Læs mere fra bloggen: Litteratur til danskfaget
Blog
Læsning er ikke lektier, lektier er livsduelighed
De sidste par år er der kommet flere udgivelser om elevernes læselyst, og hvordan vi kan fremme deres læsemotivation.
Børne- og Undervisningsministeriet og andre instanser har kastet millioner af kroner efter projekter, der har til hensigt at fremme læselysten blandt skoleelever.
Vi bor i et land, der er beriget med mange virkelige dygtige forfattere, der skriver de mest vidunderlige børne- og ungdomsbøger. Der bliver udgivet så mange børne- og ungdomsbøger, så man skal stå tidligt op, hvis man skal nå at læse dem alle.
Folkebibliotekerne bugner med børne- og ungdomsbøger, der bliver formidlet af engagerede og bogelskende bibliotekarer, der holder sig up-to-date med, hvilke bøger eleverne gider at læse.
Rundt omkring på landets skoler er der fokus på elevers læsning. Store og små undersøgelser giver os indsigt i, hvad der er læsemotiverende for eleverne, så vi har efterhånden en ret bred viden om elevernes læsning.
Alligevel kunne vi i sidste uge læse overskrifter som, “Pirls-forsker om dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar”, “Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere” og “Elever i 4. klasse er blevet langt dårligere til at læse”.
PIRLS-undersøgelse kom med den nedslående nyhed , at ”faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.”
På baggrund af den nye PIRLS-resultater mener forskere og politikere, at vi må nytænke læseundervisningen.
Er det ikke tankevækkende, at vi fortsat med alle de indsatser, der bliver gjort om elevernes læselyst, læseglæde eller læsemotivation (kært barn har mange navne), så er der kommet endnu flere svage læsere og eleverne læser stadig mindre i deres fritid?
I hele debatten savner jeg, at vi ikke kun ser læsefærdigheder som en kompetence, der udelukkende bliver udviklet i skoletiden. Jeg ville ønske, at vi snart gør op med, at læsning er lektier. Ikke overraskende påpeget undersøgelsen, at der er en positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore og en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsevaner og elevens læsescore.
Vi ved jo godt, at de elever, der læsetræner hjemme i gennemsnit har markant bedre læsefærdigheder end de elever, der ikke læsetræner hjemme.
Læsekultur
Da jeg i 2009 startede som lærer, mødte jeg ikke den store modstand hos forældrene i forhold til, at eleverne skulle læsetræne hjem. De fleste forældre var indforstået med, at de skulle afsætte tid af til, at der blev læsetrænet hjemme,
Da regeringen i 2014 fik den geniale ide at indføre Lov 409 og gjorde skoledagen længere for mange elever, forsøgte de også at sælge dem med, at så skulle eleverne ikke lave lektier, når de kom fra skolen.
Jeg kan huske, at jeg efter Lov 409 holdt forældremøde i 4.kl. og stadig fastholdt, at eleverne skulle læsetræne hjemme. De fleste af mine forældre kunne sagtens se pointen i, at de fortsat skulle støtte deres børn i at få læst hjemme.
Heldigvis var de klogere end dem, der var med til at vedtage Lov 409.
De forstod godt, at det var væsentligt, at vi arbejdede sammen om, at eleverne fik en god læsekultur, hvor eleverne hjemme læste regelmæssigt, og hvor forældrene støttede op med tydelig interesse og nysgerrighed.
Lektiefri-skoler
Når jeg er rundt og holder oplæg om læselyst og jeg deler mine synspunkter omkring læsetræning i hjemmet, så møder jeg lærere, der fortæller, at de har lektiefri-skoler, så de derfor ikke kan forvente, at eleverne læser hjemme.
Jeg bliver simpelthen så tung i mit læsehjerte over, at læsning bliver kategoriseret som læsning.
Læsning er ikke lektier, lektier er livsduelighed og at gøre eleverne livsduelige er vi ikke alene om. Vi skal gøre op med, at læsning er lektier.
Eleverne savner tid til at læse i
Eleverne giver udtryk for, at de savner mere tid til at læse. Stine Reinholdt undersøgte i 2017 og i 2021 børns læsevaner. I begge undersøgelser giver eleverne udtryk for, at de ville læse mere, hvis skoledagen var kortere. For mange elever er skoledagen blevet kortere mellem 2017 og 2021, men det har ikke haft en positiv indflydelse på elevernes læsefærdigheder eller deres lyst til at læse, så det lader ikke til, at det er det, løsningen skal findes.
