Stensikker opskrift til at dræbe skrivelysten

Jeg møder desværre mange elever i udskolingen, der ingen skriveglæde har. 

Siden 7. klasse har de hovedsagelig arbejdet med skriftlige opgaver, der træner dem til den skriftlige afgangsprøve, der venter dem i 9. klasse. De fleste af de skriftlige opgaver, som de arbejder med, trækker tråde tydeligt til den. 

De har ikke oplevet, hvordan det skriftlige sprog kan udtrykke følelser, viderebringe vigtige beretninger og give dem en vigtig stemme ud i verden.

Testing for the test

En af de store og sikre kilder til at dræbe deres skrivelyst er, når deres skrivning ikke har et andet formål end at træne dem til den kommende afgangseksamen i skriftlig fremstilling. 

Min egen søn er et af mine sandhedsvidner i, hvordan skrivelysten stille og roligt bliver slukket, når han hver måned får udleveret en tidligere afgangsprøve i skriftlig fremstilling, som han skal skrive hjemme. 

Opgaven bliver afleveret til dansklæreren, der skriver lidt kommentarer og så udleverer en ny opgave. Han er så skrivetræt og oplever ikke, hvordan det skrevne sprog fx kan være en kilde til refleksion og med et kommunikativt budskab til andre end hans lærer. 

Mit skrivehjerte græder …

Hvad så…

Skriv stort og småt 

Skrivningen skal have et formål, der rækker udover dansklærerens skuffe og den kommende afgangseksamen. Det betyder ikke, at de ikke skal skrive for at øve sig - selvfølgelig skal de det.

Det skal blot være tydeligt for dem, hvad formålet med deres skrivning er. 

Jeg plejer ofte at sammenligne skrivning med fodbold. Vi går til træning og øver teknik, som vi bruger, når vi spiller kamp. På samme måde skal vi øve skrivning, der skal i spil i de store skriveopgaver.

Der er ikke ret mange fodboldspillere, der er gode til at spille, hvis de kun kommer til selve kampen. Derfor skal vi planlægge en skriveundervisning, der giver eleverne mulighed for at 'gå til skrivetræning’ inden de skal skrive de store skriveopgaver. 

Den forklaring godtager de fleste elever og giver dem en god forståelse af, hvornår vi træner og hvornår vi spiller kamp.

Eleverne skal skrive store og små tekster, og de skal skrive meget. De skal opleve skrivningens magiske univers og de skal opleve, at deres tekster også har andre modtagere end kun dansklæreren.

Autentisk modtager

Vores skrivning i skolen kan godt have en tendens til, at vores såkaldte autentiske modtager bliver holdt indenfor egne rækker. Det er ofte andre elever eller forældre, der bliver vores modtagere. 

Det er der som sådan ikke noget galt med, men jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor autentisk modtageren egentlig er.

Jeg kunne godt tænke mig, at når vi tænker modtagere for elevernes skriveopgaver, at vi udfordrer os selv og også tænker på reelle modtagere, der er uden for skolen og som eleverne ikke kender på forhånd.

Min erfaring er, at når vi planlægger skriveopgaver, der rækker ud over skolen, så begynder vi at kunne mærke det på deres engagement og motivation.

Sæt det på som punkt til jeres fagmøde og brainstorm i fællesskab på autentiske opgaver og modtager, som I kan ‘udsætte’ jeres elever for.

Det kan fx være:

• besøge det lokale ældrehjem og lave beretninger om nogle af de ældre, som deres pårørende efterfølgende kan få.

• ‘overtage’ Superbrugsens profil på SoMe

• anmelde bøger til den lokale boghandel

• stå bag kommunens oplysningskampagne om fx e-cigaretter

Skriverygsæk

Vi skal hjælpe eleverne til at have noget at skrive om, og den bedste kilde til inspiration er andre tekster og bøger. De skal læse, læse og læse, og vi skal læse, læse og læse for dem.

De skal sovses ind i god litteratur, som de kan tyvstjæle, når de skal skrive deres egne tekster.

Da jeg gik i 5.klasse var min guilty pleasure at læse ‘De fem bøger’. Vi skulle skrive stil (det var inden, at den døde), og min stil var så inspireret af serien, at jeg faktisk blev lidt flov, da min lærer læste den op for klassen. 

