Sten Larsen

Blog

Salige er vi enfoldige, når vi snakker målstyring?

Output-tænkningen i det nye målstyringsparadigme – ja, det kalder de vise fædre det – er over os i både læreruddannelse og grundskole. De gode og præcise mål skal sikre kvalitet, effektivitet og output. Og nok også en knivspids forbedret PISA.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Derfor er følgende lille historie ganske besynderlig. I hvilken udstrækning forstår de destinerede outputtænkere faktisk betydningen af deres eget moderne mål-spins-univers?

Sten Larsen

Tidligere lærer i folkeskolen og lektor i læreruddannelsen i de pædagogiske fag. Cand.pæd. i historie. Skriverier igennem årene. Nu pensionist. Med flere skriverier og redigeringer. Og en lille bid i læreruddannelsen på Carlsberg. Og supervisionsarbejde på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Og anmelderarbejde og blogskriv. Webredaktør på HistorieWeb.dk. Hovedbusiness: Otte børnebørn.

Først lige en personlig understregning af, at selvfølgelig bør alle professionelle lærere arbejde stringent efter kvalitative mål i undervisningen, gennemføre en relevant målstyring i praksis, gøre læringsmålene så synlige som overhovedet muligt og sikre en løbende, målrettet evaluering. Det er ingen professionelle lærere i tvivl om. Og det er der i øvrigt ikke noget nyt i, og det har ikke en pind med de såkaldte Forenklede Fælles Mål at gøre.

Og alligevel er der måske mange grunde til at bevare en kritisk distance omkring læsningen af de nye Forenklede Fælles Mål.  Og ja, det er dér, jeg er nu; efterårstiden er langt om længe blevet moden til systematisk og rolig gennemlæsning af Forenklede Fælles Mål. Sent, ja såmænd. Men nu sker det. For faget Historie.

Den generelle kritiske distance skal jeg senere vende tilbage til. Her blot den lille, annoncerede besynderlighed: I den 35 sider lange vejledning til Historie får vi langt om længe et udvalgt eksempel på et såkaldt læringsmål for et undervisningsforløb. Nu skal man kunne se, hvad et godt læringsmål er, når de nationale mål er ’nedbrudte’, som det hedder i terminologien – øjensynligt et eksempel-princip i alle vejledninger. Vi kommer derfor ind i en 4. klasse, hvor læreren vælger vikingetiden, fordi eleverne skal lære om kronologi og sammenhæng. De nedbrudte læringsmål hedder så (side 25):

L Æ R I N G S M Å L for undervisningsforløbet:

* Eleverne fremstiller igennem værkstedsaktiviteter genstande eller mad, som man gjorde i vikingetiden.

* Eleverne kan fortælle om, hvordan livsgrundlaget for mennesker har ændret sig igennem tid.

Det er eksemplet. Over 35 sider. I mit øjensynlige enfold forventer jeg så, at der kommer et eksempel på læringsmål, der sparker xxx. Både for demonstrationens og eksemplets skyld, men også for at signalere ”se nu bare værdien her…” til svage sjæle og eventuelle skeptikere. Og så kommer dette.

Den første del af målsætningen er på ingen måde et læringsmål. Det er slet ikke et mål – end ikke et dårligt mål. Det er en aktivitetsangivelse.  Og der skal rigtig god vilje til at kalde den nederste målsætning for et læringsmål – i hvert fald et godt et af slagsen. Dertil er det alt for abstrakt, alt for lidt konkret, og meget vanskeligt at udføre en målrettet evaluering på.

Jamen…?! Må mit enfold være mit skjold.