Demokrati, dannelse og skole

Det bringer mig til at tænke på min seminarietid. Vi skal tilbage til 2001. Solen skinnede over Holbæk og det nu hedengangne Holbæk Seminarium. Kaffemaskinen havde igennem længere tid været på overarbejde, mens min gode studiekammerat Rasmus og jeg skrev vores afsluttende opgave i pædagogisk speciale. Specialet handlede om demokrati og dannelse, om hvilken rolle folkeskolen og lærerne spiller, i forhold til at sikre elevernes fremtidige deltagelse i og medvirken i demokratiet.

Det er snart 20 år siden, men for mig er temaet stadig yderst aktuelt. De sociale mediers indtog har desuden tilført et ekstra lag i forhold til den verden, som vi dengang skrev ind i. De sociale medier har gjort det muligt, for modstandere af vores demokrati og samfund at få en platform, hvorfra de får mulighed for usaglig og misvisende debatindlæg.

I 1770 afskaffede Struense forhåndscensur og indførte den fulde trykkefrihed og dermed i virkeligheden vore dages hyppigt omtalte ytringsfrihed.  Alle og enhver uanset rang, dannelse og uddannelse kunne nu komme til orde via datidens kommunikationsmiddel pamfletter. Det gav dengang udfordringer, som kunne sammenlignes med dem, som vi i dag oplever med internettet og de sociale medier.

Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, før man var nødsaget til at sætte sig til skrivemaskinens tastatur og skrive et læserbrev, hvis ens tanker, meninger og ideer skulle have mulighed for at blive hørt i den demokratiske debat. Tiden før internet og sociale medier virker for mig som en menneskealder siden. Mit første læserbrev så dagens lys i 2001 og blevet skrevet på baggrund af opgaveskrivningen til det pædagogiske speciale.

I dag behøver jeg ikke at skulle via en debat-/læserbrevsredaktør for at komme til orde. Alle kan komme til orde, når de ønsker det via mobilen, som vi stort set alle har i lommen og reagerer på så snart ”den viser liv”. Men er det godt?

Hvis vi alle sammen formåede at læse med kritiske briller og kunne holde usandhed og fup fra virkeligheden, gyldigheden, realismen var vi måske på sikker grund. Men desværre forholder det sig ikke sådan, og heri består en stor udfordring for vores demokrati og samfund. Et element i de kritiske briller kunne være den dannelse, som det er sigtet, at den danske folkeskole i forhold til dens formålsparagraf skal bibringe eleverne. En dannelse hvor selvudvikling, tilegnelse af værdier og refleksion er de centrale elementer.

Derfor er det vigtigt at dannelseaspektet ikke kun dukker op som en trend, men er det altid eksisterende centrale element, som vores uddannelse af børn og unge bør bygge på.