Skal bevægelse i skolen handle om minutter eller læring?
Efter det kom frem, at reformen hverken har ført til fremgang i elevernes faglige præstationer eller trivselsmålinger, så er diskussionen om bevægelse, som ét af reformens delelementer, atter kommet i fokus. Der har været præsenteret statistik over hvor mange (eller få?) procent af regionernes skoler, som antages at leve op til de 45 min bevægelse om dagen, som folkeskolereformen kræver, og ministeren har i seneste høring varslet om mulige sanktioner til de kommuner, som ikke lever op til de 45 minutter. Men er det egentlig antallet af minutter, som er vigtigt?