Hvem bærer ansvaret for elevernes manglende læselyst?

Der har i mange år været fokus på, at elevernes læselyst på mellemtrinnet og i udskolingen ‘er i frit fald’. Mange forskere interesserer sig for elevernes læselyst, og der er efterhånden adskillige forskningsprojekter, der giver os indsigt i, hvordan det står til med læselysten blandt disse elever. Det meste af forskningen tegner mere eller mindre det samme billede, og forskerne siger mere eller mindre det samme. Læselysten falder jo ældre eleverne bliver, eleverne læser mindre i deres fritid, mange elever læser, fordi de skal og ikke fordi de har lyst, de kommer næsten aldrig på biblioteket, og så ville de læse mere, hvis de selv kunne være med til at bestemme, hvad de skulle læse.

Er det overhovedet muligt, eller er det en naturlig del af deres udvikling, at de ikke finder deres læsning lige så interessant som tidligere? Står det virkeligt så slemt til med deres læselyst, at vi ligefrem kan sige, at den er i frit fald?

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at vi med den brede viden vi har om elevernes læselyst, endnu ikke er lykkes med at få erobret elevernes læselyst tilbage?

Livets læserejse

Læsning er med os hele livet og fylder meget fra vi er helt små, til vi bliver gamle. Læsningen ændrer sig gennem livet og de år, hvor vi går i skolen er de år, hvor der sker mest med læsningen. Den læsning, der foregår i skolen, ændrer sig fra, at vi starter i børnehaveklassen og til, at vi forlader skolen.

I indskolingen har vi som undervisere et stort fokus på læsning. Det er klart, for det er her, vi skal skabe grundlaget og de bedste forudsætninger for deres læseudvikling. Det er her, de første tegn på at skabe en god læsekultur i skolen og i hjemmet bliver skabt.

Vi bruger mange ressourcer på at inddrage forældrene. Vi har læsevejlederen med på forældremøderne, vi har daglig oplæsning, vi afsætter ugentlig tid til at gå på biblioteket for at finde gode læseoplevelser til eleverne, og vi lader litteraturen fylde meget i dansktimerne, hvor vi leger, sanser og mærker litteraturen.

På mellemtrinnet slipper vi langsomt taget i eleverne og ikke mindst i forældrene. Der bliver mindre oplæsning, hvis den overhovedet er eksisterende. Der er også mindre støtte fra forældrene. Vi bruger måske færre ressourcer på at klæde forældrene på til, hvordan de hjemme bedst støtter deres børn. De fleste elever har knækket læsekoden, så formålet med læsningen ændrer sig og bliver måske mere udvisket. Læsning bliver mere individuelt, hvor der i indskolingen er fokus på fx makkerlæsning, bliver den på mellemtrinnet ofte en mere individuelt aktivitet. Besøgende på biblioteket er langt fra hver uge. Bøgerne, som vi inddrager vi vores litteraturundervisning bliver mere komplekse.

Når eleverne så rammer udskolingen, er læseformålet meget ofte hægtet op på afgangseksamen, der ligger som det endegyldige mål. Det meste af litteraturen, som elever møder, bliver udsat for alverdens analyser, der skal inddrages i deres afgangseksamener. Litteraturen bliver endnu mere kompleks og tit valgt af læreren, og den umiddelbare oplevelse med litteraturen bliver nedtonet.

Oplæsningen og læsning for hyggens skyld kan være helt forsvundet, og forældrene bliver blot tilskuer fra sidelinjen og bliver ikke længere guidet i, hvordan de kan støtte op omkring elevernes læsning. Ofte ved forældre ikke en gang, hvilke bøger eleverne læser. Biblioteksbesøg er reduceret til et minimum og ofte forbundet med andre opgaver.

På et af vores oplæg om læselyst i udskolingen spurgte vi de 45 kursister, der var til stede, hvor mange af dem der ugentligt gik på biblioteket med deres elever. ÉN kursist rakte hånden op.

