Hvad med at teste det, som eleverne egentlig burde lære?

Både for og imod testkultur

På den ene side er jeg faktisk rimelig overbevist om, at systematisk arbejde med dataindsamling kan bidrage med vigtig viden til opkvalificering af den daglige undervisningen. Hvilken lærer har ikke oplevet at få sig en øjenåbner, når en test pludselig viser, at en elevs standpunkt ikke er som forventet? Så hurtigt som lærerne løber i dag, kan systematisk dataindsamling være virkelig brugbart til at holde sig hver enkelt elev for øje og sikre, at man hele tiden har styr på næste skridt og ikke misser vigtige elementer. Men samtidig så oplever jeg, at tidens testkultur er en kæmpe hindring for at udvikle og opkvalificere matematikundervisning i skolen. Det handler i særdeleshed om, at man ikke tester eleverne i det, som de egentlig burde lære!

Et fag i udvikling

Matematikfaget har gennemgået en kæmpe udvikling de sidste årtier og både indhold og arbejdsmetoder er ændret fra et ensidigt fokus på fagets produkt til en øget vægtning af fagets processer og nødvendige kompetencer. En spændende udvikling, som er godt beskrevet og implementeret i fagets didaktiske teori samt målsætning i de nye forenklede fælles mål. Men så længe den buldrende testfiksering fortsætter med et ensidigt fokus på fagets produkter, så hindre det, at fokuset på fagets processer og kompetencer får ordentligt fodfæste i praksis.

Behov for andre tests

Som del af mit afgangsprojekt på diplomuddannelsen brugte jeg Pernille Pinds RoS-testmateriale til at afdække hvilke additionsstrategier eleven på en hel årgang kendte og brugte. Testen kombinerer en kvalitativ samtale med eleven, der giver indsigt i elevens forståelse og tænkning, med en kvantitativ dataindsamling, som giver et målbart udtryk for elevens strategiudvikling. I både nationale test og MAT-prøverne kan en elev, der f.eks. har brugt en rigid og bøvlet strategi men svaret rigtigt, komme til at fremstå dygtigere end en elev med en super god strategi og tænkning, som ved en lille fodfejl har svaret forkert. I min undersøgelse på egen skole viste det sig, at en tredjedel af årgangens elever ikke havde en tilstrækkelig udvikling af deres regnestrategier. Halvdelen af disse elever med utilstrækkelige regnestrategier havde ved samme tid testet “god” eller “rigtig god” i emnet “tal og algebra” i de nationale test. Denne vigtige viden var altså ikke at spore ud fra de nationale test.

Hvis testkulturen i skolen skal styrke kvaliteten af matematikundervisningen, så har vi brug for udvikling af langt flere af denne slags pædagogiske test. Tests som giver mulighed for at evaluere elevernes kompetencer og tænkning indenfor faget, således at test af de tekniske færdigheder, ikke får lov at sætte hele dagsordenen alene.