Kandidat til hovedstyrelsen i DLF: Pædagogik er også fagforeningskamp

Da jeg var ung, havde jeg en kort og lidet glorværdig karriere som mellemleder i et Bilka-varehus. Jeg var elendig til mit job, og så var det jo heldigt, at det fik en ende. 

Der var mange ting, jeg ikke brød mig om ved arbejdet, men en ting står stadig klart for mig: Jeg var ligeglad med, hvad jeg solgte, så længe vi solgte nok af det.

Som lærer er jeg ikke ligeglad med, hvad jeg underviser i, og jeg er heller ikke ligeglad med den folkeskole, jeg gør det i.

Det er jeg heller ikke på foreningens vegne. Vi må som forening ikke være ligeglade med, hvad vi underviser i, og heller ikke med den folkeskole, vi gør det i.

Jeg er i det hele taget ikke god til at være ligeglad. Jeg har en tyrkertro på, at pædagogik og didaktik er lige så vigtige at kæmpe for i sig selv, og at pædagogik og didaktik tillige faktisk kan føre til bedre løn- og arbejdsvilkår.

Danmarks Lærerforening står et afgørende sted i sit liv. Vi er slået ind på et samarbejdsspor, som skal føre til resultater. Tålmodigheden, også min, er ved at være slidt. Men det er troen på de grundlæggende principper bag ikke. Jeg går til valg på, at samarbejdet skal styrkes, og at det skal ske ved, at vores værdier og principper skal frem i forgrunden i både foreningens kollektive bevidsthed og i vores våbenarsenal.

Derfor skal vi stå hårdt på det, vi er, som lærere. Vi er pædagogiske og didaktiske eksperter, som har elevens læring for livet i fokus. Vi er faglige fyrtårne, som elsker, hvad vores fag bibringer vores elever som mennesker.

Og så er det os, der vinder i Trivial Pursuit. I hvert fald en gang imellem.

Lige nu er der en kamp for, at lærerprofessionen fortsat skal være relevant. Truslerne er mange: For få unge søger ind på læreruddannelsen, undervisningsplatforme ensretter vores undervisning, forberedelse og fordybelse i vores fag er ikke tilstrækkelig og økonomien står i vejen for det hele.

Svaret er faglighed.

Vores opgave som fagforening er styrke fagligheden, så lærerne også i fremtiden altid er dem, man går til, når børn skal undervises.

Derfor skal vi have aftalt, rettighedsbaseret kompetenceudvikling. Ja, tak.

Derfor skal vi have bedre tid til forberedelse, både fælles og individuel. Det vil jeg kæmpe for både under A20 og når det bliver tid til at indgå nye aftaler.

Derfor skal vi have bred adgang til flere materialer end blot undervisningsplatformene.

Derfor skal vi have kortere skoledage og flere timer med co-teaching.

Derfor skal vi have færre undervisningslektioner, så dem, vi har, bliver bedre. Jeg ønsker mig færre lektioner pr. lærer og en økonomi, som gør, at det kan lade sig gøre. Jeg har altså ikke noget tal at sætte på. Det må andre godt gøre, men det bliver ikke mig.

Derfor skal vi arbejde for en skole uden nationale test og afgangsprøver, som vi kender dem. Der er bedre måder.

Derfor skal vi have fede faglige miljøer ude på arbejdspladserne, hvor forskellige kompetencer kan spille sammen.

Derfor skal vi have reelle mulighed for at skabe en inkluderende folkeskole, hvor de elever, som skal undervises i en specialafdeling eller på en specialskole, bliver det, og hvor den almene skole kan rumme dem, som ikke skal. Vi skal kunne sætte inde med tidlige indsatser, når det er det rigtige professionelle valg.

Derfor skal folkeskolens professionelle sættes fri under en stærk, tydelig fælles retning, hvor folkeskolens formål får lov at stå centralt.

Danmarks Lærerforening er en professionsfagforening. Det betyder, at pædagogik og didaktik går hånd i hånd med forhandlinger, aftaler og overenskomster. Ikke som en sidevogn eller som et pænt smykke, man kan vise frem og få pæne komplimenter for.

Nej: Pædagogik og didaktik = løn- og arbejdsvilkår. Og hjerteblod.

Så der står jeg så: Som hovedstyrelsesmedlem er der mange opgaver, som skal løftes i arbejdet for det gode lærerliv. Dem tager jeg gerne på mig, uanset om det drejer sig om at betjene kredsene, at uddanne nye tillidsrepræsentanter, have kontakt til de faglige foreninger under Danmarks Lærerforening eller en af de mange andre opgaver, som hører med til arbejdet for medlemmerne i DLF.

Men vigtigst lige nu er det, at vi er klare og tydelige på vores værd og på vores værdier. Samarbejdet har brug for dem.

Det vil jeg meget gerne fortsætte med at arbejde for som medlem af hovedstyrelsen.