Det starter altid med, hvad nu hvis

Lige om lidt vinker jeg farvel til min fantastiske 9.klasse. De er så klar til at tage imod livet, der venter på den anden siden at skolen. Jeg er trygge ved at sende dem afsted og ved, at de kommer til at være de dejligste og reflekterende unge mennesker, der vil sætte aftryk på deres vej.

Siden 7.kl. har jeg haft klassen og litteraturen har fyldt en del i vores danskundervisning. Vi har læst mange bøger sammen, og de har læst flere selvvalgte bøger. Der har været fokus på at forstå og opleve litteraturen og lade dem reflekterer over, hvilke tanker litteraturen har sat i gang hos dem.

Nogle af bøgerne og teksterne har være mere komplekse end andre, og de har sat forskellige aftryk hos eleverne. Af alle de bøger, vi har læst de sidste par år, er der særlig en, som jeg gerne vil fremhæve, da den gjorde noget særligt ved vores klasserum og lod mig komme helt tæt på eleverne og deres tanker om at være ung.

Over en periode på 14 dage læste vi TIL UNGDOMMEN, der er en samling af monologer, der er opstået i samtale mellem forfatteren, Linn Skåner og en række norske unge mennesker.

Forløbet med bogen har uden sammenligning har været det litterære værk, der har sat stort aftryk i eleverne og ikke mindst i mig. Gennem arbejdet med bogen er jeg blevet inviteret ind i deres verden og har fået indsigt i, hvordan det er at være ung i dag. De har spejlet sig i teksten og skrevet åbne og sårbare monologer, der gav smil på læben og klump i halsen.

At være teenager …

Jeg satte forløbet i gang med, at de skulle bladre i bogen og kigge på illustrationerne og overskrifterne i de mange forskellige kapitler. De skulle udvælge en illustration og en overskrift eller citat, som fangede deres øjne og vækkede deres nysgerrighed. I mindre litteraturgrupper delte de deres valg og begrundelse for valget.

Linn Skåber har i bogens forord sat ord på, hvordan det kan føles at være teenager. Jeg læste forordet op for eleverne efter deres første møde med bogen. Efter min oplæsning skulle de færdiggøre sætningen ‘At være teenager…’.

Sætningen skulle skrives på en figur, der understøttede deres sætning.

Vi hængte deres flotte og interessante figurer op i klassen, så de kunne læse hinandens udsagn om at være teenager. Eleverne skrev blandt andet:

‘At være teenager er en eksplosion af følelser’

‘At være teenager er at gro’

Memes

Efter denne intro til bogen blev bogen sendt med eleverne hjem med beskeden om, hvornår den skulle være læst til. Mens de læste derhjemme, arbejdede vi videre med temaet i klaaen og den næste aktivitet, som vi kastede os over, var at lave memes til temaet.

Jeg har lavet memes med klassen før, så det var ikke en aktivitet, der behøvede den store forklaring. Opgaven til eleverne lød, at de skal lave memes, der fx fortalte noget om:

• Hvordan de bliver misforstået

• Hvor irriterende voksne er

• Hvor hårdt de synes, at de har det

Det kom virkelig mange gode memes, som vi selvfølgelig hang op i klassen. De var både til morskab for eleverne og lærerne, der havde fornøjelse af at se og læse deres memes.

One Pager

Jeg læser ofte for min fornøjelses skyld, men de fleste elever i 9.kl. læser, når der er et formål med det, som de læser, så med det i mente havde jeg planlagt, at de efter, at de have læst bogen skulle udvælge en af monologer og arbejde med den. De skulle lave en one pager, der skulle indeholde:

• Monologens titel

• Monologens handling

• Kort begrunde for valg af monolog

• Monologens budskab

• Tanker eller spørgsmål, som monologen har sat i gang hos dem

• Sproget i monologen (sproglige virkemidler så som metaforer, sammenligninger eller rim)

• Et eller flere citater fra teksten, som fx understøtter tekstens budskab, var sjove eller indeholdt sproglige virkemidler såsom metaforer, sammenligninger eller rim.

