Glimt fra et lærerliv på sosu
Blog
Royal side run
Folkefesten i byen skulle også fejres hos os
I sidste uge var jeg på en tiltrængt ferie, men fredagen før var der lagt op til fest på skolen. Ligesom resten af Danmark var der folkefest ifb. med Royal Run og i Herning var det særligt i år fordi Royal run for første gang skulle afholdes her.
Byen har summet i et stykke tid. Der har været opmålt ruter rundt om i byen, så man har kunne se små Royal run flag stå blandt forårets første blomster, som en reminder på det som skulle ske 2. pinsedag.
Det har måske været en af årsagerne til at nærmest alle byens institutioner har afholdt Royal Side Run, lige fra plejehjem til Vuggestuer og altså også os på SOSUMV.
Vores aktivitietsmedarbejder, Trine, havde sammen med en gruppe arrangeret den store dag, hvor alle skolens elever skulle deltage enten med løb eller gang. Alternativt kunne man tage en kørestol eller en rollator rundt. Det var ikke alle elever, der lige var med på i ideen i starten, men da arrangementet stod på var der virkelig god stemning og godt humør.
Løbet blev skudt af fra vores skoletorv og som en særlig overraskelse kom "Mary" forbi og skød løbet i gang. Besøget var varslet, men stor var overraskelsen hos nogle da det gik op for dem, at det var Trine i Royalt outfit, der sendte os afsted.
Jeg var på gåruten med nogle af mine elever. Rundt på ruten mødte vi folk der var klædt ud, nogle der kom i kørestole og masser af musik og sang undervejs. Selve ruten gik gennem vores skole, så der var stort heppekor når kom ind.
Nogle vil måske undre sig over hvorfor vi bruger ansatte elevers tid på et løb, men på SOSUskolerne arbejder man med udgangspunkt i fysisk, psykisk og social sundhed. Et arrangement som dette spiller i virkelig på alle tre tangenter.
Udover det så er SOSU-området et hårdt fysisk job. Kroppen bliver hurtigt slidt, så i bedre form man er jo mindre belastende er det. Derfor har vi også diverse tiltag for at fremme "den gode form". Eleverne sidder meget ned i løbet af dagen, så at komme op af stolen er vigtigt. Det er også noget man prioriterer fra højere sted, for der er er krav om at der hver uge er sosusund på skemaet. Hvad det gå ud på fortæller jeg om en anden gang. Nu må jeg til time.
Hvis man vil se billeder fra den store dag, kan man besøge vores facebookside.