Litteratur til danskfaget
Blog
Æstetiske læreprocesser i litteraturundervisningen
Eleverne løber rundt i gymnatisksalen og spille høvdingebold, mens de arbejder med sammensatte ord fra billedbogen Bello af Mette Eike. I en anden klasse afsluttes et Vitello-forløb med, at eleverne spiser spaghetti med riveost og hører en italiensk sang Fælles for begge aktiviteter er, at eleverne er i gang med at føle, høre, se, smage og lege litteraturen.
I arbejdet med at fremme elevernes oplevelse og forståelse af litteraturen er inddragelse af æstetiske læreprocesser i litteraturarbejdet en vej til at give eleverne nye erkendelser og indsigt ved brug af deres sanser. Når vi inddrager æstetiske læreprocesser i vores litteraturundervisningen, så handler det om gøre eleverne nysgerrige og aktive.
Eleverne skal mærke sig selv i litteraturen, og vi skal involvere deres erfaringsverden i litteraturarbejdet. Vi skal aktivere elevernes fantasi og kreativitet, så litteraturen kommer tættere på dem og bliver mere nærværende.
De skal føle, høre, se, smage og lege litteraturen. Vi skal vække deres sanser før, mens og efter, de møder teksten og skabe et rum, hvor eleverne bliver klædt på til at møde litteraturen.
I forbindelse med læsning af ‘Jeg er William’ på mellemtrinnet, kan en før-læsningsaktivitet være et litteraturgreb, hvor eleverne bliver præsenteret for en “ordkuffert”, hvori der findes forskellige genstande og ord fra romanen.
Genstandenes fysiske form og muligheden for, at eleverne kan røre ved dem, vækker en nysgerrighed og giver anledning til en fælles snak i klassen om den litteratur, de skal til at læse, og hvad deres egne forventninger til romanen er. Det handler her om at udvikle elevernes ordforråd og gøre dem klar på mødet med litteraturen.
Et andet litteraturgreb kunne være stedbaseret-læsning. Dette litteraturgreb anvendes, mens vi læser. Litteraturen tages ud, hvor den udspiller sig. Stedbaseret læsning knytter sig til sansninger og eleverne tages med ud af klasserummet og ud i det miljø, som litteraturen befinder sig i. Gå en tur med dine elever og lad dem opleve og sanse det eller de steder, som hovedpersonen i litteraturen befinder sig i.
Til romanen “Når man kalder på døden” af Joy Lieberkind, læses fx et kapitel op på den lokale kirkegård.
Billedbogen “Anton og sorgens pil” af Katrine Marie Guldager blev læst i 2.klasse. Her var et besøg i skolens kælder og en snak med pedellen nok til at få eleverne ind i den stemning som hovedpersonen befandt sig i.
Et litteraturgreb til efter vi har læst, kan være at arbejde med et visuelt udtryk og lade eleverne udforme en kreativ proces med udgangspunkt i litteraturen. Lad dem arbejde med bogens multimodale udtryk og lave en bookbento, hvor de skal lave en visuel fortolkning af teksten.
En anden tilgang kan også være, at lade eleverne sætte sig ind i den eller de fiktive personers tankegang og handlinger. Gratis appen “Textingstory” eller “Photospeak”, kan med lidt kreativ tænkning anvendes fagligt i denne sammenhæng.
I Textingstory kan eleverne med meget få klik skrive en sms-korrespondance mellem flere personer, eller i appen “Photopeak” tage et billede af hovedpersonen og meget hurtigt få munden til at bevæge sig. Photospeak er god til at få eleverne til at sætte ord på de fiktive personers tanker og handlinger.
Æstetiske læreprocesser i din litteraturundervisning kan gøre arbejdet med teksterne mere levende, vække elevernes nysgerrighed og gøre dem mere aktive i litteraturarbejdet. Med få greb kan din litteraturundervisning give eleverne nogle faglige, kreative og sanselige oplevelser og erkendelser.
Ulla Maria Michaelsen (@ullamariasklasser) Dorthe Rise (@danskvaerelset)
@litteratur_til_danskfaget
