Dem de andre ikke må lege med

Da jeg tilbage i 2001 blev blev færdiguddannet som lærer, tog jeg folkeskolen for givet. Jeg er blevet klogere. Folkeskolen er en skole for hele folket, men der er risiko for at den bliver skole for dem, der ikke har mulighed for at vælge andet alternativ.

I kender sikkert følelsen. De sidste brikker lægges. Eller den brik, du bare ikke kan finde, dukker pludselig op. Puslespillet er samlet, og alle brikker - både de neutrale, de anderledes, dem med kanter og selv hjørnerne - har været nødvendige.    En af folkeskolens afgørende brikker for vores børns og unges demokratidannelse er netop, at folkeskolen er til for os alle. Både de neutrale, de anderledes, dem med kanter og måske især dem med hjørner. Alle påvirker hinanden og har gensidig indvirkning på hinandens individuelle udvikling og forståelse af verden.

Denne styrke er dog gevaldig under pres. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop offentliggjort en analyse, der viser at de indkomstblandede skoler forsvinder i stor stil. I dag er det kun 28% af vores grundskoler, der betegnes som de indkomstblandede. Det bliver derfor sværere at finde skoler, hvor advokatens børn leger med rengøringsassistentens. Det vil få konsekvenser for vores samfund.

En demokratisk gave

Som politikere og forældre har vi de sidste mange år taget beslutninger, hvor en afledt effekt har været, at folkeskolerne kun i 28% af tilfældene er indkomstblandede.

Flere og flere bytter den gave, jeg mener folkeskolen er, for vores demokrati, før den overhovedet er pakket op. Mit budskab her skal lyde - pak den dog op og giv den en chance, det fortjener dine børn, mine børn og vores fælles samfund.