Forpligtende læsning

For et par år siden indførte jeg et litteraturårshjul i min klasse, som jeg efterfølgende omtalte som forpligtende læsning, når jeg skulle beskrive det for andre kolleger.

Bag begrebet forpligtende læsning gemmer sig en læseaktivitet, som på den ene eller anden måde forpligter eleverne i deres læsning. (Næsten) hver måned hele året rundt skal eleverne læse et fælles værk. Et værk, der er valgt af mig.

Bøgerne har jeg valgt ud fra, at de kan lægge op til relevant fortolkningsarbejde, dykke ned i litterære analyser, være afsæt for faglig skrivning, rumme mulighed for grammatikarbejde og sidst, men særdeles vigtigt - give en god læseoplevelse og understøtte elevernes læselyst.

I praksis fungerer det på den måde, at jeg booker et klassesæt af den samme bog, som alle skal læse. Nogle af bøgerne læser vi sammen og deler den op i mindre bidder. Andre bøger læser de selv og får at vide, hvornår den skal være læst til.

Da vi fx i 6.kl. læste Bent Hallers Den hvide konkylie, var fokus at arbejde med intertekstualitet. Bogen er fyldt med intertekstualitet til andre værker og karakterer. Bogen kan godt være en stor mundfuld for 6.kl., så der havde vi mange fælles stop og snakke undervejs for at sikre, at alle var med. 

I Hest, hest Tiger, tiger dykkede med i personkarakteristik.

Senere læste vi Selfie Simon, som hovedsagelig blev læst hjemme. Vores afsæt her var grammatik arbejde og faglig skrivning. 

Mange af eleverne giver udtryk for, at det er dejligt, at de ikke altid skal lave opgaver undervejs, men blot kan læse hele bogen og ikke altid skal analysere den. 

Selvfølgelig er det ikke alle bøger, der falder i lige god smag hos eleverne, men det tænker jeg også er en del af at blive litteraturbevidst - hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide og hvorfor. 

Nu kunne det godt lyde som om, at der slet ikke er tid til, at eleverne får lov til selv at vælge, hvilket litteratur, de vil læse. Det får de selvfølgelig stadig lov til. Jeg afsætter stadig tid af til, at de kan gå på biblioteket og låne bøger eller læse i en bog, som de har medbragt hjemmefra. Disse bøger kommer også bare i spil i forhold til forpligtende læsning. Det kan fx være, at de skal skrive en boganmeldelse til biblioteket eller lave booktalk i klassen. 

Med forpligtende læsning kan jeg lige pludselig også høre en helt anden snak omkring bøgerne. Selvfølgelig snakker de om, hvor meget de har fået læst, men de snakker også om, hvad de synes om bogen, og fordi de alle sammen læser det samme, så bliver det til en dialog og ikke monolog omkring bogen. 

Grunden til, at jeg indførte forpligtende læsning på mellemtrinnet, var fordi jeg desværre oplevede, at mange af eleverne ikke fik læst hjemme. De læste kun, hvis de oplevede, at der var et formål med deres læsning. 

Der vil sikkert være nogle, der tænker, at min tilgang til litteraturundervisning, tager læselysten fra elever, hvilket jeg også selv var spændt på, da jeg sprang ud i forpligtende læsning. At jeg stadig fortsætter med dette, taler selvfølgelig sit eget sprog. 

Jeg har oplevet, at det fællesskab, der opstår omkring litteraturen er ganske motiverende for eleverne. Deres læselyst bliver større, og ligeså vigtigt er deres nysgerrighed og åbenhed omkring læsning af andre bøger blevet større.

Faktisk så skete der det, at eleverne begyndte at være nysgerrig omkring, hvilken bog de skulle læse sammen næste gang.

For mig og mine klasser, har vejen til at fastholde dem i deres læsning og støtte op omkring deres læselyst været forpligtende læsning, og jeg tror, at succesen blandt andet skal findes i, at eleverne deler deres litteraturoplevelser med hinanden og oplever et litteratur-fællesskab.