Skoleledelsen må overhale skolereform og Fælles Mål inden om. Benyt nødsporet.

De er virkelig sat på dagsordenen; skolereformen og Forenklede Fælles Mål, FFM. Meget systematisk. Effektivt. Kampagneagtigt. Og egentlig meget atypisk i en dansk sammenhæng. Selv den statslige glæde ved og begejstring over FFM er blevet systematiseret af EVA med en frisk evaluering, inden målene overhovedet formelt er gældende for alle. Det er en smule komisk. Lidt Ali-like. Og vel også en smule forkrampet.

Måske er jeg den eneste i Margrethes kongerige, der er irritabel og barnligt småfornærmet over, at tre store, ministerlignende biler – hvoraf kun den ene er en rigtig ministerbil og de to andre eksterne ekspertbiler med nye sommerdæk og egen hjemmeside i ministeriet - ligger side om side foran mig på den 3-sporede motorvej, kilometer efter kilometer. Det er håbløst at komme uden om. Og dermed reelt håbløst at komme videre.

Men det er ikke en eventuel irritation eller småfornærmethed, der skal drive værket hos skoleledelsen. Den støj må minimeres.Nej, når skoleledelsen overhaler indenom - via nødsporet – så er det i den bagvedliggende, klare vished om meget alvorlige forhold, som:

- at folkeskolereformen generelt er overfladisk og grundlæggende visionsløs, arbitrær eller præget af tilfældigheder og reelt usammenhængende,

- at folkeskolereformen og FFM i uhørt grad er et top-down-projekt, usædvanligt i dansk uddannelsespolitik, ikke resultatet af en sund proces, alt står som et usundt diktat og med et stort efterslæb af behov for oplysning, diskussion og vurdering – det er imidlertid først og fremmest forklaringer (’sådan skal det forstås’-agtigt) og løsrevne eksemplificeringer og øvelser, som pt formidles overalt,

- at det forsimplede og såkaldte konkurrencestats-paradigme ideologisk set passer fint til skolereformens målstyrings-paradigme, det er bror og søster – og via finansministeren er de nu officielt forlovede, snart kommer der småfolk,

- at meget af den forskning, der generelt refereres til i forhold til reformen og især FFM, er regulær statistik-forskning (dét, som mange ideologisk kalder ’evidens-forskning’),

- at Forenklede Fælles Mål konkret - og målstyringstænkningen, der er indbygget - ikke alene baserer sig på en amputeret didaktisk og psykologisk forståelse men også baserer sig på et forsimplet og uhensigtsmæssigt kompetencebegreb for individet og for samfundet,

- at FFM bygger på en alt for simpel når-hvis-tænkning, en gammeldags kausaltænkning, som i praksis medfører en stor risiko for både gold instrumentalisme, tjek, tjek, og tsunamier af misforstået og overgejlet målstyring. Der er allerede meget tydelige tegn.

Disse forhold – og flere andre – legitimerer reelt overhaling inden om. Ulovligt, ja. Mission Impossible, som skolelederne er i fuld gang med at finde hoved og hale på, kan imidlertid organisatorisk og kvalitativt formentlig kun ’løses’ bare nogenlunde tilfredsstillende ved at fokusere indsatsen, skære alt overflødigt væk, koncentrere ressourcerne og udviklingen på især ét udvalgt område. Ud fra flere parametre er dette da fuldstændig urealistisk!? Ja, selvfølgelig er det det, men ikke mere urealistisk end Mission Impossible, og slet ikke når lærerkollegiet er med på forventningerne - og selv er med til at formulere, at det er dén eller de veje, vi går. Den lokale forvaltning er hele tiden på cc (og mere end det naturligvis) – og ikke omvendt, som det desværre nok sker de fleste steder.

Hvilket fokus?

Af flere årsager er der især ét fokus, som springer i øjnene, og som aktuelt synes plausibelt, nemlig målsætningsarbejdet i undervisningen. Lad på paradoksal vis de Forenklede Fælles Mål være det aktuelle springbræt, den aktuelle anledning, til at få videreudviklet skolens, klassens og lærerens arbejde med god og kvalitativ målsætning i undervisningen. FFM kan blive trampolinen foran plinten.Skoleledelsen har i høj grad her mulighed for at betræde nogle meget synlige og kvalitative veje ved at igangsætte og lede et professionelt lærerkollegiums fremtidige arbejde med at sætte mål i undervisningen. Skoleledelsen skal i dette arbejde være til stede, også bogstaveligt, være en nærværende, pædagogisk ledelse – formentlig under nødvendig assistance af skolens vejledere eller andre kolleger med særlige kompetencer på målsætningsområdet. Hvis eksterne konsulenter skal benyttes, så skal det være konsulenter, som udtrykkeligt kan og vil forholde sig kritisk reflekterende til FFM, ellers vil det eksterne islæt være spild af tid og penge.

Arbejdet på den enkelte skole vil være omfattende og krævende, hvis for eksempel alle team skal igennem enkelte fællesmøder på afdelingsniveau og eventuelt skoleniveau – og parallelt hermed gå i gang med teambaserede møder med ledelsen, som minimum et opstarts- og afklaringsmøde samt et møde i en aftalt forløbsperiode. Her forfølges det egentlige fokus, nemlig at få italesat en vis fælles forståelsesramme for god målsætning i det daglige undervisningsarbejde - med alle de refleksioner, vurderinger og afprøvninger det vil kræve.

Med et anløbent billede; sømmet i bund.