Stopprøver hører ikke hjemme i Danmark

Noget af et postulat. Og en form for politisk ansvarsfralæggelse, der i sidste ende har børnene som tabere og ingen vindere. Hvis regeringen gerne vil gøre noget for børnene, skal de sætte ind langt tidligere. Regeringen kunne sikre minimumsnormeringer i vore daginstitutioner, så vores børn ikke skal have en hverdag, hvor de voksne mangler tiden til at skabe den tryghed og nærvær, der er en forudsætning for at vores børn får den bedst mulige start på livet. Og hvis man så samtidig sørgede for at de voksne også havde tiden til at arbejde koncentreret med de børn som har udfordringer, så ville det virkelig rykke.

Forskning viser, at jo tidligere der sættes ind jo bedre. Så i stedet for at bruge tid og penge på stopprøver, kunne begge dele med fordel investeres i daginstitutioner med en høj andel af tosprogede eller i det opsøgende og forebyggende arbejde sundhedsplejerskerne udfører hjemme hos familierne.

Stopprøver er simpel symbolpolitik, skoleledernes værktøjskasse indeholder allerede i dag værktøjer, der gør stopprøver unødvendige. Desuden sikrer stopprøver på ingen måde børnene en god skolestart, det gør derimod de dygtige lærere og pædagoger som børnene får i 0. Klasse. Men stopprøver klinger åbenbart godt i regeringens ører, måske fordi de tænker mere på, hvad de tror giver stemmer end på, hvad der er det bedste for vores børn.

Vi skal ikke have et samfund, hvor stopprøver skal være styrende. Vores børn har mere end rigeligt med test og prøver, de skal igennem i løbet af deres skolegang. Som politiker er det ikke i orden at lave politik på børnenes bekostning, som politikere skal vi sætte børnene først. Det er en af de ting der driver mig politisk, at prøve at sikre alle børn og unge de bedste muligheder for at kunne få et fantastisk liv.