Litteratur til danskfaget

Blog

Styrk dine elevers læseglæde i skoletiden

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Publiceret Senest opdateret

Litteratur til danskfaget

Vi er to meget dedikerede dansklærere, der blogger om danskfaget og vores store passion litteratur til undervisningen. Vi er optaget af at fremme elevernes glæde og nysgerrighed for danskfaget og litteraturen. Vi vil gerne i vores arbejde med litteraturen i danskfaget give vores elever nogle gode læseoplevelser. Oplevelser der styrker elevernes personlige identitet, som er sprogudviklende og giver dem viden om litteratur og forhåbentlig er med til at gøre dem til bedre læsere. På denne blog vil vi dele vores dagligdag med jer og åbne dørene til vores klasselokaler. En praksisnær blog med ideer til jeres danskundervisning, hvor fokus er indlevelse og indsigt i litteraturens fantastiske verden.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I danskfagets læseplan fra 2019 står der: “Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske.”

I 2017 gik Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning sammen om at udarbejde den største undersøgelse i Danmark af sin art:  “Børns læsevaner 2017 - overblik og indblik”. 

I undersøgelsen blev ca. 9000 skoleelever fra 3.-7.klasse spurgt til deres læsevaner, og hvad der var med til at skabe læseglæde hos dem. Senere i 2018 kom Nationalt videnscenters med en rapport om: “Stillelæsning - hvad viser international forskning?” 

Undersøgelsen sammenfatter otte principper for en succesfuld stillelæsningsordning. 

Disse to undersøgelser og vores egen praksiserfaring danner baggrund for vores anbefalinger til, hvor dansklærere kan styrke elevernes læseglæde i praksis i skoletiden. Et fokus på elevernes lystlæsning, eller frilæsning. Den læsning som foregår i dagligdagen, mens eleverne er i skole.

Når vi kigger på undersøgelsens konklusion om børns læsevaner er der tre ord, der springer os i øjnene, som har betydning for elevernes læseglæde: Opmærksomhed, medindflydelse og dialog.

Ikke overraskende viser undersøgelsen endvidere, at de de voksne omkring eleverne spiller en betydningsfuld rolle for deres læseglæde. 

De voksne, der formidler litteratur til børn, bør lægge vægt på medindflydelse og tage afsæt i en dialog om børns egne interesser og behov. De bør være opmærksomme på, om de kan hjælpe mere aktivt med at skaffe viden om og inspiration til læsestof. De skal være behjælpelige med at skabe rum og tid til læsning, der samtidig tager hensyn til, at det kræver en indsats og særlig vedholdenhed at læse litteratur og ikke mindst skal de voksne være mere bevidste om, at opfordring til biblioteksbesøg - enten fysisk eller digitalt – kan have afgørende betydning for børns læseglæde. 

Undersøgelsen påpeger selvfølgelig også, at forældrene har en betydningsfuld rolle i forbindelse med at styrke læseglæden. Det kommer vi ikke ind på her, men i et andet blogindlæg. 

Vi vil forsøge med dette blogindlæg at ridse det vigtigste op til, hvordan du som underviser sætter fokus på læseglæde, og hvordan vi som lærere kan højne dette for vores elever.

Den rette litteratur

En væsentligt og meget afgørende faktor i at styrke elevernes læselyst i forhold til deres egen selvstændige læsning er, at læreren og eleven er opmærksomme på at finde litteratur, der matcher elevens læseinteresse og læseniveau. En litteratur, der giver gode læseoplevelser og giver eleverne lysten til fx. at læse den næste bog i serien, en bog i samme genre eller af samme forfatter. 

Vores erfaring er, at en systematisk tilgang til elevernes læseinteresse og læseniveau, og samarbejde med skolen PLC, spiller en afgørende rolle for eleven læselyst. Vi skal prøve at undgå, at eleven ender med en bog i hånden, som de bare har revet ned fra hylden. I stedet skal vi sammen med eleverne undersøge deres læseinteresse og -niveau. Vi skal guide dem i, hvor de finder disse bøger, og så skal vi sørge for, at forældrene også har kendskab til læseinteresser og læseniveau. 

