Praktikbesøg

I dag er mine elever kommet tilbage efter en uge i snusepraktik i hjemmeplejen eller på plejehjem. Formålet er at eleverne får gjort sig nogle erfaringer om deres praksisfelt, som de kan bruge i deres ”studie” og blive afklaret på om det virkelig er den rette vej for dem.

For nogle år siden var der altid en del af vores elever, der kom uden erhvervserfaring på området og som tænkte, at de ville se om det kunne være noget for dem, så snusepraktikken var der hvor lyset enten blev tændt eller slukket. I dag er situationen den, at de fleste elever kommer med praksiserfaring fra plejeområdet og nogle har arbejdet i faget i mange år, så de er nok allerede på rette vej.

Eleverne på Grundforløb 2 får en personale at gå følge. Egentlig er der lagt op til en observationspraktik, men de fleste får lov til at udføre forskellige opgaver (under vejledning) alligevel. De kunne fx være sårpleje, at hjælpe en borger i bad, hygiejneopgaver osv. I denne omgang har flere af eleverne også siddet med døende i deres sidste timer. Det har været nogle store og særlige oplevelser.

Undervejs i deres praktik har de nogle fokuspunkter som fx ernæring og hygiejne, som de har arbejdet med op til praktikken og skal diskutere efter praktikken. Derudover er deres arbejdsdage ret korte i forhold til deres skoledage. Det skyldes, at de skal have tid til deres studieopgave og så har det den dejlige ekstra bonus, at man er brugt efter praktikdage så man kan nå at få slappet af også.

Min opgave ifb. med praktikken, som her har det meget lange navn praksisforlagt undervisning eller PFU, for de dovne, er at besøge eleverne på deres praktiksteder. Så det var jeg i fuld sving med i sidste uge.

Jeg er ikke bilist og havde derfor lånt mig til en elcykel, så jeg kunne komme omkring. Jeg bor selv i centrum af byernes by, Herning, så når jeg skal til Hammerum, Lind og Tjørring er elcyklen det mindst tidskrævende, for bybusserne er en kompliceret affære.

Jeg er jo selv læreruddannet, og har primært beskæftiget mig som lærer i mit voksenliv, så for mig er det altid en oplevelse at træde ind på et plejecenter. Der dufter særligt og meget anderledes end på min egen arbejdsplads, så min hjerne indstiller sig på, at nu må jeg træde tilbage og lade eleven tage mig under sine vinger og præsentere mig for sin faglighed. Efter 6-7 besøg er jeg også godt brugt og har brug for en slapper.