Jeg havde lidt en følelse af, at jeg var blevet taget med fingrene i kagedåsen, og jeg ville blive afsløret i snyd. I dag ved jeg bedre og kan se, hvordan de elever der læser meget ofte har nemmere ved at skrive.

Derfor skal vi stadig læse meget på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi skal give plads til at læse for den gode oplevelse, så deres skriverygsæk bliver fyldt til bristepunktet.

Skrivefællesskab

Skrivning kan godt have en tendens til at blive en lidt ensom aktivitet, hvor eleverne sidder med deres egen skriveopgave. 

Lad eleverne brainstorme sammen OG skrive sammen. To skrivehjerner tænker bedre end en, derfor vil de fleste elever opleve en skriveproces, hvor de undgår mange af de frustrationer, som de ellers oplever i deres skriveproces.

Selvfølgelig må eleverne ikke skrive sammen til afgangsprøven, men hvis vi har formået at bibeholde bare en lille portion skrivelyst hos dem og lære dem en god skriverutine, så skal det nok gå dem godt.

Skrivningens kompleksitet 

Det er mega komplekst at skrive gode tekster og i min optik har vi ikke nok fokus på skrivningens kompleksitet, og jeg vil faktisk påstå, at det er mere kompleks at blive en dygtig skriver end en dygtig læser.

Skrivning og læsning adskiller sig fra hinanden på flere forskellige områder

Når eleverne læser, så er der allerede en forfatter, der har fundet på historien. Ordene i teksten er stavet korrekt, der er sat kommaer og punktummer, og teksten har fået et læsevenligt layout. Det ‘eneste’ eleven skal lære er at læse og forstå teksten. 

Skrivningen kræver væsentligt mere af eleven. Eleven skal selv finde på, hvad teksten skal handle om. Det kan i sig selv være en svær opgave for mange elever. Vi kender sikkert alle sammen de elever, der sidder og kigger på en tom side eller en blank computerskærm og ikke ved, hvad de skal skrive.

Selv om vi laver et stort forarbejde med fx mindmap og skriverammer, så ved de stadig ikke, hvordan de skal komme i gang med at skrive. De kan have historier i hovedet, men vejen til papiret er uoverskuelig for dem. Deres skriveflow bliver forstyrret af, at de ikke ved, hvordan de staver ordene eller måske har de også et manglende ordforråd. 

Alle de nævnte ting kan være med til, at eleverne oplever skriveprocessen som enorm komplekst og svær.

Genopliv skrivelysten

For at genoplive skrivelysten skal skrivningen have klare formål, der rækker ud over eksamen. Eleverne bør skrive med autentiske modtagere uden for skolen, hvilket kan øge deres engagement og motivation. Skriveundervisningen bør også omfatte både små og store skriveopgaver, og eleverne bør ‘udsættes’ for god litteratur for at inspirere deres egen skrivning.

Skrivning bør ikke være en ensom aktivitet, og eleverne bør have mulighed for at brainstorme og skrive sammen for at mindske frustrationer og fremme samarbejde. Det er også vigtigt at anerkende skrivningens kompleksitet og give eleverne støtte i at finde deres vej fra idé til papir.

I dette indlæg har jeg forsøgt at kaste lys over en række vigtige aspekter af skriveundervisningen og hvordan den kan påvirke elevernes skrivelyst. Det er tydeligt, at mange elever i udskolingen oplever en nedgang i deres skrivelyst, især når skrivningen primært er rettet mod afgangseksamen og mangler autentiske formål og modtagere.

Min hensigt med dette indlæg er ikke at pege fingre af nogen, selvom det måske godt kan virke sådan. Vi bliver opmærksomme på, hvad der kan være demotiverende for udskolingseleverne i deres skriveundervisning. Min hensigt er ikke at kritisere, men snarere at øge bevidstheden om, hvordan skriveundervisningen kan forbedres for at bevare og fremme elevernes skrivelyst. Mit sigte også været at dele min egen erfaring med, hvordan jeg har haft succes med at skabe mere skrivelyst for mine elever. 

Gennem en velovervejet tilgang til skriveundervisning kan vi hjælpe vores elever med at udforske og omfavne skriftens magi og bevare deres skriveglæde.