Det er heller ikke første gang, at eleverne har arbejdet med One pager. Det har vi efterhånden gjort et par gange. Jeg er blevet ret begejstret for One pager, da jeg oplever, at de fordyber sig mere i teksten, da de kommer væk fra computeren, og det multimodale udtryk giver dem mulighed for at tolke og udtrykke sig på en anden måde. Da tekstmængden i de fleste monologer ikke er så stor, så frigiver det mere tid til at fordybe sig i teksten.

Spejle sig teksten

Monologerne i TIL UNGDOMMEN er som sagt skrevet på baggrund af en række andre unge mennesker, så mange af eleverne kunne godt nikke genkende til og spejle sig i flere af monologerne. Som en af de sidste aktiviteter i forløbet skulle eleverne udvælge en monolog, som de særligt kunne spejle sig i. Det kunne fx være en følelse, en oplevelse eller nogle tanker, som de kunne spejle sig i.

De skulle lave et spejl af karton og stanniol, hvorpå de skulle skrive, hvad de kunne spejle sig i og hvorfor.

Le grand Finale

Vi sluttede forløbet af med, at eleverne skulle prøve kræfter med selv at skrive deres egne monologer, der skulle handle om at være ung i dag. Disse monologer var deres stemme, så det var vigtigt for mig, at de ikke følte sig begrænset af ydre krav som fx længde eller format.

Og hold da op, hvor fik de bare skrevet de fineste, dybeste og sårbare monologer. Jeg kunne ret hurtigt fornemme, at mange af dem havde brug for at kunne skrive anonymt, så derfor aftalte vi, at det kun var mig, der skulle vide, hvem der havde skrevet de forskellige monologer.

Monologerne har jeg samlet i en lille bog, som jeg håber også finder vej hjem til forældre.

Som jeg startede med at skrive, så har vi læst og arbejdet med meget litteratur. Dette forløb har uden sammenligning optaget eleverne mest og givet mig en kæmpe indsigt i deres liv. Jeg har flere gange undervejs blevet rørt over, hvor ærlige og sårbare tekster de har skrevet.

Jeg har med stolthed og ydmyghed fået lov til at bringe en af monologerne her.

Hvad nu hvis…

Det starter altid med, hvad nu hvis

Jeg sidder i klassen, læreren spørger om noget, jeg kender jo godt svaret, men rækker ikke hånden op, fordi hvad nu hvis det er forkert?

Hvad nu hvis de andre kommer til at grine af mig?

Hvad nu, hvis jeg får sagt noget dumt eller siger noget, der er helt forkert?

Jeg er kommet hjem fra skole, det er weekend nu, jeg skal ikke noget. Mine venner har ikke svaret i flere timer. Mon der er noget galt?

Hvad nu, hvis jeg har gjort noget eller sagt noget forkert? Hvad nu, hvis de ikke gider mig mere og synes, jeg er irriterende? Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig og bare lades, som de kan, fordi de vil synes, det er synd for mig?

Vi har fået standpunktskarakter, jeg fik mindre end sidst. Jeg tør ikke vise det til mine forældre, hvad nu, hvis de bliver skuffet eller sure på mig?

Hvad nu, hvis jeg ikke får lov til at være sammen med mine venner? Hvad nu, hvis jeg ikke får lov til at tage til fest? Men jeg har jo gjort mit bedste.

Er det ikke godt nok? Er jeg ikke god nok?

Det er sommer. Jeg skal på stranden, og jeg har ikke andet end en bikini. Hvad nu, hvis folk synes, jeg er grim? Hvad nu, hvis jeg er for tyk eller for tynd? Hvad nu, hvis de synes min røv er for lille eller mine patter er for små eller hænger for meget?

Jeg skal hjem til ham for første gang, jeg skal møde hans familie for første gang. Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig? Hvad nu, hvis jeg snakker for meget eller for lidt? Hvad nu, hvis jeg får sagt noget forkert? Hvad nu, hvis de synes, han kunne have fundet en anden, der er bedre?

Men jeg kan jo ikke vide alt det her. Det er alt sammen kun noget, jeg tænker.

Hvad nu, hvis det går godt? Hvad nu, hvis det hele bare er okay?

Du kan finde mere inspiration til at arbejde med TIL UNGDOMMEN på min blog.