Når jeg snakker med mine elever om, hvorfor de ikke læser hjemme, så giver mange udtryk for, at de ikke har tid eller gider at læse og måske er det sidste den primære årsag.
Eleverne skal øve sig hjemme
Det er skolens ansvar at lære eleverne at læse. Vi skal lære dem at afkode. Vi skal undervise dem i læsestrategier, så de er i stand til at læse de forskellige teksttyper, som de møder både i og udenfor skolen.
Skal vi være dygtige til noget, så kræver det, at vi træner og øver os. Det samme er også gældende for læsning. Skal eleverne (og det skal de) bliver dygtige læsere, så kræver det, at de øver og træner.
Skolen skal være leveringsdygtige med gode bøger, der matcher deres læseinteresse og læseniveau og skabe læsemotiverende aktiviteter og læsefælleskaber.
Vi skal guide forældrene og have et positivt samarbejde omkring, hvordan de kan understøtte elevernes læsefærdigheder. Vi skal lave aktiviteter, der også indtænker forældrene, så de får en mere synlig rolle i elevernes læsning.
Af undersøgelsen fremgår det, at danske elever i 4. klasse læser mindre hyppigt i fritiden i 2021 end de gjorde i 2016.
Elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve. Det understøtter vigtigheden i, at eleverne skal læse for at opnå gode læsefærdigeheder.
Undersøgelsen peger også på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse.
Det tror jeg ikke på, at vi kan gøre uden et øget samarbejde med forældre, hvor vi sætter forventninger til, at de skaber tid og udviser engagement for elevernes læsning.
Læserutine
Som forældre kender jeg alt til, at det kan være svært at finde tid til læsetræning i en hektisk hverdag, hvor arbejde, fritidsinteresser og almen husførelse sluger det meste af ens tid.
Jeg kender også til kampen mellem den kedelige læsning vs den digitale verden. Jeg har udkæmpet slaget hver dag. Nogle dage led jeg nederlag, og andre dage vandt jeg slaget.
Nøgleordet for mine egne børns gode læsefærdigheder har blandt andet været gode læserutiner. Det vil sige, at vi har aftalt, hvilke dage de skulle læse og hvornår de/vi skulle læse. På den måde var læsetræningen indlagt i vores hverdag og kom ikke til at blive glemt eller underprioriteret.
Derudover har de haft nogle dygtige dansklærere, der udtrykte tydelige forventninger til forældrene om at skabe tid til læsning i hjemmet.
Livsduelig kompetence
Jakob Mark, politiker fra SF mener, at det er tid til at sadle om og foreslår, at vi skal gøre skoledagene kortere, så lærerne har mere tid til at forberede sig. Vi skal finde bogen frem i stedet for de digitale læringsplatforme, mindre test, mindre klassekvotienter og to uddannede voksne i klassen.
Det kan jeg ikke være uenig i. Mange skoler har allerede gjort skoledagen kortere og låner MANGE fysiske bøger fra CFU. Min erfaring er desværre, at den kortere skoledag ikke har nogen positiv effekt på elevernes læsefærdigheder - tværtimod, så har eleverne blot mindre tid til at læse i.
PIRLS undersøgelsen viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse derhjemme og deres læseglæde.
Forældre læser mindre og læser mindre tid sammen med deres børn.
Der er en klar sammenhæng mellem, at elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse.
Jeg ville ønske, at der fra politisk side var opmærksomhed omkring, hvordan vi kan involvere og støtte forældrene til at tage medansvar, så læsning ikke udelukkende opfattes som en skoleaktivitet, men som en nødvendig livsduelig kompetence, der også skal tilegnes i hjemmet.
Tænk, hvis der kom en national indsats, der var rettet mod forældre og vores læsekultur i Danmark, der gjorde op med, at læsning er lektier, men at læsning er en del af vores kultur, som giver livsduelighed.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke peger fingre af forældrene, for det er absolut ikke min hensigt.
Min hensigt er at skabe en opmærksomhed omkring vores læsekultur og vores læsesyn. Jeg er enig med forskerne og politikerne i, at vi skal gøre noget, men jeg er måske ikke helt enig i, hvad de peger på som løsning til at højne elevernes manglende læsefærdigheder.
https://unipress.dk/udgivelser/d/danske-elevers-l%C3%A6sekompetence-i-4-klasse
