Sten Larsen

Blog

Urban History? Den går vist ikke. Men hvad så?

Hvis vi skal forstå historie som andet end ren og skær fortid – og det bør vi, ellers overlever faget vist ikke i skolen – kan vi så finde et ord, som signalerer de nødvendige nye tider?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her er begrebet, tænkte jeg fornylig begejstret, da en avisomtale af det amerikanske site, Urban Dictionary, førte mig frem til ordbogens særlige slogan: Urban Dictionary is written by you. Define your world!

Sten Larsen

Tidligere lærer i folkeskolen og lektor i læreruddannelsen i de pædagogiske fag. Cand.pæd. i historie. Skriverier igennem årene. Nu pensionist. Med flere skriverier og redigeringer. Og en lille bid i læreruddannelsen på Carlsberg. Og supervisionsarbejde på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Og anmelderarbejde og blogskriv. Webredaktør på HistorieWeb.dk. Hovedbusiness: Otte børnebørn.

Wow, tænkte jeg naivt. ”Urban” spiller øjensynlig op til den aktive bruger. Eller gør brugeren aktiv. Ingen aktivitet, da ingen substantielle ordforklaringer. Ingen vedkommende ordbog. Og jeg som troede, at urban banalt blot betød ’bymæssigt’ eller noget i den stil som adjektiv.

Det gør det så også. Min amerikanske kontakt, som er uundværlig - men uudholdeligt og uudtømmeligt bedrevidende - aflivede straks min entusiasme omkring overskriften for en ny historieforståelse: Urban History – define your past/the past and the use of it. Nonsens, skrev hun kærligt tilbage. Og så alligevel en lille åbning, fordi der med sitet er tale om en slags flydende ordbog, hvor urban måske signalerer ’where the action is’.

Men altså ikke nok. Hvad skal det så være? For en radikal signalændring skal der vel til for historiefaget? Positivt ser jeg her i netværket den nye formand for den faglige forening, Dennis Hornhave Jacobsen, sige, at historien i sig selv er ligegyldig, og jeg hører lærer Maja Birgitte Lumholtz sige, at historie hænger fast i fortiden. Javel. Den slags statements kan sagtens misforstås af dem, som vil misforstå. Men overskrifterne skriver sig netop ind i en diskussion om, hvad vi i skolen kan og vil med historiefaget. Her vil de kommende nye Fælles Mål med garanti intet nyt kunne bringe til torvs, men lad os vente med den debat.

Så: Eleverne skal nødvendigvis aktivt på banen i historiefaget. Vi skal hjælpe dem med – som vi selv bruger historien – at forbinde sig med fortiden. Ikke som en fortidsfiksering men som en diskussion af, hvordan vi bruger fortiden og til hvad. Historiebrug i samfundet bør være historieundervisningens genstand. Ikke fortiden isoleret. Hvilke funktioner har fortiden i samfundet i dag? Og i mig? Det er sagen – eller burde være det. Og det er ikke det samme som at sige, at undervisningen ikke skal være smækfuld af gode og vigtige fortidshistorier. De bruges bare med et andet formål og med andre funktioner end ellers.

Hvordan samler vi begrebsmæssigt op på det? Med Urban History? Nej, øjensynlig ikke. Med Interaktiv Historie? Nej, selvom meningen faktisk kunne være god nok – men det lyder bare som et computerspil eller i hvert fald noget teknisk digitalt.

Har vi overhovedet et tillægsord, som dur?