Jarl Falk Sabroe

Jarl Falk Sabroe

Blog

En ”fri” folkeskole

I Holbæk er vi én af de to kommuner, som bliver sluppet fri af lovgivning og får frihed til skabe vores bud på den bedste folkeskole.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har altså fået lov til at bryde rammerne og gøre det, som vi kan blive enige om er det bedste for kommunens børns skolegang. 

Det glæder jeg mig, som kommunalpolitiker, til at tale med elever, medarbejdere, forældre, lærerkreds, og andre politikere om. For det at blive frikommune må endelig ikke resultere i, at lokalpolitikerne sætter sig bag lukkede døre og sender diktater ud. Det vil ikke skabe en bedre skole. Vi skal tværtimod give dem, der har deres daglige gang på skolerne, så meget frihed og indflydelse på deres skole som overhovedet muligt. 

Skolepolitik er et område, som næsten alle har en mening om. Vi har alle gået i skole og ud fra de erfaringer skabt vores eget billede af den perfekte skole. Og en stor del af os  fortsætter hele livet igennem med at have en kontakt til skolen. Først som elever, siden som forældre og dernæst som bedsteforældre. Vi ønsker alle det bedste for vores børn og børnebørn, og derfor er det vigtigt for os, at skolen gør det godt.

Jarl Falk Sabroe

Jeg sidder i kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune for Socialdemokratiet. Jeg er uddannet lærer fra Holbæk Seminarium med linjefag i historie og idræt. Har siden 2001 arbejdet henholdsvis som lærer på Tuse Skole og mellemleder både kommunalt, privat og i Røde Kors Asylafdeling. Er i dag afdelingsleder på en lille folkeskole i Rørby. Jeg vil forsøge at blogge om skole- og uddannelsespolitk set fra et kommunalbestyrelsessæde med dybe rødder i folkeskolen.

Iderigdommen er stor, hvilket en hurtig søgning på internettet vidner om. Tag bare disse eksempler - og listen her er på ingen måde udtømmende. 

  • Ændre minimumstimetallet mellem fagområderne, så elever kan få mindre boglig undervisning til fordel for flere praktiske timer. Eller omvendt.
  • Kortere skoledag.
  • Ingen elevplaner
  • Flere tolærertimer
  • Eksperimenter med afgangsprøverne,så de i højere grad afspejler elevernes samlede kompetencer.
  • En form for ”undervisningspligt” – pligt til at uddanne sig, til der er afsluttet en ungdomsuddannelse.
  • Ingen nationale test
  • Et opgør med klassen som begreb, for i stedet at øge undervisningen på hold af varierende type og størrelse.
  • Klasselærerfunktion, kontaktlærerfunktion  eller ingen overhovedet
  • Videreudvikling og forøgelse af samarbejdet mellem lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne, så de kan berige hinanden ved at undervise på hinandens institutioner og dermed sikre en bedre brobygning.
  • Mindre dokumentation
  • Mindre målstyrring
  • Øget fokus på idræt og bevægelse
  • Styrket ordblindeindsats
  • Gentænkning af Inklusionsindsatsen
  • Etablering af skoleråd

Vi kan nok blive enige om, at alt ikke kan lade sig gøre på en gang. Intet kan være mere dræbende end for mange skibe i søen på samme tid. Så hvilke tiltag vil være det bedste for vores elever?

Hvis du skulle pege på 3 elementer som ville styrke vores børns skolegang, hvilke skulle det så være og hvorfor? Eller er det godt nok som det er?

Powered by Labrador CMS