Krydser fingre og holder vejret

Flere test i matematik

De 3 tidligere adaptive obligatoriske nationale tests i matematik skal ifølge aftalen udskiftes med 5 lineære obligatoriske nationale færdighedstest i matematik. Hvorvidt det bliver positivt eller direkte skadeligt for matematikundervisningen i folkeskolen - ja, det kommer i høj grad an på, hvad indholdet i disse færdighedstests bliver! 

What you test is what you get

Man siger “what you test is what you get” som et udtryk for, at det man tester kommer til at styre hvad der fokuseres på i undervisningen. Når det bliver obligatorisk at teste elevernes matematiske færdigheder 5 gange i løbet af skoleforløbet, så risikerer vi, at teknisk færdighedstræning kommer så meget i fokus, at en forældet procedureorienteret tilgang til undervisningen fastholdes. Det vil i min optik være helt katastrofalt både for udviklingen af matematikundervisningen i skolen og ikke mindst for elevernes læring. Vi har gang på gang set, at de mest udfordrede elever intet lærer gennem procedureorienteret færdighedstræning - kun at det kan de ikke finde ud af - så for dem vil det desværre gælde at “you don’t get nearly as much as you test”. For alle elever vil det også betyde mindre fokus på oparbejdelse af forståelse, indsigt og kompetencer til at sætte matematikken i anvendelse, så man rent faktisk kan bruge matematikken til andet end at finde svar på en opgave i skolen. Det er ellers en helt afgørende dimension af nutidens matematikfag.

Fokus på forståelse og kompetencer har i forvejen trange kår i en datadrevet tid, da det er svært at måle på, og derfor sjældent indgår i kommunernes og skolernes testplaner. Herudover så indeholder nogle af de færdighedstests, som vi kender nu og som mange skoler anvender, efter min mening ofte alle mulige opgaver, som det overhovedet ikke er interessant, om eleven kan uden hjælpemidler! Da jeg på et tidspunkt rettede denne kritik til en af forfatterne bag sådan en test, så fik jeg svaret, at testen jo bare tester, hvad elever kan og ikke kan… men jeg tror både elever, lærere og forældre ofte vil opfatte en test som et udtryk for, hvad det er mening, at man skal kunne, og derfor vil forsøge med alle midler at tilpasse deres tilgang til at lykkes mest muligt i sådan en test.

Bedre alternativer

På den anden side så kan de nye færdighedstest i matematik også vise sig at være en værdifuld gave for fagets udvikling i skolen, hvis de netop bliver et langt bedre og mere kvalitativt alternativ til de færdighedstests, som ofte fylder i skolernes testplan nu. For selvom forståelse og kompetencer er svære at måle direkte på i selvrettende digitale tests, så kan færdighedstests udformes med et indhold, som i større eller mindre grad modarbejder dette fokus i den daglig undervisning. Jeg synes, at afgangsprøveen uden hjælpemidler er et godt eksempel på en færdighedstest, som ikke modarbejder en nutidig tilgang til undervisningen i skolen. F.eks. er regnestykkerne for hver af de fire regnearter udvalgt til at man faktisk kan ræsonnere sig frem til resultatet, hvis man har oparbejdet en god talforståelse og forståelse af hvordan regnearterne fungerer - har man tilmed udviklet fleksible hovedregningsstrategier, så er det bare en fordel - men hvis man udelukkende har terpet fastlåste procedure for udregning, som man dårligt forstår og husker, ja så har regnestykkerne vist sig at være vanskelige.

Kriteriebaseret fremfor normbaseret

Mange gængse matematiktests er normbaseret, hvilket vil sige, at testens resultat viser hvordan eleven og klassen har klaret sig i testen sammenlignet med en referencegruppe fra et givent tidspunkt. Men dette tjener jo kun til et formål om at sammenligne eleverne med andre, hvilket ikke er ret interessant i planlægningen af en passende undervisning for den enkelte elev. Ved en kriteriebaseret test vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau ud fra en vurdering af, hvor mange af de udvalgte opgaver en elev bør kunne svare rigtigt på. Så hvis man både er meget omhyggelig med INDHOLDET i testen og så samtidig bygger testen kriteriebaseret op omkring en FORVENTNING til hvad eleven helst skal kunne for at være klar til næste skridt, så kan jeg godt forestille mig, at det kan blive et ganske nyttigt evaluerings- og planlægningsredskab.

Krydser fingre, holder vejret og undres...

Så jeg krydser fingre, holder vejret og håber, at der virkelig bliver lagt et meget grundigt stykke arbejde i udvælgelse af indhold, opbygning og udformning af de kommende obligatoriske færdighedstests i matematik! Og samtidig så undrer det mig, at aftalen indeholder både en styrket indsats omkring screening for ordblinde og højt begavede elever, men ikke et eneste ord om screening for talblindhed. Det blev i aftalen om folkeskolereformen tilbage i 2013 besluttet, at der skulle udvikles en diagnostisk test af talblindhed og vejledningsmateriale til denne. Efter lang tid er sådan en test blevet udviklet og afprøvet, men intet er blevet implementeret og ingen plan herfor er meldt ud - og i denne nye aftale, som har et økonomisk perspektiv helt frem til 2028, der er intet nævnt…!