan være sjovt og spændende at være uenig.

Det kræver naturligvis, at vi respekterer elevernes holdninger, når de ikke flugter med vores egne - og at vi endda tilskønner uenigheder som noget positivt. Det vil være det mest demokratisk dannende at gøre, og det vil kunne styrke elevernes demokratiske selvtillid.

Så kære kollega, der ikke fortæller, hvad du stemmer: Giv bare noget af dig selv og fortæl dine elever, hvad du stemmer. Du kan bruge min metode, eller du kan gøre noget helt andet. Men gør det bare!