Tag: maria grove christensen

Krydser fingre og holder vejret

Den nye politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen kan vise sig enten at være rigtig god eller helt katastrofal for udviklingen af matematikundervisningen i skolen. Så jeg krydser fingre og holder vejret i spænding - helt til skoleåret 2026/27, hvor de nye færdighedstest i matematik først er udmeldt til at være klar!

Fordele ved fleksible regnemetoder

Jeg taler oftest om betydningen af at få sat langt mere fokus på arbejdet med hensigtsmæssige regnestrategier, men forskellige regnestrategier er smarte til forskellige regnestykker - det betyder for mig ikke, at eleverne ikke samtidig skal opnå sikkerhed i nogle metoder, som de ved altid virker og kan supplere deres smarte strategier og fleksible tænkning.

Er det plus, minus, gange eller division?

Det ikke nok at kunne udregne et givet regnestykke. Den store udfordring, som en lommeregner ikke kan hjælpe med, er at finde ud af hvilke regnestykker, der egentlig skal regnes. Derfor er det frustrerende som matematiklærer, når eleverne udbryder “Hvad skal jeg? Er det plus, minus, gange eller division?”, som om det kun er selve udregningen, eleverne forbinder med matematik.

Når det opleves som snyd at bruge digitale hjælpemidler

Jeg læste i en brugeranbefaling til et nyt CAS-program en kommentar, som jeg antager er fra en elev/studerende, der lød: “Den er den bedste til at snyde i matematik”. Hvordan kan det være, at selvom vi lever i en højteknologiskt tid, så oplever mange elever det stadig som snyd, at bruge lommeregner eller andre digitale hjælpemidler til udregninger i matematik?

Det oversete emne i indskolingen vinder forskerpris

Det er vigtigere hvordan man regner end hvor godt man regner! Det var en af hovedkonklusionerne fra Pernille Sundes Ph.d.-afhandling, som i fredags blev udråbt til vinder af årets Ph.d. Cup. Alligevel er arbejdet med de første regnestrategier til små tal et nærmest overset emne i indskolingens matematikundervisning mange steder!

Skal bevægelse i skolen handle om minutter eller læring?

Efter det kom frem, at reformen hverken har ført til fremgang i elevernes faglige præstationer eller trivselsmålinger, så er diskussionen om bevægelse, som ét af reformens delelementer, atter kommet i fokus. Der har været præsenteret statistik over hvor mange (eller få?) procent af regionernes skoler, som antages at leve op til de 45 min bevægelse om dagen, som folkeskolereformen kræver, og ministeren har i seneste høring varslet om mulige sanktioner til de kommuner, som ikke lever op til de 45 minutter. Men er det egentlig antallet af minutter, som er vigtigt?

Nu må det snart være på tide at fokusere på undervisningens indhold!

Siden folkeskolereformen og lov 409’s indtog på de danske skoler, har de fleste kræfter de sidste 5 år været brugt på at justere og fokusere FORM i stedet for INDHOLD.

Når matematik er noget, som vi glæder os til

“Maria - mig og min mor kommer til familiematematik på tirsdag” - den slags kommentar, serveret med et stort smil og forventningsfulde øjne, fik jeg flere af i ugerne op til vores første eftermiddag med “familiematematik” på Sofiendalskolen. Det var en fantastisk opløftende eftermiddag i sig selv, at se de mange børn hygge sig omkring matematik med deres forældre og bedsteforældre, men samtidig var det virkelig fedt at mærke, at matematik var noget, som vi glæder os til og nyder i fællesskab.

Derfor skal vi af med standardalgoritmerne!

Mit sidste blogindlæg om “lærerne som fagets vogtere”, skabte stor debat i forskellige grupper på facebook. Holdningen til undervisning i standardalgoritmer, er helt tydeligt et emne, der langt fra er nået konsensus om endnu blandt undervisere i matematik. Det bekymrer mig meget og jeg har derfor forsøgt at opsummere nogle af argumenterne fra debatten og kommer med mit svar i dette indlæg.

Lærerne som fagets vogtere

Der undervises fortsat i standardiserede algoritmer på mange af landets skole til trods for, at det blev fjernet fra matematikfagets målsætning for ikke mindre end 24 år siden! Er det fordi lærerne ikke vil slippe standardalgoritmerne, eller er det fordi undervisningsmaterialer og testmaterialer stadig inddrager standardalgoritmer, så lærerne måske forledes til at tro, at det stadig er en del af faget? Hjælp mig med at forstå, hvad der er på spil og hvad der skal til for at opnå en nutidig undervisning i regnefærdigheder.

Matematiklærere kan være nogle tåbelige optimister

Har du også prøvet at bygge hus uden at skele til fundamentet? Egentlig ved vi jo godt, at et solidt hus kræver et stabilt fundament, men alligevel tror jeg, at de fleste lærere har oplevet sig selv gentage samme forklaring igen og igen, imens man undres over, hvorfor eleven dog ikke kan forstå det.

Kunsten at stille åbne spørgsmål

Et af de områder, hvor selv små forandringer kan gøre en kæmpe forskel, er hvordan, man som lærer vælger at formulere sine spørgsmål i undervisningen. Måden, man som lærer stiller spørgsmål på, har indflydelse på kvaliteten af de sproglige og faglige overvejelser, eleverne skal gøre sig i forbindelse med undervisningen og dermed betydning for selve kvaliteten af undervisningen.

Lad din hjerne vokse

Når vi møder noget i undervisningen, som er svært og udfordrer os, så vokser vores hjerne og der skabes nye forbindelser. Men hvordan får vi eleverne til at tage imod denne udviklingsmulighed med begejstring frem for frygt for at fejle?

Skal vi starte en revolution?

Implementering af teori i praksis sker ikke af sig selv og derfor er det på tide, at vi hjælper hinanden med at gøre noget ved det.

Hvilken forskel gør en masse matematikvejledere?

Der er endelig kommet gang i uddannelse af mange nye matematikvejledere, men hvad skal vi egentlig bruge dem til og hvordan kan de bidrage til at øge kvaliteten i den danske matematikundervisning?

Hvad med at teste det, som eleverne egentlig burde lære?

Vi tester og evaluerer i folkeskolen som aldrig før, men disse test trækker ikke udviklingen af matematikundervisningen i den rigtige retning. Hvordan kan vi skabe en mere kvalificeret testkultur i folkeskolen, som rent faktisk bidrager til at sikre kvalitet i undervisningen?

Sæt tempoet ned og giv tid til fordybelse i fagteamene

Christiansborg laver reformer og kommunerne køber den ene opkvalificerende konceptløsning efter den anden og samtidig krymper lærernes tid til fordybelse og fagsamarbejde - men vi har brug for et stærkt fagsamarbejde til at højne kvaliteten i undervisningen.

Opgaven matematiklærerne ikke kan finde løsningen på!

Lad år 2018 blive året, hvor vi i fællesskab finder løsningen på, hvad det er, der skal erstatte de gamle trygge standardalgoritmer - og hvor vi gør hinanden gode til at gøre eleverne gode uden at gå på kompromis med deres forståelse!