Lys for enden af tunnelen?

I 2001 kom Anders Fogh Rasmussen til magten, og straks efter begyndte en kamp om skolepolitik som han uden tvivl vandt, og som skiftende blå og røde regeringer har videreført og fået implementeret. De har sejret i forhold til deres skolepolitiske mål,  men tilbage står eleverne, som er taberne med forringede betingelser for en skolegang, som socialt og undervisningsmæssigt er tilfredsstillende. Sejrherrerne er forlagene og regnearkene.

Vi fik forbud mod rundkredse, ny formålsparagraf, synlig læring, læringsagenter, nationale test, arbejdstidsregler, moderniseringsstyrelsen, flere timer, målstyring, konkurrencestat, privatskoleboom, læringsportaler, databaseret lærings og skoleledelse, know thy impact osv. Alt dette har været med til at skabe en skole, hvor eleverne bliver sat til at lære de færdigheder, som samfundet mener, de har brug for at kunne med det ene formål, at eleverne bliver konkurrencedygtige individer, som kan klare sig på det store globale marked. 

Hvor blev Løgstrup og vores andre danske tænkere af, hvad blev der af dannelse og demokrati i de skolepolitiske mål? Fællesskab? Hvad blev der af forståelsen af folkeskolen som et sted, hvor  lærerne i samarbejde med forældrene kunne fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, så disse medvirkede til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling?

Jeg fornemmer dog, at der er tegn på en opbrudstid. Vi har en gylden mulighed for at ændre på fortidens synder. Jeg deltog i år for første gang på Folkemødet på Bornholm, og her var det som om, at en ny skolepolitisk vind blæste i teltene hos de politiske partier. Det var måske kun en svag brise, men den var der og for mig som ansat på en folkeskole og som kommunalpolitiker med skolepolitik som drivkraft, giver det forhåbninger for fremtiden. En fremtid, hvor flertallet igen forstår at folkeskolen er værd at kæmpe for, præcis som Sokrates lærte os, da han stod frem og argumenterede for retten til at undervise ungdommen. En fremtid forhåbentlig fattig på nymodens oversøiske terminologier og begreber og rig på vores nordiske skoletradition.