Skal bevægelse i skolen handle om minutter eller læring?

Giver bevægelse altid mening i forhold til det faglige indhold?

Du kan proppe timevis af ligegyldig bevægelse ind i skolen, uden at det rykker på elevernes faglige udbytte. Bevægelse i skolen bruges og diskuteres ofte alt for ukritisk i forhold til, hvad man gerne vil opnå med det. I stedet for at fokusere på antallet af minutter, så vil jeg ønske, at fokus blev rettet mod, hvordan bevægelse giver mening i forhold til læring. Selvfølgelig kan bevægelse give ilt til hjernen og motivere de elever, som har svært ved at sidde stille, men alt for ofte er aktiviteterne helt meningsløse i forhold til undervisningens indhold. Man bliver altså ikke bedre til matematik af, at traditionelle opgaver pakkes ind i et stjerneløb eller en stafet. Alt efter aktivitet og fagligt indhold kan der i nogle tilfælde faktisk være risiko for, at konkurrenceelementer og tempo direkte modarbejder strategisk tænkning, refleksion og faglig forståelse. Vi er nødt til at være mere kritiske med, hvad vi gerne vil opnå, og spørge os selv, om aktiviteten hjælper os med at opnå dette formål. 

At lære gennem kroppen

Et af de områder, hvor bevægelse virkelig giver mening i forhold til læring, det er når undervisningen giver eleverne mulighed for kropslige erfaringer. Hvis eleverne har prøvet at gå en kilometer - eller en centimeter! Mærket på egen krop, hvor meget plads man har inde i en kubikmeter eller hvor mange man kunne stå på en kvadratmeter. Formet geometriske figurer i modellervoks og mærket fornemmelsen af, hvordan en cylinder kun skal rulles på den ene led og en kugle hele vejen rundt. Lad os udnytte at kroppen kan huske bevægelser, højder, former og rytmer, som er nyttige for matematiklæring. Ligesom du selv sikkert har prøvet, at du ikke kunne huske din pinkode til dankortet, men hvis du kiggede væk og bare lod fingrene trykke, så kunne din krop godt huske den. Når eleverne får kropslige erfaringer, som er nyttige for deres læring, så giver det dem nogle mentale billeder, som læreren efterfølgende kan referere til og gøre til faglige erkendelser. Således kan bevægelse altså være med til at øge antallet af elevernes indre repræsentationer af matematiske begreber. Det giver dem et stillads mere (som lagres et andet sted end det sproglige) at bygge deres faglige erkendelse på. Det er da fedt! 

Så lad os sætte varieret og spændende undervisning af høj kvalitet i fokus frem for at tælle minutter eller skridt. 

Kommenter rigtig gerne dette indlæg med dine egne gode eksempler på aktiviteter, hvor bevægelse bruges helt bevidst til at øge elevernes læring.