Maria Grove Christensen

Blog

Lad din hjerne vokse

Når vi møder noget i undervisningen, som er svært og udfordrer os, så vokser vores hjerne og der skabes nye forbindelser. Men hvordan får vi eleverne til at tage imod denne udviklingsmulighed med begejstring frem for frygt for at fejle?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle kan lære matematik

Dette indlæg fortsætter inspirationen fra Jo Boaler fra sidste indlæg. Noget af det Jo Boaler nemlig slår fast igen og igen er, at alle kan lære matematik. Med referencer til tidens hjerneforskning forklarer hun, hvordan der ingen udvikling sker i hjernen, så længe den beskæftiger sig med noget, man allerede kan i forvejen. I stedet er det netop, når man udfordres og fejler, at hjernen vokser.

Vil du tillade din hjerne at vokse?

Maria Grove Christensen

Jeg er folkeskolelærer og passioneret matematikvejleder med et hjerte, der brænder for at give eleverne spændende undervisning af høj kvalitet. Herudover er jeg læremiddelforfatter og selvstændig konsulent, med et ønske om at gøre en forskel, der rækker langt ud over min egen undervisning. Jeg ønsker at bidrage til fagets udvikling i skolen gennem vidensdeling, debat, fagliglig refleksion og udvikling af nye materialer. Jeg er særligt optaget af, at få omsat teori og viden til praksis - primært indenfor matematik. Herudover er jeg en person med meninger og holdninger til den verden jeg færdes i og min blog vil derfor altid være et udtryk for mine personlige erfaringer, oplevelser og holdninger til det at være menneske og lærer i den danske skoleverden. Se mere på www.grovechristensen.dk

I sidste uge var jeg gæstelærer i et par udskolingsklasser på min skole. Vi vendte matematikken på hovedet og i stedet for at interessere os for resultatet af en opgave, så forsøgte vi, at åbne op for dialog og refleksion over elevernes valg af strategier i opgaveløsningen. Mens eleverne var i gang med at overveje egen vej frem til et resultat, så ser jeg en dreng, som uden overhovedet at forsøge sig med opgaven, er ved at folde sit svarark til en papirsflyver. Jeg spørger ham, om det er fordi han synes opgaven er for svær eller for kedelig? I et forsøg på at være kæk svarer han, at det er hans strategi - at sende en papirsflyver ud i klassen, så en kammerat kan sende den tilbage med et svar på opgaven. Inspireret af Jo Boaler forklarer jeg ham kort, hvordan vores hjerne vokser, når vi kæmper med at finde vej i en svær opgave og så spørger jeg ham, om han vil tillade sin hjerne at vokse eller blot bruge tiden på at lave papirflyvere? Med ét dropper han sin facade og svare opgivende, at han slet ikke ved hvordan man gør. Jeg sætter mig ned og guider ham i gang via nogle spørgsmål og inden længe er han godt i gang med at prøve sig frem. Da vi kort efter tager en fælles snak på klassen om deres udfordringer og forskellige forslag, så melder han sig hurtigt til at komme op til tavlen og fortælle om hans løsningsforslag.

Vi kan gøre en forskel

Jeg tænker, at det må være vores fornemmeste opgave som matematiklærere, at få eleverne til tro på, at alle kan lære matematik og at udvikling netop sker, når vi udfordres og fejler. Jeg ved godt at usikkerhed, testfiksering og præstationsræs er en kæmpe udfordring i denne kamp, men vi er stadig herre over vores eget klasserum. Jeg tror på, at vi kan gøre en stor forskel gennem måden, som vi arbejder med matematik i timerne, hvad vi sætter fokus på og hvilket sprog vi bruger i og om vores undervisning.

Lad os gøre dette til en vigtig del af matematik-revolutionen. At skabe en stemning i klasseværelset, hvor eleverne tillader deres hjerne at vokse, hvor vi øver os sammen, begejstres over fejl og tror på, at alle kan lære matematik!

https://www.youtube.com/watch?v=exmCR28kmZk