Til spørgsmålet om, hvor mange der gik på biblioteket med deres elever hver 14. dag, var der en håndfuld, der markerede. Er det ikke tankevækkende, at der ikke er flere af os, der afsætter mere tid af til at finde en god bog til eleverne?

Læsemotivation

I 'Pædagogisk indblik 13' fortæller DPU-forskerne Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg om børns læselyst og om den forskning, de har lavet om emnet.

Særligt interessant er det at læse om de fire centrale begreber i læsemotivationsforskningen, som de inddrager i tidsskriftet, der har sit afsæt i amerikansk læsemotivationsforskning.

Ifølge den amerikanske læsemotivationsforskning er de fire centrale begreber i elevernes læsemotivation:

• Indre læselyst

• ydre læselyst

• tiltro til egne færdigheder

• mål for læsningen.

I indre læsemotivation er det særligt tre aspekter, der spiller ind på denne motivationsform: Nysgerrighed, involverethed og udfordring.

Eleverne er drevet af en nysgerrighed og ønsker med deres læsning at lære eller forstå noget. De er i stand til at fordybe og involvere sig i det, som de læser, og så vil eleverne gerne udfordres i deres læsning og forstå den mere kompliceret litteratur.

Ydre læsemotivation handler det om, at eleverne læser for at opnå noget. Det kan være at få en god karakter, få anerkendelse eller opfylde et opstillet krav eller læse en opgave.

Tiltro til egne færdigheder er elevernes tro på egen læsekompetencer. Her tror eleverne på, at de kan læse for forstå en tekst.

Det sidste centrale begreb er, at eleverne skal opleve, at der er et mål med deres læsning, og de kan forvente at få ud af sin læsning.

Målet kan både være, at de ønsker at lære noget, få en god oplevelse, anerkendelse, præmie eller skal løse en specifik opgave.

Hvorfor er det så interessant at inddrage disse fire centrale begreber, når vi gerne vil understøtte eleverne i deres læselyst på mellemtrinnet og i udskolingen?

Hvis vi starter bagfra, så oplever vi ofte, at det er vigtigt, at eleverne får et mål med deres læsning. Tror eleverne ikke på, at de kan læse og forstå en tekst, så har de ikke lyst til at læse den. Hvem gider at læse en tekst, som man ikke tror på, at man forstår?

Karoline og Karl

Det mest interessante af disse fire centrale begreber er, hvorvidt eleverne er drevet af den indre eller ydre motivation. Og hvorfor er det så særligt interessant?

Det er interessant, fordi det fortæller noget om, hvordan vi voksne omkring eleverne bedst kan opmuntre, støtte og motivere dem.

Lad os anskueliggøre det ved at præsentere jer for to udskolingselever. Begge elever har tiltro til egne færdigheder og begge elever oplever, at der bliver stillet mål med deres læsning. Der hvor de adskiller sig fra hinanden, er, at den ene elev, som vi kalder Karoline, er styret af indre motivation, hvorimod den anden elev, Karl, hovedsagelig er styret af ydre motivation.

Karoline læser/lytter til meget skønlitteratur. Hun har hele tiden gang i en bog. Hun vil gerne udfordres i sin læsning og vil gerne præsenteres for litteratur, som hun ikke selv kender til. Hun vil også gerne præsenteres for den mere kompliceret litteratur. Hun er rigtig god til at fordybe sig i sin læsning.

Karl læser hovedsagelig for at opnå noget. Han ved, at han skal blive ved med at læse for at forblive en god læser. Han vil gerne have gode karakterer. Der er både forventninger i skolen og i hjemmet til, at han læser godt. Karl gider ikke at læse alt for komplekse bøger (hvis han selv må bestemme) og mister hurtig interesse for bogen, hvis den ikke er spændende nok. Han har også brug for, at der er en voksen, der holder øje med, at han får læst.

Et fælles tredje for disse to elever er, at de begge har brug for nogle voksne, der tydeligt viser interesse for deres læsning.

