Lige løn for lige arbejde 

Forleden oprettede jeg en profil på Reddit. Det var kommet mig for øre, at der var en gruppe (eller hvad det hedder på Reddit), hvori man deler lønsedler, og da jeg er stor tilhænger af at man taler om løn og økonomi, måtte jeg ind og snuse lidt. 

Det viste sig at være en øjenåbnende oplevelse på mange måder. Jeg har egentlig aldrig tænkt at jeg fik en decideret dårlig løn, men  jeg var godt klar over at lærerne i folkeskolen har et ekstra løntrin. 

Mit første blik faldt på en der arbejdede i reklamebranchen, som en måned havde tjent 134.000 før skat. Det er immervæk også en slat, som vi siger i Jylland. 

Dernæst faldt mit blik for en fuldtidsansat sosuassistent fra Nordjylland ansat i dagsvagt med 15 års erfaring. Denne tjener omkring 30.000 før skat. Det er ikke fordi jeg ikke under sosu'erne hver evig eneste krone de tjener, men til sammenligning  får jeg 34.000  pr måned på slutløn inkl. alle tillæg (og inkl. alle de efter arbejdstidsopgaver jeg har i perioder). 

Min tredje øjenåbnende oplevelse på Reddit var lønnen, nogle folkeskolelærere tjener. Altså folk med samme uddannelseslængde og erfaring som jeg. Her kunne jeg konstatere, at i nogle områder viser det sig, at nogle tjener 40.000 før skat. Det overrasker mig meget, selvom jeg også under dem hver en krone. Jeg forstår ikke hvorfor det er bedre lønnet i folkeskolen end på erhvervsskolerne.

Som erhvervsskoleansat er man ansat i staten på det nederste løntrin og det er altså en del lavere end i folkeskolerne, hvor man er kommunalt ansat. Mit sidste løntrin fik jeg da jeg havde været lærer i otte år, men havde jeg været i folkeskolen kunne jeg få et ekstra nøk efter 12 år. 

Jeg forstår ikke hvorfor fagforeningerne eller dem jeg betaler penge for at tale min sag, ikke har sat større fokus på den uligevægt der er i lønninger udført for det "samme" arbejde. Det er som om den problematik bare glider lidt i baggrunden. Her er en åbenlys faglig kamp man kunne tage og som ville batte noget for alle de lærere der sidder rundt omkring på sosuskolerne og det er ret mange. 

Argumentet man ofte hører er at man på erhvervsskolerne får løbende mulighed for efteruddannelse, men den argumentation er helt fejlslagen. Jeg har fået et modul på diplomuddannelse i mine 13 år her på skolen. I danskfaggruppen har der ikke rigtig været noget faglig opdatering i de ti år jeg har virket som underviser her (bortset fra mit modul i børnelitteratur og måske en mere). Til sammenligning har de af mine tidligere seminariekammerater jeg stadig har kontakt med fået efteruddannelse i form af fx. diplomer, mastere, specialiseringsuddannelser osv. 

Så vil nogen måske hævde at der er en masse ekstra opgaver i folkeskolerne, men sådan er det også her. En stor del af eleverne har brug for særlig støtte og en del af den støtte ligger tit uden for arbejdstid. i de perioder hvor jeg har fuldt skema (altså hvor mit skema er helt fyldt med undervisning), ligger forberedelsen og diverse retteopgaver efter arbejdstid også. Så jeg har aldrig følelsen af at jeg har helt fri. 

Så hermed en opfordring til fagforeningerne tager problemet op. 

Og som sidste opfordring så er det altså spændende læsning at følge med i hvad folk tjener og hvordan lønnen har udviklet sig. Da jeg blev ansat her fik jeg 10.000 kr. mindre end nu. Det ville jeg nærmest ikke kunne leve for idag.