Af undersøgelsen fremgår det også, at eleverne fra mellemtrinnet og udskolingen meget sjældent kommer på biblioteket. Dette virker tankevækkende, når vi ved, at det også er omkring dette tidspunkt, at eleverne begynder at miste deres læseglæde. Mange elever ændrer også læseinteresse omkring dette tidspunkt og har måske endnu mere brug for et øget fokus omkring valg af litteratur. 

Skabe tid og rum til læsning

Når vi arbejder og har fokus på elevernes læseglæde, må vi også arbejde med at skabe et motiverende læsemiljø, der understøtter glæden og lysten til at læse. Mange elever giver i undersøgelsen udtryk for, at de lange skoledage betyder, at de ikke læser i deres ´frilæsningsbog´, når de kommer hjem. Derfor må vi prioriterer læsetid i skoletiden, hvor eleverne læser den litteratur, der interesserer dem. Vi skal forsøge at skabe en læsemiljø, hvor eleverne har mulighed for at sidde og læse under hyggelige forhold, hvor de ikke nødvendigvis sidder på en hård stol. Mange elever giver udtryk for, at det virker demotiverende at lave opgaver samtidigt med, at de læser. Vi skal give dem mulighed for fordybelse sig og læse uden at blive afbrudt. Vi skal sørge for, at der er en nem tilgang til bøger og klasselokalet signalerer glæden ved at læse. 

Formidling af litteratur

Der er ingen tvivl om, at vi voksne omkring eleverne har en betydningsfuld rolle for elevernes læseglæde. Vores interesse og glæde ved litteraturen snitter også af på dem. Det er også os, der kan vise dem vejen til de gode læseoplevelse. Et betydningsfuldt arbejder med at styrke deres læseglæde er blandt andet ved at inddrage forskellige litteraturforløb i undervisningen, hvor eleverne bliver gjort nysgerrige og medinddragende omkring bogens tolkning. Valg af litteratur har i den grad stor betydning for elevernes engagement og indlevelse i undervisningen. Vi skal udvælge litteratur til undervisningen med omhu og tanke og med læseglæden i fokus. 

Folkebiblioteket

En af de ting, der overrasker os i undersøgelsen om børns læsevaner er, at besøg og inddragelse af folkebiblioteket har en ganske lille rolle for eleverne. Folkebibliotekerne er fyldt med dygtige og engagerede fagpersoner, der har et stort kendskab til den gode litteratur og er samtidigt fortræffelige formidlere. Mange folkebiblioteker tilbyder at komme på besøg på skolen til fx booktalk og tager gerne bøger med, som klassen efterfølgende kan låne. De udbyder også ofte motiverende forløb, der har en positiv effekt på elevernes læseglæde. Vi har begge utrolige gode erfaringer med, at et stærkt samarbejde med folkebiblioteket og hyppige besøg betyder meget for elevernes læseglæde. 

Vi har flere gange oplevet, at eleverne sammen med deres forældre vender tilbage, efter de har været på besøg på biblioteket, hvor de har fået lavet lånerkort og er blevet vist rundt. 

I bund og grund handler det om at afprøve og planlægge noget, som fanger elevernes opmærksomhed og interesse for læsning. At arbejde med elevernes læseglæde skal være noget vi som fagpersoner hele tiden skal være opmærksomme på og fokusere på i vores undervisning. Måske som særlig indsats på skolen, hos ledelsen eller på skolens PLC. 

Interessen for elevernes læseglæde har relevans og er dynamisk, så derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed fra fagpersonerne omkring eleverne og i særdeleshed dansklærerens rolle i arbejdet med læselyst og læseglæde i skoletiden. 

Læseglade børn skabes i hjem, hvor bøger og højtlæsning er dagligdag, men det skabes også, når de møder en lærer, der selv kan lide at læse, og derigennem giver deres læseglæde videre til eleverne. 

Glæden ved litteraturen er noget vi deler og især med vores elever.