Selv om Karoline er drevet af en indre læsemotivation, så har hun stadig brug for, at de voksne omkring hende viser interesse for hendes læsning. Hun har stadig brug for anerkendelse og en nysgerrighed fra vores side til det, hun læser.

Karl har brug for en anden støtte. Der skal lægges et større arbejde i, at han får fundet de bøger, som han har lyst til at læse, og han skal i større grad end Karoline oplever, at der er et mål med det, som han skal læse.

Det er her vigtigt at sige, at vi ikke ser den ydre læsemotivation som mindre udbytterig end den indre læsemotivation. Det er heller ikke sådan, at en elev ikke både kan være drevet af indre og ydre læsemotivation på samme tid. Pointen med at være bevidst om, hvilken læsemotivation der driver ens elever, er at kunne give dem bedst mulig støtte og anerkende, at tilgange til at læse ikke nødvendigvis kommer af sig selv.

Er det måske vores manglende tilstedeværelse på mellemtrinnet og i udskolingen, der sætter sit spor i deres manglende lyst til at læse?

Læsekultur

Hvis dette projekt læselyst skal lykkes, skal vi skabe en læsekultur, der følger eleverne hele vejen gennem skolen. Vi skal være bedre til at opretholde de læsefremmende aktiviteter, også når eleverne kommer på mellemtrinnet og i udskolingen.

Vi kan se, at de læsefremmende aktiviteter daler i takt med, at eleverne bliver ældre, og eleverne er mere overladt til sig selv at finde en bog og holde deres læsningen ved lige. Det er de færreste elever, der formår dette selv.

Derfor skal vi i skolen skabe en læsekultur for eleverne, der har fokus på elevernes læsemotivation fra de starter i skole til de går ud.

Som dansklærere påhviler der os et stort ansvar, og vi står med en virkelig vigtig opgave. Det er os, der skal koordinere og samle tråde mellem eleverne, biblioteket, forældrene, folkebiblioteket og andre relevante tiltag. Det er på ingen måder en nem opgave at stå med som dansklærer. Lige netop derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen om det på vores skoler og sammen skaber en læselyst-fremmende kultur

Læseformålet i udskolingen er ofte forbundet med deres litteraturundervisning, hvor det ofte er dansklæreren, der har valgt litteraturen. Derfor skal vi vælge nogle gode bøger til deres litteraturundervisning. Vi skal begejstre dem med litteraturen, og så skal vi huske på, at den måde vi arbejder med litteraturen på har en kæmpe betydning for elevernes lyst og motivation til at læse.

I takt med at bøgerne bliver mere komplekse, skal vi sørge for at give plads til de bøger, som eleverne synes godt om, og som interesserer dem.

Så til spørgsmålet om læselysten er i frit fald, tør vi godt at svare, at det tror vi faktisk ikke den er. Vi tror på, at dette nok skal lykkes med små skridt i den rigtige retning. Vi skal acceptere, at det nok er en naturlig del af elevernes udvikling, at de mister lysten til at læse for en stund. Vi kan se, at interessen for at læse vender tilbage hos de fleste, når eleverne bliver ældre og livet og deres interesser ændrer sig

Det betyder ikke, at vi ikke skal fortsætte med at kæmpe slaget om deres læselyst i skolen. Vi skal sætte alle skyts ind, og vi skal gøre os umage med at planlægge en undersøgende og kreativ litteraturundervisning. Vi skal læse op for dem, vi skal præsentere dem for mange forskellige bøger, de skal have lov at vælge bøger, og så skal vi huske, at vi stadig har brug for forældrene.

Så til spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for elevernes manglende læselyst, så er svaret nok ikke så let at svare på og måske er det heller ikke så vigtigt at pege på nogle ‘syndere’. Det interessante er, at lysten til at læse sjældent kommer af sig selv, så derfor skal vi i fællesskab blive ved med at have fokus på, hvordan vi kan arbejde med at holde læsegnisten i live hos vores elever.